Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 92:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en uvildig kommission til undersøgelse af sagen om »Scandinavian Star«.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.04.2008).

Forhandling

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Den nationale tragedie, der udspillede sig på »Scandinavian Star« for efterhånden 18 år siden, står stadig meget skarpt i vores bevidsthed, og derfor vil jeg også gerne lægge ud med at udtrykke min medfølelse med alle dem, der blev personligt ramt af katastrofen. Selv nok så mange år vil aldrig kunne læge de dybe sår efter de forfærdelige tab af menneskeliv, som branden medførte.

Derfor er det også naturligt, at sagen om »Scandinavian Star« lige siden tragedien i 1990 har været genstand for stor opmærksomhed, også fra Folketingets side. Under skiftende regeringer er der besvaret et endog meget betydeligt antal spørgsmål fra Folketinget om sagen, og som jeg vil vende tilbage til, har Rigsadvokaten og Justitsministeriet i tre omgange truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen. Disse afgørelser er hver gang truffet på grundlag af en nøje gennemgang af det særdeles omfattende sagsmateriale og efter grundige overvejelser.

Det siger sig selv, at der på intet tidspunkt har været nogen anden tænkelig interesse for de involverede myndigheder end at sikre den bedst mulige behandling af sagen, og derfor har skiftende regeringer som nævnt også brugt rigtig mange ressourcer på at sikre, at alle relevante spørgsmål er blevet vendt. Vi er imidlertid nu nået til et punkt, hvor det er nødvendigt at erkende, at uanset hvor ulykkelig denne sag er på det personlige plan, er der ikke grundlag for at iværksætte yderligere offentlige undersøgelser, endsige nedsætte en egentlig undersøgelseskommission. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg vil i det følgende helt overordnet redegøre for, hvorfor der efter regeringens opfattelse hverken er behov for en kommissionsundersøgelse af den strafferetlige efterforskning eller af de privatretlige spørgsmål, sagen måtte kunne rejse for berørte enkeltpersoner.

Beslutningsforslaget er gennemgående begrundet med, at der er behov for at få afdækket nye spørgsmål og hypoteser om skibets ejer- og forsikringsforhold og brandens faktiske hændelsesforløb. Jeg har stor forståelse for, at det må være meget svært for de overlevende og de efterladte at forlige sig med, at der vil være omstændigheder omkring branden, som vil være omgærdet af usikkerhed og spekulationer. Men det helt naturlige ønske om at få en større grad af vished for, hvad der helt præcist skete, kan ikke i sig selv bære en undersøgelseskommission, når det samtidig står klart, at en ny undersøgelse ikke kan forventes at føre til nye vurderinger eller afgørelser. I den sammenhæng tror jeg, det vil være gavnligt med en kort opsummering af sagen.

Færgen »Scandinavian Star« brød som bekendt i brand den 7. april 1990 på vej fra Oslo til Frederikshavn, og 158 mennesker omkom. Umiddelbart efter branden blev der fremsat en anmodning om gennemførelse af en søforklaring til fastlæggelse af alle omstændigheder i forbindelse med branden, og søforklaringen blev afholdt den 11. april 1990 i Sø- og Handelsretten i København.

Få dage efter ulykken aftalte regeringerne i Danmark, Norge og Sverige at nedsætte et uvildigt undersøgelsesudvalg, det såkaldte fællesnordiske granskningudvalg. Granskningsudvalget skulle bl.a. vurdere ulykkens årsag, skibets tekniske standard, udrustning, besætning, drift og redningsberedskab i forhold til de gældende regler, og udvalget afgav rapport i 1991.

Efter branden indgik regeringerne i Danmark, Sverige og Norge endvidere en aftale om at opdele den strafferetlige efterforskning i sagen. De norske myndigheder efterforskede selve branden og dens umiddelbare årsag; de svenske myndigheder efterforskede brandslukningen og de tekniske forhold på skibet, og de danske myndigheder efterforskede skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets sødygtighed i overensstemmelse med den søretlige lovgivning.

De norske myndigheders undersøgelse pegede på, at branden var påsat, og at den mest sandsynlige brandstifter var en dansk passager, der selv omkom ved branden. Det viste sig dog aldrig muligt endeligt at få fastslået, hvem der var skyldig i brandens påsættelse, og den norske rigsadvokat traf i 2002 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genoptage de norske myndigheders efterforskning af branden og dens umiddelbare årsag.

I 1993 resulterede den danske del af efterforskningen i, at Højesteret fandt tre personer, nemlig skibes kaptajn, skibets reder og rederiets direktør, skyldige i overtrædelse af lov om skibes sikkerhed. Højesteret idømte dem alle 6 måneders hæfte, hvilket dengang var den maksimale straf i loven. Siden højesteretsdommen har Rigsadvokaten og Justitsministeriet som nævnt i tre omgange haft lejlighed til at vurdere, om der er grundlag for at genoptage de danske myndigheders efterforskning af sagen. Rigsadvokaten og Justitsministeriet har således ved afgørelser i både 1996-97, 1999-2000 og 2005-06 vurderet, at der ikke er grundlag for at genoptage den strafferetlige efterforskning.

Det anføres i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at disse afgørelser er truffet, uden at Rigsadvokaten og Justitsministeriet har foretaget en prøvelse af sagens realiteter. Den påstand vil jeg gerne på det kraftigste afvise. Sagen om »Scandinavian Star« har hver eneste gang været genstand for en omfattende og samvittighedsfuld indsats både hos Rigsadvokaten og i Justitsministeriet. Det vil både min forgænger på posten som justitsminister og de mange medarbejdere, der sammenlagt har lagt hundredvis af timer i sagen, kunne bevidne, og skulle man stadig være i tvivl, vil en gennemlæsning af det 62 sider lange notat fra Justitsministeriet og det næsten lige så lange notat fra Rigsadvokaten, som blev udarbejdet i 2005-06, til fulde illustrere, hvor tilbundsgående undersøgelser der faktisk er foretaget. Både Rigsadvokatens og Justitsministeriets notat om sagen blev sendt til Retsudvalget i henholdsvis 2005 og 2006.

Spørgsmålet om genoptagelse af sagen har altså været grundigt behandlet gentagne gange af skiftende regeringer, og resultatet har hver gang været, at der ikke er fundet grundlag for nye undersøgelser. Ved Justitsministeriets seneste afgørelse fra 2006 blev det således på ny konkluderet, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der ved yderligere efterforskning vil kunne peges på en eller flere nulevende personer, som med rimelig grund kan mistænkes for forhold, der kan straffes.

