Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for røverier i private hjem (B 117).

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

 


Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for røverier i private hjem (B 117):

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvilken fremgangsmåde man har anvendt med henblik på at opgøre antallet af røverier i private hjem i henholdsvis rapporten ”Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v.” (Justitsministeriets Forskningsenhed marts 2008) og i den opgørelse, som ministeren omtalte under samråd i udvalget 10/4-08.”

 

Svar:

Rapporten ”Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v.” fra Justitsministeriets Forskningsenhed er baseret på samtlige anmeldelser i 2006 af ’røverier mod andre’, dvs. røverier, der ikke angår banker, forretninger mv., som Forskningsenheden har modtaget fra Rigspolitiet.  Opgørelsen vedrørende arten af gerningsstedet er foretaget på baggrund af de oplysninger, der fremgår af anmeldelsesrapporterne. I det omfang gerningsstedets adresse stemmer overens med ofrets adresse, er gerningsstedet registreret som ofrets bopæl.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har udtalt følgende om den opgørelse af antallet af røverier i private hjem, som blev omtalt under samrådet i Retsudvalget den 10. april 2008:

”Rigspolitiet har i forbindelse med udarbejdelse af svarbidrag til brug for samrådsspørgsmål P (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg foretaget en analyse af udviklingen vedrørende hjemmerøverier i perioden 1. januar 2002-20. februar 2008. Denne analyse er foretaget ved udtræk fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

 

Analysen blev foretaget på baggrund af Rigspolitiets definition af hjemmerøverier, der har følgende karakteristika:

 

·              Røverierne er begÃ¥et mod personer, som har eller af gerningsmanden eller gerningsmændene formodes at have adgang til større værdier.

 

·              Gerningsmanden eller gerningsmændene har udført røverierne efter forudgÃ¥ende planlægning.

 

·              Gerningsmanden eller gerningsmændene har haft et mÃ¥lrettet forsæt om at fÃ¥ udleveret et større udbytte i kontanter eller andre værdier.

 

·              Gerningsmanden eller gerningsmændene har pacificeret forurettede, herunder ved udøvelse af vold, ved fremsættelse af trusler eller ved at binde de pÃ¥gældende.

 

Rigspolitiet kunne på baggrund af ovenstående opgøre, at der i perioden 1. januar 2002-20. februar 2008 var registreret i alt 100 sådanne røverier.

 

Som følge af, at sagerne var udfundet ved manuelle søgninger og udtræk i politiets sagsstyringssystem, blev det bemærket, at opgørelsen var behæftet med en vis grad af usikkerhed.”