Besvarelse af spørgsmål 1 ad B 56, som Folketingets Sundhedsudvalg efter ønske fra Per Clausen (EL) har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 15. maj 2008

 

Spørgsmål:

”Vil ministeren tage initiativ til at sikre indførelsen af nedenstående fem forslag fra Danske Patienter i forbindelse med udskrivning af patienter fra de medicinske afdelinger:

-          Obligatorisk medicingennemgang ved udskrivning.

-          Separat medicinliste til patient, hjemmeplejen og egen læge.

-          Fyldestgørende genoptræningsplaner og bedre genoptræningstilbud.

-          Forløbskoordinatorer, der kan sikre sammenhæng i patientforløbet.

-          Samlet handlingsplan, der sikrer en prioritering af de medicinske patienter pÃ¥ linje med de kirurgiske patienter.”

 

Svar:

Jeg vil indledningsvist fastslå, at jeg er enig i, at det er vigtigt med et fortsat fokus på at forbedre forholdene for den ældre medicinske patient – herunder i forbindelse med udskrivning fra de medicinske afdelinger. Jeg mener, at et væsentligt bidrag hertil er et fortsat styrkelse af samarbejde og koordinering af indsatsen mellem kommuner og regioner. Hvordan dette kan ske, vil jeg i det følgende uddybe under de enkelte punkter.

 

Ad medicin:

Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der bl.a. udtaler følgende:

 

”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der i Sundhedsstyrelsens vejledninger står følgende vedrørende medicin i forbindelse med udskrivning af patienter fra sygehusafdelinger:

 

I ”Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler” af 30. juni 2006, står der følgende:

 

”Ledelsen er ansvarlig for, at der er udarbejdet instrukser, så patienten efter udskrivelse kan medicineres som ordineret af lægen på sygehuset, indtil patienten kan modtage/hente medicin på apoteket. Dette gælder også, når der foretages ændringer i medicineringen ved ambulant behandling.

 

Er der under indlæggelsen foretaget ændringer i medicineringen, skal der udarbejdes en liste over patientens aktuelle medicin ved udskrivelsen. Patienten skal medgives en kopi af medicinlisten med angivelse af lægemidlernes betegnelse, indikation, lægemiddelform, styrke, dosis, doseringshyppighed og eventuelt administrationsmåde. Når hjemmeplejen varetager medicingivningen, eller patienten bor i plejebolig, skal der sendes en kopi af medicinlisten dertil.

 

Ved udskrivelse skal egen læge hurtigst muligt informeres om ændringer i medicineringen under indlæggelsen, således at den nødvendige opfølgende behandling kan iværksættes. Medicineringen skal fremgå af epikrisen (udskrivningsbrev), eventuelt ved en kopi af medicinlisten. Gennemføres der ændringer i medicineringen ved ambulant behandling, skal egen læge ligeledes informeres tids nok til at opfølgende behandling kan iværksættes.

 

Når en patient, der før indlæggelsen fik dosisdispenseret medicin, udskrives fra et sygehus med fortsat dosisdispenseret medicin, skal personalet på sygehuset sikre, at den pågældendes egen læge og sædvanlige apotek er orienteret om dette. Det skal også sikres, at patienten kan medicineres korrekt, indtil apoteket kan levere dosispakket medicin. Ved eventuelle ændringer i den dosispakkede medicin i forbindelse med udskrivelse skal patientens sædvanlige apotek have beskrev.

 

”Vejledning om epikriser ved uskrivelse fra sygehuse m.v. – om videregivelse af lægefaglige oplysninger ved udskrivelser” af 22. februar 2007 omhandler epikriser ved udskrivelse af patienter fra sygehuse samt ved ambulant behandling, herunder vigtigheden af, at epikriserne indeholder de nødvendige oplysninger. Vejledningen beskriver alene videregivelse af lægefaglige oplysninger.

 

For at sikre den bedst mulige patientsikkerhed og sammenhæng i behandlingen bør alle relevante oplysninger vedrørende patienten videregives til de sundhedspersoner, som skal følge patienten efter udskrivelse.