Hovedparten af de påstande og teorier, der peges på i beslutningsforslaget, blev rent faktisk inddraget og behandlet ved Justitsministeriets seneste afgørelse i 2006. I Justitsministeriets 62 sider lange notat fra 2006 er der derfor detaljeret redegjort for vurderingen af de fleste af de spørgsmål og hypoteser, der blev anført som begrundelse for anmodningen om genoptagelse af sagen, og som nu er anført som begrundelse for forslaget om at nedsætte en undersøgelseskommission. Jeg vil i den forbindelse knytte et par korte bemærkninger til de to hovedtemaer i disse nye spørgsmål og hypoteser, nemlig ejer- og forsikringsforholdene på brandtidspunktet og brandårsagen.

Ejer- og forsikringsforholdene blev som bekendt undersøgt i forbindelse med den oprindelige efterforskning, der ledte frem til Højesterets dom i 1993. Rigsadvokaten og Justitsministeriet har senest ved afgørelserne i 2005 og 2006 konstateret, at det næppe vil være muligt at afklare ejerforholdene yderligere ved en fornyet undersøgelse. Der er samtidig blevet redegjort udførligt for, hvorfor yderligere undersøgelse af ejer- og forsikringsforholdene ikke vurderes at have nogen relevans for den strafferetlige vurdering af sagen, og her har Rigsadvokaten altså været usædvanlig klar i mælet om, at der intet grundlag er for at antage, at en eller flere af de personer, der er fremsat hypoteser om, skulle have haft en økonomisk interesse i branden og have været involveret i brandstiftelsen.

Hvad angår selve brandårsagen, var det som bekendt de norske myndigheder, der efterforskede denne del af sagen, så det kan danske myndigheder selvfølgelig ikke blande sig i. Men som nævnt traf den norske rigsadvokat i 2002 afgørelse om, at der ikke var grundlag for at undersøge brandårsagen på ny.

Som det gerne skulle stå klart, vil en ny undersøgelse altså ikke bidrage yderligere til belysning af den strafferetlige vurdering af sagen, der vel at mærke blev behandlet af Højesteret i 1993. Rigsadvokaten og Justitsministeriet har således flere gange konstateret, at de påstande og spekulationer, der er gengivet i beslutningsforslaget, ikke vil påvirke den strafferetlige vurdering af sagen.

De spørgsmål og hypoteser, som en undersøgelseskommission ifølge beslutningsforslaget skal afdække, vil med andre ord hovedsagelig kunne have relevans for gennemførelsen af et eventuelt privatretligt erstatningsspørgsmål. Her vil jeg gerne knytte en bemærkning til det indtryk, som en umiddelbar læsning af beslutningsforslaget kan give af, at der skulle foreligge en mere eller mindre bevidst modarbejdelse fra myndighedernes side af mulighederne for at søge eventuelle privatretlige krav gennemført i denne sag.

Det siger sig selv, at ingen myndigheder har haft nogen interesse i på nogen måde at lægge hindringer i vejen for de overlevendes og efterladtes erstatningskrav i anledning af branden. I efteråret 1990 blev der i øvrigt indgået forlig mellem de skadelidte ved branden og det forsikringsselskab, hvor »Scandinavian Star« var ansvarsforsikret. Jeg har også forstået, at i 2006 fastslog de norske domstole, at muligheden for et privat søgsmål om yderligere erstatning var afskåret på grund af forældelse efter både norsk, amerikansk og bahamisk ret. Domstolene fandt nemlig, at der allerede i 1996 forelå tilstrækkelige oplysninger til at anlægge en erstatningssag og afbryde forældelsesfristen.

Vi ville alle ønske, at man på en eller anden måde kunne gøre det godt igen for de overlevende og de efterladte. Men jeg tror, at tiden nu er inde til at lade »Scandinavian Star« hvile i fred og se i øjnene, at nye undersøgelser ikke vil føre til noget nyt.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ministeren. Så er det hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Tak for de indledende bemærkninger. Jeg er glad for, at ministeren starter med at sige, at hun også betragter den her sag som værende af en helt særlig karakter. Jeg tror ikke, man kan pege på en lignende katastrofe i den nyere danmarkshistorie. Derfor er jeg også glad for, at justitsministeren i hvert fald indledningsvis er positiv over for at behandle det her.

Jeg synes dog, at der er nogle mangler i ministerens svar, i forhold til at hun siger, at myndighederne allerede har afklaret ejerforholdene. Jeg mindes, at vi i forbindelse med et af de mange spørgsmål, som jeg har stillet gennem Retsudvalget, netop har fået at vide, at der ikke har været nogen nye undersøgelser af det, og det på trods af at man rent faktisk fra en norsk tingsret og fra en norsk landsret har behandlet de her ting og er kommet frem til nogle andre konklusioner end det, som Højesteret lagde til grund i 1993. Så vil justitsministeren ikke på den baggrund genoverveje, hvorvidt det ikke måtte være rimeligt alligevel at få en ekstra granskning af alle de data, som vi har i dag, men som man altså ikke havde i 1993?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Nu ved jeg ikke, hvad det er, hr. Morten Messerschmidt henviser til, men hvis det er Oslo Tingsrets dom fra 2005, angår det jo en civilretlig sag om erstatning mellem to private parter. Det betyder, at retten alene har taget stilling til parternes påstande, og det alene på grundlag af parternes egen bevisførelse og anbringender. Retten har med andre ord ikke foretaget en selvstændig undersøgelse af ejerforholdene, og ved ankeinstansens dom i 2006 fandt retten i øvrigt ikke anledning til at gentage tingsrettens udtalelser om ejerforholdene omkring »Scandinavian Star«.

Jeg vil så også sige til hr. Morten Messerschmidt, at der jo er mange dokumenter og mange ting i den her sag, og det er fuldt ud forståeligt, at folketingsmedlemmer ønsker at granske ting under udvalgsbehandlingen. Det medvirker jeg naturligvis også meget gerne til. Men jeg må sige til hr. Morten Messerschmidt, at jeg altså mener, at hvis man ser på, hvilke svar der er blevet lavet af skiftende regeringer, synes jeg altså, at det viser, at man har forsøgt den her sag belyst fra myndighedernes side så grundigt, som det overhovedet har været muligt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg tror, at vi her kommer ind på et område, hvor vi ikke er enige. F.eks. har jeg her et dokument sendt fra Nordisk Råd Nordenudvalget til den daværende danske justitsminister Bjørn Westh fra den 5. august 1996, hvor det gøres meget klart, at der har vist sig at være vanskeligheder med at definere ejerforholdet. Allerede tilbage fra 1996, altså allerede tilbage under den tidligere regering har man været fuldstændig opmærksom på, at de her ting har der været tvivl om, altså at det, som Højesteret i 1993 lagde til grund, ikke holdt, og i dag ved vi, at der er store spørgsmålstegn at sætte.

