Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk

Telefon  3392 3390
Telefax  3392 3913
e-post    [email protected]

Dokument nr. 366465

Dato: 22. april 2008

 

Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg

Christiansborg

1240 Københavns K

 

Politisk-Økonomisk Udvalg har ved brev af 16. april 2008 (PØU B 49 – spørgsmål 4) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:

”Spørgsmål 4

Er ministeren enig i, at det kun var en politisk forudsætning for vedtagelsen af ligebehandlingsloven, at folkekirken blev undtaget fra ligebehandlingslovens ved bekendtgørelse nr. 350 fra 1978, som der henvises til i en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, der er delvist gengivet i  ministerens svar på PØU B 49 – spørgsmål 1, og jf., at det i ombudsmandens udtalelse straks efter det i ministerens svar gengivne hedder, at ”En nærmere stillingtagen til, om der for Kirkeministeriet bestod en egentlig forpligtelse (i retlig forstand) til at udstede bekendtgørelsen, er efter min mening unødvendig for besvarelsen af det nævnte spørgsmål”?”

 

Svar:

Indledningsvis kan jeg oplyse, at Folketingets Ombudsmand bl.a. anfører følgende i afsnit I i FOB 1979.431om baggrunden for sin udtalelse:

”Ligestillingsrådet bad mig navnlig vurdere, om Kirkeministeriet, således som ministeriet havde udtrykt sig, ”var forpligtet til (at udstede bekendtgørelsen) for at være i overensstemmelse med Folketingets forudsætninger for lovens (lov nr. 161 af 12. april 1978 om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse) vedtagelse i henhold til de af regeringen gennem arbejdsministeren meddelte oplysninger.”.”.

Jeg kan i øvrigt henholde mig til mit svar af 27. marts 2008 på PØU B 49 – spørgsmål 1.

 

 

Birthe Rønn Hornbech

 

/ Rasmus Paaske Larsen