 

En epikrise bør jf. vejledningen bl.a. indeholde oplysninger om medicinstatus, hvis der er sket ændringer i patientens medicinering under indlæggelsen. I disse tilfælde skal følgende altid fremgå af epikrisen: indikationen for medicineringen, lægemidlernes betegnelse, styrke, dosis, doseringshyppighed samt evt. administrationsvej dvs. hvordan medicinen skal indtages, påsmøres eller lign.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

 

Ad genoptræning:

Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der udtaler følgende:

 

”Træningsområdet er et af de obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalerne. Formålet med sundhedsaftalerne er, at de skal bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.

 

For hvert indsatsområde, er der opstillet en række krav til aftalen, som vedrører frem hovedtemaer:

• Beskrivelse af arbejdsdelingen
• Koordinering af indsatsen, herunder sikre kommunikation mellem aktører samt til patienten/borgeren
• Planlægning og styring af kapaciteten
• Udvikling og kvalitetssikring af den tværgÃ¥ende indsats
• Opfølgning pÃ¥ aftalerne

 

Genoptræningsplanen er obligatorisk og anvendes som kommunikation mellem sygehus og kommune i forbindelse med udskrivning fra sygehus, hvis patienten har et genoptræningsbehov.

 

Sundhedsstyrelsen er informeret om, at man i Region Syddanmark har iværksat en række audits med henblik på vurdering af konkrete genoptræningsplaner.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Jeg kan hertil tilføje, at genoptræningsplaner således er en væsentlig del af de sundhedsaftaler som region og kommune med kommunalreformen fra 2007 er begyndt på. Dette anser jeg for et vigtigt arbejde, der stadig er under udvikling.

 

Herudover er der som følge af Kvalitetsreformen nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe bestående er repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Finansministeriet, Velfærdsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, samt konsulentfirmaet Valcon, der har stået for udarbejdelse af rapport. Formålet med projektet er at vise, hvordan tværoffentlige borgerforløb kan optimeres med udgangspunkt i to udvalgte cases med i alt 6 forløb. Det drejer sig om udskrivning fra hospital, der rummer fem forskellige borgerforløb, og tab af arbejdsevne. De 5 forløb i casen udskrivning fra hospital er:

1. Den ældre medicinske patient
2. Den ældre kirurgiske patient
3. Diabetes patienter
4. KOL-patienter
5. Handikappede børn

 

Projektet blev iværksat med henblik på at skabe grundlag for både en effektivisering af de offentlige myndigheders ressourcer samt mere borgervenlige forløb. Det er hensigten, at rapporten skal virke som inspirator til det videre arbejde med sundhedsaftaler, hvoraf genoptræningsområdet jo er en vigtig del. Det forventes, at rapporten offentliggøres medio juni 2008.

 

Ad forløbskoordinatorer:

Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der udtaler følgende:

 

”Forløbskoordinator er beskrevet i rapporten vedr. forløbsprogrammer for kronisk sygdom.

 

I rapporten står der følgende vedr. forløbskoordinator: ”Nogle patienter kan have et særligt behov for støtte, der ligger ud over det, som naturligt varetages af tovholderen, pårørende eller andre aktører, som er involverede i patientforløbet. Det anbefales, at disse patienter tilbydes udvidet støtte til gennemførelse og fastholdelse af behandling og rehabilitering via tilknytning af en forløbskoordinator. Formålet med forløbskoordinering er at sikre intensiveret, personlig tilpasset støtte til patienter med svære komplekse behov. Tilbuddet om intensiveret støtte fra en forløbskoordinator gives på baggrund af en individuel vurdering, når patienten har behov for udvidet støtte omkring komplekse forhold vedr. behandling, rehabilitering, egenomsorg og sociale forhold m.m. Henvisning til forløbskoordinering foretages af tovholderen eller efter aftale med det team, der er ansvarligt for behandling af patienten med den pågældende kroniske sygdom.

 

Tilbuddet om forløbskoordinering kan udformes forskelligt, og tilbuddet kan være forankret i sygehusvæsenet, i almen praksis eller i det kommunale sundhedsvæsen. Opgaverne kan varetages gennem oprettelse af helt nye funktioner, men opgaverne kan også varetages gennem udvidelse af allerede eksisterende funktioner. Der er behov for at indsamle konkrete erfaringer med, hvordan tilbud om forløbskoordinering til særlige grupper af patienter kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i Danmark.