Der er det bare, at vi i mit parti - og jeg havde et håb om, at regeringen også ville have den tilgang til det - siger, at i en sådan sag af så katastrofal karakter med så mange døde og med så mange uklarheder ville det altså tjene et retssamfund ordentligt, at man sagde: Lad os få det her undersøgt til bunds en gang for alle.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Jeg vil sige til hr. Morten Messerschmidt, at det er fuldstændig korrekt: Vi kan blive enige om, at det her er vi uenige om. Jeg mener, at der er blevet taget stilling til og vurderet på alle relevante dokumenter og påstande, og jeg medvirker gerne under udvalgsbehandlingen, for jeg må blankt erkende, at jeg jo heller ikke synes, at det er særlig behageligt, at nogle efterlader det indtryk, at der er ting, som man enten ikke - i gåseøjne - gider undersøge eller forsøger at modarbejde bliver undersøgt. Det er ikke mit indtryk.

Mit indtryk er, at de myndigheder, der også før min tid har siddet med sagen, faktisk har gjort et meget, meget stort stykke arbejde for at vende hver en sten og få efterprøvet, om der var mere at undersøge. Så jeg har simpelt hen ikke den opfattelse, som hr. Morten Messerschmidt her giver udtryk for.

Men netop det, at der har været så grundig en behandling - tre gange af rigsadvokater og skiftende justitsministres justitsministerier - viser jo, at det er en sag, der er af en helt særegen karakter. Det var en frygtelig tragedie, og derfor har det selvfølgelig også være rimeligt, at man har revurderet sagen af flere omgange. Men på et tidspunkt tror jeg bare at man må sige, at man er nået til et punkt, hvor man må prøve at trække en streg i sandet og sige, at nu er det nok klogest at prøve at se fremad.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Jeg har altså svært at forstå, at ministeren kan sige, at alle sten er vendt, og at myndighederne har gjort alt, hvad de kunne for at undersøge sagen. Det er jo ikke myndighederne, der har lavet nye brandtekniske undersøgelser, det er et privat firma, som synes, at det her ser så mærkeligt ud, og at det var så stor en tragedie, at de frivilligt gik ind og betalte af egen lomme for at få lavet en kæmpe undersøgelse af det her, som peger på, at det ikke hænger sammen.

Vi har fået et brev fra to af de kriminalteknikere, der i sin tid lavede undersøgelsen for myndighederne. De siger, at der var en lang række ting, som de ikke fik lov at undersøge dengang, og som de mener bør undersøges i dag. De er enige i vurderingerne af, at der er ting, der ikke hænger sammen i den forklaring, man lagde frem dengang. Så der er da klart noget, der tyder på, at der er behov for at lave nogle undersøgelser og for, at det er en uafhængig kommission, der sørger for, at tingene bliver undersøgt, og ikke hverken private eller de tidligere myndigheder, der skal undersøge det.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Jeg vil sige til fru Line Barfod, at det er jeg altså helt og aldeles uenig i. Jeg mener, at hvis man ser på den gennemgang, der har været af materialet, og på de påstande, der har været op igennem tiden, som jo for en meget stor dels vedkommende er påstande, der har været gentaget næsten helt fra starten, så har der altså været en meget, meget grundig behandling af det fra myndighedernes side. Og regeringens konklusion er, at der ikke er nye undersøgelser, som ville medvirke til, at man strafferetligt kunne genoptage sagen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Med hensyn til de undersøgelser, der er gennemført, er det jo altså først i 2006, at der er et dokumentarprogram, der påviser, at noget er helt galt, og hvor der så er et stort svensk firma - dem, der plejer at bistå svensk politi med at lave kriminaltekniske undersøgelser - der helt af sig selv går ind og betaler for at lave en undersøgelse, og som peger på, at der er noget helt galt i den forklaring, man lægger til grund.

Det er også først nu - lige her og nu - at vi har fået brev fra dem, der stod for den kriminaltekniske undersøgelse dengang, hvori de siger, at der var ting, de ikke fik lov at undersøge, og at de klart mener, at der er ting, der skal undersøges.

Så det er da ikke noget, der har været igennem, jeg ved ikke hvor mange justitsministre, ligesom de forskellige justitsministre jo heller ikke har lavet nogen tekniske undersøgelser. Det er jo ikke det, man har været inde at kigge på; det, der er blevet afvist gang på gang, drejer sig om det juridiske grundlag og ejerforhold, som jo altså er blevet underkendt af det norske domstolssystem.

Så jeg synes bestemt, der er grundlag for at gå ind og se på, hvad sandheden er. Om man så ender med at finde nogen, man strafferetligt kan dømme, er noget andet, men jeg mener, vi har behov for at finde ud af: Hvad skete der egentlig i den her sag, og hvorfor har det været så svært for de her forskellige myndigheder i tre forskellige lande at finde frem til sandheden?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Jeg vil sige til fru Line Barfod, at efter ulykken blev der lavet en aftale mellem tre lande om at dele opgaverne imellem sig. Det går jeg ud fra at fru Line Barfod respekterer.

I forhold til det, der har været den danske del af aftalen, mener jeg, at det er meget vanskeligt at pege på, at der overhovedet skulle være mere at undersøge endnu en gang, men jeg vil sige til fru Line Barfod, at hvis hun har modtaget nyt materiale inden for de seneste par dage, må det jo indgå i udvalgsbehandlingen efterfølgende, og så må man jo se på, om der er noget af det, der er relevant i forhold til danske myndigheders vurdering af sagen. Det ser vi meget gerne på.

Mit ærinde er ikke at stå heroppe og bare sige: Nej, nej, nej. Mit ærinde er af et oprigtigt hjerte at sige, at det var en frygtelig tragedie, og at jeg godt kan forstå, at tiden aldrig læger de sår, men at mange af de påstande, der også fremgår af beslutningsforslaget her, altså er nogle, som danske myndigheder samvittighedsfuldt har undersøgt, og som de nu har undersøgt tre gange.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til justitsministeren. Fru Birgitte Josefsen som ordfører.

(Ordfører)

Birgitte Josefsen (V):

Da vores ordfører på området ikke kan være til stede i salen i dag, vil jeg gerne fremføre ordførertalen på vegne af Venstre.

De fleste af os husker den store tragedie, der fandt sted i 1990, altså for 18 år siden, hvor 158 mennesker omkom ved branden på »Scandinavian Star«. Både dengang og nu er der grund til at udtrykke stor medfølelse med de mange efterladte, der mistede en eller flere af deres kære. En så chokerende tragedie er det aldrig muligt at komme over for dem, der havde katastrofen helt inde på livet.

