Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for røverier i private hjem (B 117).
Lene Espersen
/
 Lars Hjortnæs
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for røverier i private hjem (B 117):
â€Hvad kan ministeren oplyse angÃ¥ende gerningsmændene til røverier i private hjem?â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har udtalt følgende:
â€Rigspolitiet har tidligere til brug for besvarelsen af samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l P fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del) oplyst, at omkring 2/3 af de sigtede personer er danske statsborgere. Aldersmæssigt er 2/3 af de sigtede 18-25 Ã¥r.
Det kan i øvrigt oplyses, at den overvejende del af hjemmerøverierne er begået i hovedstadsregionen eller i tilknytning til andre større byer, og at gerningsmændene typisk bor i samme geografiske område som forurettede.
Det kan endvidere oplyses, at der blandt gerningsmændene til hjemmerøverier findes personer fra østeuropæiske lande. Rigspolitiet kan imidlertid ikke påvise en stigning i antallet af kriminelle fra Østeuropa, der kommer til Danmark for at begå hjemmerøverier.
I relation til spørgsmålet om hjemmerøveriernes præg indebærer Rigspolitiets definition af hjemmerøverier som beskrevet i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget, at gerningsmanden eller gerningsmændene har udført røverierne efter forudgående planlægning.
Rigspolitiets opgørelser indeholder derfor ikke forbrydelser, der mere tilfældigt udvikler sig til røverier, herunder tyverier, der udvikler sig til røverier, og sager, hvor en ejendoms beboer overrasker en indbrudstyv.â€