 

Det væsentlige er, at patienter med dette behov identificeres, og at støtten tilrettelægges målrettet og personlig tilpasset med det formål at sikre en bedre behandlings- og livskvalitet for den enkelte patient og samtidig et hensigtsmæssigt ressourceforbrug.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger. Jeg kan hertil tilføje, at der i finanslovsaftalen for 2008 er afsat 438 mio. kr. i perioden 2008-2011 fra kvalitetspuljen som en samlet ramme for udviklingen af forløb for patienter med kronisk sygdom. Ældre medicinske patienter lider ofte af kroniske sygdomme. Bedre forløb for patienter med kroniske sygdomme er centralt for udviklingen og kvalitetssikringen i behandlingen for ældre medicinske patienter.

 

De 438 mio. kr. er afsat til, at der skal gennemføres en forstærket indsats for udvikling af nye forløbsprogrammer for patienter med kronisk sygdom, idet denne patientkategori ofte bevæger sig på tværs af forskellige sundhedstilbud og behandlingsforløb på sygehuse, i praksissektoren og i kommunerne. De centrale sundhedsmyndigheder skal gennemføre dette arbejde i samarbejde med kommuner og regioner. Forløbsprogrammerne skal sikre en klar arbejdsdeling mellem sygehus, kommune og almen praksis, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted og dermed et sundere og bedre liv med sygdommen. Det første forløbsprogram vil blive udsendt i 2008.

 

Ad handlingsplan:

Jeg har til besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der udtaler følgende:

 

”Udskrivning af svage, ældre patienter fra sygehuse er ligeledes et af de seks obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalerne og der er her opstillet en række krav under de samme hovedtemaer som i ad genoptræning.

 

Sundhedsstyrelsen har derudover fokus på kronisk sygdom, som for manges vedkommende er medicinske sygdomme. Styrelsen har således udsendt faglige udmeldinger i 2005 og 2007 med anbefalinger for indsatsen for kroniske sygdomme. Der er stor tilslutning til rapportens tankegang i både politiske, faglige og forvaltningskredse, og flere kommuner og regioner har allerede iværksat udmøntning af overvejelserne i konkrete planer.

 

Sundhedsstyrelsen kan derudover oplyse, at styrelsen i 2006 nedsatte Følgegruppe vedr. det samarbejdende sundhedsvæsen, hvorved der blev et forum, der kunne understøtte kommunalreformen og sundhedslovens bestemmelser om et øget fokus på planlægning og samarbejde i sundhedsvæsenet og følgegruppen skulle derved blandt andet bidrage til at sikre sammenhængende patientforløb af høj kvalitet.

 

Et af følgegruppens fokusområder har været den akutte medicinske indsats. Følgegruppen har imidlertid ikke specielt arbejdet med dette problemfelt, men det er kommet i fokus bl.a. gennem regionernes planlægning af akutberedskaberne samt gennem kræftpakkerne, som bl.a. har afdækket de alment praktiserende lægers behov for hurtigere at kunne henvise patienter med et uafklaret sygdomsbillede til udredning. Der arbejdes med flere konkrete initiativer i forlængelse af ovenstående.

 

Følgegruppen havde drøftet emnerne, som imidlertid i høj grad allerede blev behandlet i andre fora, og som ville skulle afklares med indgåelse af aftaler m.v. i andre regi. Sundhedsstyrelsen foreslog derfor i november 2007, at Følgegruppen blev nedlagt, hvilket de repræsenterede myndigheder og organisationer kunne tilslutte sig.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.

 

Jeg kan hertil tilføje, at som de ovenstående tiltag viser, har regeringen sat en række tiltag i gang, der alle skal forbedre forholdene for den ældre medicinske patient. Et centralt element heri er et fortsat fokus på samarbejde og koordinering af indsatsen mellem kommuner og regioner. Ét redskab til en styrkelse af samarbejde og koordinering er udarbejdelse af forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Et andet redskab er indførelse af kontaktpersonordning, som er med til at sikre bedre information og kommunikation mellem patient og sundhedsvæsenet. Endvidere skal der fortsat arbejdes med sundhedsaftalerne, hvori der fastlægges klare og faste krav til kommunernes og regionernes samarbejde.