Folketinget har gennem de 18 år været meget optaget af sagen. Gentagne gange har sagen været debatteret her i Tinget, især på baggrund af et meget stort antal spørgsmål. Skiftende regeringer gennem de 18 år har også undersøgt og vurderet sagen. Sagen har været igennem domstolsbehandling både i Norge og i Danmark, herunder både den norske og den danske Højesteret. Rigsadvokaten og Justitsministeriet har tre gange vurderet sagen og ikke fundet grundlag for, at den bliver genoptaget. Derfor er alle væsentlige forhold blevet endevendt, og mange ressourcer er blevet anvendt for at få et så fyldestgørende billede af tragedien som overhovedet muligt.

På den baggrund vurderer Venstre, at der ikke er grundlag for at nedsætte en undersøgelseskommission, uanset at sagen rent følelsesmæssigt var meget ulykkelig, og Venstre kan derfor ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Da Ny Alliance heller ikke har mulighed for at være til stede i salen i dag, har jeg lovet at tilkendegive her fra talerstolen, at Ny Alliance heller ikke kan bakke op om beslutningsforslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Det er jo en kedelig forbrødring mellem V og Y, vi ser her, og jeg forstår, at Venstres oprindelige ordfører end ikke er til stede. Det synes jeg er begrædeligt, henset til hvor væsentlig den her sag er ikke alene ud fra nogle juridiske, men også ud fra nogle menneskelige aspekter. Derfor vil jeg bare stille et mere generelt spørgsmål til fru Birgitte Josefsen.

Det er sådan, at Folketinget den 30. april er blevet tilstedt et brev fra det svenske konsulentfirma Sweco, altså det firma, som har gennemgået en lang række af de tekniske brandundersøgelser, der har ligget til grund for hele sagen. Jeg ved ikke om fru Birgitte Josefsen, når nu hun ikke er ordfører, har set brevet, men for mig betyder det utrolig meget, at det konsulentfirma, som har lavet de her undersøgelser, kommer og appellerer til os som folketingsmedlemmer og siger: Det her er en god idé, lad os nu få den kommissionsundersøgelse.

Er fru Birgitte Josefsen ikke enig i, at når en ekstern enhed på den måde kommer og beder os om noget, så bør vi lytte?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Birgitte Josefsen (V):

Jeg kan kun beklage, at Venstres ordfører på området ikke kan være til stede, men det skyldes nogle tragiske forhold i en familie, så det synes jeg hr. Morten Messerschmidt må have os undskyldt. Jeg har derfor overtaget sagen.

Jeg har set brevet fra den 30. april, men jeg har ikke forholdt mig dybere til sagen, og derfor vil jeg da foreslå, at det brev indgår i det arbejde, som skal foregå i udvalget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg har naturligvis forståelse for, at man som ordfører kan blive forhindret. Jeg ærgrer mig bare over det, men andet var der ikke i det.

Jeg vil bare gerne spørge helt generelt: Når nu fru Birgitte Josefsen åbner op for at se på de her henvendelser, betyder det så, at Venstres holdning til beslutningsforslaget vil afhænge af, hvilke nye data vi kan levere i løbet af udvalgsbehandlingen? For jeg tror, vi kan levere en del, også en del, som Venstre måske ikke har fordybet sig i endnu. Eller skal afvisningen forstås på den måde, at uanset hvad der kommer ind i udvalgsbehandlingen, vil man slet ikke se på det?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Birgitte Josefsen (V):

Som jeg har tilkendegivet med det, der blev sagt i ordførertalen, finder Venstre, at den her sag er gennemgået på mange leder og kanter; den har været for domstole, den har været vurderet i Justitsministeriet, og den har været vurderet af Rigsadvokaten. Og ordføreren har forholdt sig til det brev, som hr. Morten Messerschmidt henviser til. Så med baggrund i det finder vi altså ikke grundlag for, at der sker yderligere undersøgelser i den her sag, og derfor afviser vi beslutningsforslaget i sin helhed.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Karen Hækkerup som ordfører.

(Ordfører)

Karen Hækkerup (S):

Jeg vil godt indledningsvis sige, at den her sag har været en af dem, jeg synes har været allersværest at arbejde med overhovedet, fordi det er svært at forstå og rumme smerten og frustrationen fra de efterladte, hvilket man jo tydeligt kan forstå, og det er svært at sætte sig ind i, hvor forfærdeligt det har været om bord på »Scandinavian Star«, da den forfærdelige brand fandt sted den 7. april 1990.

Derfor er jeg også gået til sagen, med en - synes jeg - udstrakt vilje til at ville se på, om man ikke på en eller anden måde kunne gøre noget for at få oplyst nogle yderligere ting, på en eller anden måde kunne nå nærmere en sandhed af, hvad det var, der skete, dengang da den forfærdelige brand tog livet af så mange mennesker.

Jeg har gjort mig den ulejlighed at gennemlæse den seneste afgørelse, som Rigsadvokaten har afgivet, der stammer fra juli 2006, hvor man altså sidste gang fra Rigsadvokatens side forholdt sig til, om der var mere, man burde undersøge. Ud fra den undersøgelse vil jeg sige, at jeg synes, at det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, indeholder utrolig mange ting, som allerede er undersøgt. Det indeholder også nogle tvivlsspørgsmål og nogle postulater, som hænger og flagrer i luften, bl.a. om mordbrand, som jo i givet fald vil være det eneste, man strafferetligt efter så mange år kunne komme efter nogle med.

Men jeg vil gerne forholde mig til, hvilket jeg har læst op på, hvad der er lavet af undersøgelser, hvad der er stillet af spørgsmål, hvad der er lavet af redegørelser både af socialdemokratiske justitsministre og nu også af borgerlige. Jeg kommer altså frem til, at det vil være svært at finde grundlag for, at man skal lave en uvildig undersøgelse af det samlede forløb omkring »Scandinavian Star«. Jeg tror ikke, at der vil blive bragt noget nyt frem af det, men jeg kan godt forstå, at der er ting - bl.a. fra det svenske private firma, som har skrevet til os med hensyn til brandtekniske ting - som jeg stadig væk synes man bør kigge på, men jeg vil sige, at en samlet uvildig kommission synes jeg ikke at det kan bære.

Konklusionen i Justitsministeriets afgørelse tilbage i 2006 var, at der ikke ville være behov for en ny undersøgelse, fordi man ikke med rimelig grund ville kunne finde nogen, man ville kunne mistænke for at have overtrådt straffelovens § 180 om forsætlig brandstiftelse, og eftersom det ville være den eneste ting, man ville kunne komme tilbage med nu efter så mange år, valgte man så at afvise sagen.

Der har også været debat om prisen på skibet, som jo har været godkendt af forsikringsselskabet. Der er blevet indgået forlig om erstatninger. Det bliver konkluderet, at der ikke er nogen, der har draget økonomisk fordel af branden, hvorfor man må sige, at der ikke er kommet nogen nye oplysninger frem.

Med disse ord vil jeg sige, at vi meget gerne, når vi når til det videre udvalgsarbejde, vil gå ind i konkrete drøftelser af konkrete ting, man kan kigge på, men en selvstændig og helt uvildig undersøgelse af det samlede forløb mener jeg ikke giver nogen mening, for det er belyst så mange gange.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg kan i hvert fald starte med at konstatere, at vi så ikke er enige om, hvordan man præcis skal gribe den her sag an, men jeg fornemmer alligevel, at fru Karen Hækkerup er villig til at indrømme, at der er nogle ting her, som man må sige simpelt hen skriger til himlen, og hvor man nærmest ikke kan komme uden om, at tingene må undersøges til bunds bl.a. i forhold til det, som Sweco har leveret til Folketinget for en måneds tid siden. Derfor vil jeg gerne høre, om Socialdemokratiet vil være indstillet på at indsnævre forslaget på en sådan måde, at vi fokuserede på de områder, hvor fru Karen Hækkerup kunne finde anledning til at lave en undersøgelse f.eks. af de brandtekniske forhold. Hvis nu man ændrede forslaget i den retning, ville fru Karen Hækkerup og Socialdemokratiet så være med på det?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Karen Hækkerup (S):

Jeg vil sige, at jeg synes, det vil give god mening, hvis vi drøftede det i Retsudvalget for at finde ud af, om der er nogle bestemte oplysninger, vi kan komme nærmere. Jeg vil meget gerne give tilsagn om, at vi selvfølgelig bidrage konstruktivt også til det, fordi sagen er en national tragedie. Det er en sag, som er meget omfangsrig, det er en sag, som er helt unik i den måde, den har været fordelt på mellem forskellige nordiske myndigheder, og det er en sag, som stadig væk i dag, 18 år efter, giver så dyb en smerte og så stor en sorg hos alle de efterladte. Selvfølgelig skal man aldrig afvise noget, hvis man overhovedet mener, at det kan bringe en hen til et sted, hvor man kan blive klogere. Men jeg vil gerne sige, at en selvstændig kommission støtter vi ikke.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Altså, Socialdemokratiet vil ikke afvise noget, hvis man kan blive klogere, men en selvstændig kommission støtter man ikke. Skal det forstås sådan, at uanset hvad vi her i Folketinget måtte blive enige om, at en selvstændig kommission skal undersøge, så vil Socialdemokratiet også på det konkrete område afvise at blive klogere, fordi det kommer fra en selvstændig kommission? Det kan jeg ikke rigtig forstå. Vil fru Karen Hækkerup så ikke godt komme med en definition af, hvordan det præcis er, hun tror, at Socialdemokratiet kan blive klogere, og hvordan hun eventuelt ville bidrage til, at det kunne ske. Jeg synes sådan set, henset til de mange uklarheder og de svar, som altså stritter i alle retninger både i forhold til ejerforholdet efter de to norske domme og i forhold til, hvordan brandene opstod, at der efter den svenske undersøgelse altså er behov for at få en eller anden klarhed, få undersøgt alle tingene til bunds, og hvis fru Karen Hækkerup er indstillet på at blive klogere - det er sådan set det, hele det her forslag går ud på, nemlig at vi alle sammen kan blive klogere - men afviser, at det skal ske gennem en kommission, hvordan kan hun så forestille sig, at det skal ske?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Karen Hækkerup (S):

Jeg vil sige, at man jo godt kan blive klogere, uden at det nødvendigvis sker på baggrund af noget, som en kommission udarbejder; man kan bruge mange andre værktøjer.

Jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at Justitsministeriet og Rigsadvokaten jo er af den opfattelse, at en fornyet efterforskning næppe vil gøre det muligt at afklare ejerforholdene yderligere.

Jeg har læst beslutningsforslaget fra hr. Morten Messerschmidt, og jeg har også sat mig ind i akterne om tvivlen, om ejerforholdene, om skibsindregistrering, om Bahamas, om London, om DFDS - jeg har sat mig ind i de forskellige sager.

Jeg må bare sige, at når vurderingen er, at man ikke med en yderligere undersøgelse vil kunne komme det nærmere med hensyn til at præcisere ejerforholdet, men at man vurderer, at der har været tale om et reelt salg, man vurderer, at prisen har været korrekt fastsat, man vurderer, at forsikringsselskabet jo har godkendt den pris, der var fastsat, og man samtidig vurderer, at der ikke vil være noget strafferetligt at komme efter nu, synes jeg, at det svært at argumentere for, at vi skal have den kommission.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren.

Fru Pernille Vigsø Bagge som ordfører.

(Ordfører)

Pernille Vigsø Bagge (SF):

SF støtter dette forslag om en undersøgelseskommission vedrørende sagen om »Scandinavian Star«, en undersøgelseskommission, som bl.a. de pårørende til dem, der omkom om bord på »Scandinavian Star«, har kæmpet for og ønsket i årevis.

Ingen kan nogen sinde glemme denne ufattelige tragedie, men med den her undersøgelse kan vi forhåbentlig få udredt sagen om »Scandinavian Star« en gang for alle.

Som sagt støtter SF forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren.

Hr. Helge Adam Møller som ordfører.

(Ordfører)

Helge Adam Møller (KF):

Det er De Konservatives opfattelse, at nu - mere end 18 år efter, at »Scandinavian Star«-katastrofen skete - er der grund til at se i øjnene, at nye danske undersøgelser ikke fører til noget nyt resultat.

De norske myndigheder efterforskede branden og dens årsager, jævnfør den ansvarsfordeling, der var lavet kort tid efter branden, for mere end 18 år siden. Den norske rigsadvokat behandlede så sagen endnu en gang 12 år senere, i 2002, og konklusionen fra den norske rigsadvokat var, at der ikke var grundlag for at genoptage efterforskningen.

Her i Danmark - og det er jo selvfølgelig det, vi af gode grunde først og fremmest snakker om, det er der, vi har indflydelse som Folketing - har Rigsadvokaten og justitsministeren tre gange vurderet, om der var grundlag for at genoptage den strafferetlige efterforskning. Resultatet har været det samme alle tre gange, også selv om der ved alle tre undersøgelser er indgået nyt materiale, nye oplysninger og nye vurderinger. Det var i henholdsvis 1996-97, det var i 1999-2000, og det var i 2005-06.

Når jeg sådan fremhæver de tre forskellige perioder med et spænd på ca. 10 år fra den første til den sidste, er det jo, fordi der har været forskellige rigsadvokater, og der har også været forskellige justitsministre. Det er bare, fordi man måske kunne have den opfattelse - og det er ikke forslagsstillerne, jeg tænker på, men andre - at det kunne være den samme mand eller den samme kvinde, den samme rigsadvokat, den samme justitsminister eller det samme parti, som bare sådan hvert fjerde år tager sagen op og siger: Nu har vi afgjort sagen én gang, og så må jeg hellere holde mig til det, jeg sagde som justitsminister for 4 eller 5 år siden. Men det er altså forskellige personer, forskellige partier og forskellige rigsadvokater, og som sagt er der også indgået forskelligt materiale hver gang.

Som justitsministeren også gjorde opmærksom på, var vurderingen ved den sidste store og meget omhyggelige undersøgelse og vurdering for bare 2 år siden, hvor både Rigsadvokatens materiale, det notat, vi fik tilsendt i Retsudvalget, og justitsministerens materiale og vurdering var på omkring 60 sider, at der ikke var grundlag for at foretage en ny strafferetlig efterforskning. Det er også De Konservatives konklusion, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Hr. Helge Adam Møller startede med at sige, at nye danske undersøgelse ikke vil føre noget med sig. Men det interessante er jo, at norske og svenske undersøgelser fører nye ting med sig. Derfor undrer jeg mig over, hvordan hr. Helge Adam Møller kan komme med den konklusion.

Det er klart, at den seneste rigsadvokatundersøgelse ikke tager højde for de ting, som er blevet undersøgt i Norge og Sverige, for de er kommet efter Rigsadvokatens seneste undersøgelse. Men netop derfor er der jo behov for at få lavet en selvstændig samlet konklusion, som kan sætte et endeligt punktum for denne tragiske sag.

Vi er jo alle sammen, uanset om vi siger ja eller nej til det her forslag, fuldstændig enige om, at det er en dybt tragisk sag. Det vil jeg overhovedet ikke gå ind i, men jeg kan ikke forstå, hvordan man, når der hele tiden fra de andre nordiske lande kommer nye data, som sår tvivl om de ting, vi tror på herhjemme, kan blive ved med at sige nej og sige, at de ting ikke har noget med virkeligheden at gøre, for det er altså virkeligheden i Norge og i Sverige.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Helge Adam Møller (KF):

Hvis der kom en undersøgelseskommission, og uanset hvad resultatet blev, er jeg så sikker, som man nu kan være, på, at der stadig væk ville være nogle, der mente, at det her kun var en del af sandheden, eller tvivlede på, om den undersøgelse nu havde fundet frem til alt.

Lad mig minde om, at det jo ikke er mere end et par måneder siden, at man igen begyndte at så tvivl om, hvorvidt mordet i Finderup Lade, som skete for snart 1.000 år siden, var foregået på den ene eller den anden måde. Mordet på Kennedy for over 45 år siden er der stadig væk også mange teorier om.

Jeg mener, at man på et eller andet tidspunkt må sige, at nok er nok, og jeg mener, at vi har gennemført de relevante undersøgelser. Derfor mener jeg, at vi her i Folketinget bør stoppe sagen nu.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg synes, der er en fejlkonklusion i det, som hr. Helge Adam Møller siger, for med det her forslag har hr. Helge Adam Møller og Det Konservative Folkeparti jo netop alle tiders chance for at undgå, at vi også om 1.000 år ligesom med mordet i Finderup Lade skal diskutere, hvad nu det rigtige var, hvad nu det forkerte var, og hvilke gisninger man nu skal tro mest på.

Hvis man får lavet en uafhængig undersøgelseskommission, altså en ikkestatslig myndighed, som ikke er Rigsadvokaten eller Højesteret, men en uafhængig kommission, hvor man kan inddrage alle de data, som vi altså i dag har fra forskellige nordiske lande, og der stritter imod det, som vi tror på, og det, som Rigsadvokaten har vurderet, så kan man netop få sat et punktum. Men en sådan undersøgelse, en sådan granskning, har der jo ikke været.

Jeg synes også, man skal tænke på, at det her kan anvendes fremadrettet. Der var jo nogle, der tidligere nævnte, at det jo alligevel ikke kunne føre til en ny straffesag, medmindre der var tale om mordbrand, og det er jo fuldstændig rigtigt på grund af forældelsesreglerne. Men vi er nødt til at få klarlagt, hvilke fejl der er sket ved Søfartsstyrelsen, hvilke fejl der er sket i hele myndighedsbehandlingen, for uden det kan vi ikke sørge for, at det ikke kommer til at ske igen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Helge Adam Møller (KF):

Det har hr. Morten Messerschmidt og jeg en afgrundsdyb forskellig opfattelse af, for jeg mener, at de undersøgelser, der er foretaget af de skiftende rigsadvokater, er uafhængige. Jeg betragter Rigsadvokaten og har altid betragtet Rigsadvokaten, uanset hvem af dem, jeg har kendt, der har bestredet posten her i Danmark, som uafhængig, som ærlig og som et menneske, der af al magt søger at komme så tæt på sandheden, som man kan. De skiftende justitsministre, der har behandlet den her sag, fra forskellige partier har jeg samme opfattelse af.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Line Barfod (EL):

Hr. Helge Adam Møller er vel enig i, at vi ikke har haft nogen undersøgelse af de brandtekniske forhold, som der nu er et uafhængigt svensk firma der har lavet en undersøgelse af, og hvor de oprindelige kriminalteknikere har skrevet til os, at de mener, at der er et problem, og at der var ting, de dengang ikke fik lov til at undersøge, som de mener bør undersøges. Det er jo ikke blevet undersøgt på noget tidspunkt.

Det, at der er kommet en dom i Norge, som siger, at den konklusion, som man i sin tid nåede frem til i Danmark, om, at ejerforholdet var forkert, bør også have indflydelse. Har det, at vi havde en fordeling imellem tre lande, betydet noget for, at man ikke nogen steder kan få det undersøgt ordentligt? At myndighederne i de tre forskellige lande sender sagen frem og tilbage, er da værd at få belyst.

Ikke fordi jeg håber, at der nogen sinde sker noget lignende, men hvis der sker en sådan tragedie igen, bør vi da sikre, at vi ikke igen kommer i en situation, hvor det bliver fordelt på en måde, så man får en masse løse ender, der ikke bliver undersøgt ordentligt, fordi de falder imellem de tre lande og bliver sendt frem og tilbage.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Helge Adam Møller (KF):

Hvis det norske Storting beslutter, at der skal være en ny brandteknisk undersøgelse, så må de beslutte det. Det er suverænt deres afgørelse.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Fru Line Barfod.

Line Barfod (EL):

Det nytter jo ikke noget, hvis det danske Folketing siger: Vi vil ikke undersøge noget, for det bør nordmændene gøre. Og nordmændene siger: Vi vil ikke undersøge noget, for det bør danskerne gøre. Og svenskerne siger: Vi vil ikke undersøge noget, for det bør danskerne eller nordmændene gøre.

Nu diskuterer vi her, at vi har en sag, som der er en masse løse ender i, og hvor der ligger en påpegning fra yderst kvalificerede mennesker om, at den forklaring, man dengang kom med på brandens opståen, simpelt hen ikke holder.

Det bør man da få undersøgt. Man bør da få undersøgt, hvorfor det gik sådan. Man bør da få undersøgt, hvorfor en norsk domstol kan nå frem til et helt andet ejerforhold end det, som de danske myndigheder og de danske domstole i sin tid nåede frem til. Det skal ikke nødvendigvis ske med henblik på at få nogle dømt, men med henblik på at få undersøgt, hvad det var, der skete i den konkrete sag, og hvad det var, der gik galt i fordelingen mellem de tre lande, så vi kan lære af det til, hvis der sker en lignende tragedie igen, så vi fra start af kan tilrettelægge en undersøgelse på en ordentlig måde.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ordføreren.

Helge Adam Møller (KF):

Det er fru Line Barfods opfattelse. Det kan jeg høre. Det anerkender jeg. Men jeg mener også, at hvis man læser de to notater fra henholdsvis Rigsadvokaten og justitsministeren fra knap 2 år siden, er der også taget stilling til stort set alle de ting.

Det er nordmændene, der har undersøgt det. Det er nordmændene, der har ansvaret. Det er nordmændene, der har vurderet det.

Jeg er ikke brandteknisk ekspert. Jeg er heller ikke juridisk ekspert, men jeg har siddet i Retsudvalget i snart 25 år, og der kan jeg konstatere, at selv blandt landets klogeste kan der indimellem være forskellige opfattelser, eksempelvis blandt højesteretsdommere, af det samme juridiske problem. Det vil jeg også tro der kan være blandt brandtekniske eksperter. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvem der er klogest af dem.

Men det er nordmændenes ansvar.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ja tak til ordføreren. Fru Margrethe Vestager som ordfører.

(Ordfører)

Margrethe Vestager (RV):

Jeg kan til fulde tilslutte mig den respekt, der er udtrykt af andre ordførere over for ofrene for den tragiske katastrofe, som branden på »Skandinavien Star« var, og som jo bliver ved med at være der. Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at det er en tragedie, som jo faktisk er uden sidestykke i Danmark.

Det Radikale Venstre vil gå meget åbent ind i udvalgsbehandlingen. Det er rigtigt, som ministeren har foredraget det i sin holdning til beslutningsforslaget, at der er rigtig, rigtig mange undersøgelser, som går forud for den her behandling af spørgsmålet. Ikke desto mindre finder vi, at det er vigtigt, at vi under udvalgsbehandlingen går åbent ind i at overveje, hvad der er afdækket, og hvad der er nye spørgsmål.

Man kan så at sige opdele diskussionen af beslutningsforslaget i to vinkler. Den ene vinkel er den juridiske vinkel: spørgsmål om ejerskab, erstatning og den type af ting. Og den mere historiske vinkel: Hvad skete der? Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Hvad er myter? Hvad er fordomme?

Især det sidste tror jeg det er vigtigt at have en åben debat af under udvalgsbehandlingen, for som jeg tror, det er kommet meget klart frem også under de korte bemærkninger fra forslagsstilleren, er der ting, som er til debat. Der er en myte. Der er en forestilling. Der er i hvert fald stillet spørgsmål til den behandling, som sagen har fået tidligere.

Fra radikal side har vi tidligere drøftet den her sag. Den har også været i Folketinget før, og vi har sagt nej til lignende beslutningsforslag. Da det jo ikke har gjort, at sidste ord er blevet sagt i den sag - den konservative ordfører sagde jo ellers, at nu må nok være nok - tror jeg, det er bedre at gå ind i udvalgsbehandlingen med et åbent sind og diskutere det med forslagsstillerne der med de forskellige dimensioner, der er i sagen, i stedet for blot at afvise det her fra Folketingets talerstol. På den måde kan vi måske få en fælles forståelse af, hvad det vil være rigtigt at gøre i den her sag, som er uden historiske fortilfælde i dansk sammenhæng.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører.

(Ordfører)

Line Barfod (EL):

Jeg skal starte med at sige, at Enhedslisten selvfølgelig kan støtte forslaget. Vi har selv for nylig foreslået noget tilsvarende i Nordisk Råd, som vi desværre ikke fik vedtaget, og vi har også tidligere støttet forslag her i Folketinget.

Jeg synes, det har været glædeligt i debatten at høre både Socialdemokraterne og De Radikale gå til debatten med et åbent sind om, at vi skal se på, hvad der ikke er blevet undersøgt, og se på, hvad vi så kan sætte i værk af undersøgelser. Det synes jeg tegner godt for udvalgsarbejdet og tyder på, at det så kan være, at vi skal se på, om det skal gøres i etaper. Hvis det viser sig i forhold til de brandtekniske undersøgelser, der er lavet af private firmaer, at det er korrekt, at den forklaring, som man i sin tid havde, på, hvordan branden blev påsat, simpelt hen ikke holder vand, altså at det er sådan, som det er kommet frem, at den person, som man udpegede til at have påsat brandene, simpelt hen døde, før de seneste brande blev påsat, jamen så er der grundlag for at se på, hvad der så skete.

Det er ikke sikkert, at man i dag kan finde ud af, præcis hvem det var, der påsatte ilden. Det er ikke sikkert, at vi finder nogen, som kan straffes, hvis der er nogen, som bevidst har sat ild på, med det resultat, at 159 mennesker døde. Men både af respekt for de pårørende og dem, der var om bord på færgen og heldigvis overlevede, og af hensyn til vores generelle retsopfattelse og med hensyn til at vide, hvad der sker, hvis vi får sådan en tragedie igen, bør vi få undersøgt det ordentligt og få klarlagt, hvad der er foregået.

Det gælder både i forhold til den konkrete sag - hvad er op og ned i forhold til de mange meter papirer, der ligger om den? - og i spørgsmålet om den fordeling, der var mellem de tre lande. Hvad har det, at man i alle årene siden har sendt bolden frem og tilbage mellem de tre lande, som der også har været lidt optakt til at tale om i debatten i dag, betydet, i forhold til om vi kunne få en samlet afklaring? Der er jo masser af rejseaktivitet i dag, der foregår masser af ting mellem lande, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi har en ordentlig måde at håndtere sådanne sager på. Det er vigtigt, at vi sikrer, at man ikke oplever, at man bliver gjort til kastebold mellem forskellige myndigheder og forskellige retssystemer: får afvist fri proces i det ene land med henvisning til, at det er sket i et andet land, og i et tredje land får man så medhold i en dom, men får at vide, at den alligevel er forældet, fordi det skulle have været afgjort i det første land osv.

Det er ikke fremmende for folks oplevelse af, at de har en reel mulighed for at få prøvet en sag. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at vi også får undersøgt selve det, der handler om, at det har været fordelt mellem tre lande, og hvad det har haft af betydning for, at man ikke efterfølgende har taget ordentligt hånd om sagen nogen steder - ikke samlet har kunnet få set ordentligt på det.

Det synes vi er noget af det, der skal med, og vi håber, at det kan lykkes i udvalgsarbejdet at komme i gang med at få set på den her sag. Det synes jeg ville være et stort fremskridt.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak til ordføreren. Hr. Morten Messerschmidt som ordfører for forslagsstillerne.

(Ordfører for forslagstillerne)

Morten Messerschmidt (DF):

Der er ingen tvivl om, at alle betragter tragedien med »Scandinavian Star« som dybt ulykkelig og som en særegen katastrofe i nordisk historie. Netop derfor ser vi også i Dansk Folkeparti et behov for at få undersøgt tingene til bunds.

Jeg synes, det har været positivt fra nogle partier at høre en vis velvilje med hensyn til i hvert fald at få de nye data, de nye undersøgelser, draget frem, men på den anden side har jeg også været skuffet over at måtte høre lidt søgte argumenter hos nogle, synes jeg, om, at man alligevel ikke kan få en strafferetlig sag igennem, fordi forældelsesfristen er opnået, og at der derfor ikke rigtig længere er grund til at gå i dybden med det.

Jeg synes af en række årsager, og mit parti synes af en række årsager, at der, uagtet om der kan føres en civilretlig eller strafferetlig sag, er god grund til at få undersøgt alle de ting, der er kommet frem, efter at der fra de danske myndigheders side blev sat et, som nogle mener, endeligt eller, som vi mener, foreløbigt punktum i sagen.

Jeg synes, det er væsentligt at huske på, at det allerede i 1996 i forbindelse med behandlingen i Nordisk Råd stod klart, at ejerforholdene til skibet var uklare. Det fremgår direkte af det brev, som jeg citerede tidligere, af 5. august, hvor Kjell Magne Bondevik, den senere norske statsminister, skrev til de nordiske justitsministre, at der var dette problem: at man ikke vidste, præcis hvem der på uheldstidspunktet var ejer af skibet. Det afstedkommer altså en lang række tekniske problemstillinger - i forhold til ansvarsplaceringen, i forhold til forsikringsdiskussionen, hele motivdiskussionen i forhold til skattefradrag, forsikring osv.

Derfor ønskede vi sådan set, at man meget tidligere havde taget den her sag op. Det gjorde man ikke, man ventede. Og nu har vi fra andre nordiske lande fået nogle endnu mere foruroligende meldinger. I Norge har Tingsretten i Oslo i maj for 3 år siden, i 2005, sået meget stor tvivl om de præmisser, som ligger til grund for den danske højesteretsdom. Efterfølgende har man ved landsretten bekræftet den tvivl.

Vi synes altså, at en sådan tvivl i en sådan sag, hvor alle er enige om, at de menneskelige tab for både de omkomne og de efterladte er katastrofale, er uden sidestykke, skal komme de efterladte og ofrene til gode. Vi vil ganske enkelt ikke sidde med en tvivl om, hvorvidt man nu var nået frem til den rette afgørelse. Derfor er der som noget ganske særegent altså et behov for en uafhængig kommissionsundersøgelse.

Efter de to norske domsafgørelser er der jo kommet yderligere materiale frem, nemlig fra Sverige. Det er efterhånden alle de nordiske lande, undtagen Danmark, der har rykket i den her sag. Det er undersøgelsen fra SWECO, som altså er blevet tilsendt Folketingets partier den 30. april i år, og man appellerer her til, at det forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, må blive vedtaget, fordi man finder det så afgørende, at der bliver lavet en uafhængig undersøgelse af den her sag. Som sagt er det altså vores opfattelse, at den her tvivl ikke bare vil forsvinde - hr. Helge Adam Møller henviste tidligere til mordet i Finderup Lade, hvor tvivlen stadig råder. Jeg tror, at hvis man ikke får sat et endeligt punktum, vil tvivlen blive ved med at vokse, og det vil jo netop føre til flere mytedannelser, flere fordomme, som fru Margrethe Vestager var inde på. Hvis ikke man får alle de her nye undersøgelser, nye data, draget ind i en samlet kommissionsundersøgelse, vil der aldrig blive sat noget punktum.

For mig og Dansk Folkeparti at se er der ingen tvivl om, at der er begået fejl i den her sag. Hvorfor gik Søfartsstyrelsen aldrig om bord på skibet i Frederikshavn, selv om det er Søfartsstyrelsens pligt? Der er også hele spørgsmålet om Henrik Johansens ejerskab eller ej og det spørgsmål, der er blevet draget frem af flere af ordførerne, om, hvem der egentlig var brandstifteren, og om man kan stifte en brand, selv om man allerede på gerningstidspunktet må formodes at være død. Alle de spørgsmål vil hænge og blafre i luften, og jeg mener ikke, at vi som retssamfund og slet ikke ofrene og de efterladte kan være tilfredse med, at de ting ikke bliver undersøgt til bunds.

Man kan så sige, at vi aldrig nogen sinde vil få sat et punktum, at vi aldrig nogen sinde vil finde frem til, hvad der egentlig skete, at vi aldrig nogen sinde vil få en endelig konklusion. Men har vi ikke en pligt til at prøve? Har vi ikke i et samfund, hvor vi tror på retsstaten, hvor vi tror på lovens ord, og hvor vi tror på retfærdigheden, i det mindste en pligt til at prøve at søge den retfærdighed? Har vi ikke i det mindste en pligt til at lytte, når andre landes myndigheder kommer frem til konklusioner, som afviger fra det, som vores myndigheder er kommet frem til? Har vi ikke i respekt for ofrene og de efterladte en sådan pligt?

Det mener vi, og derfor fastholder vi det her beslutningsforslag. Men vi fastholder det selvfølgelig kun i et sådant omfang, at kan vi i udvalgsbehandlingen finde frem til en del af forslaget, som kan vedtages, at kan vi efter de, som jeg hørte det, relativt positive meldinger, som kom fra fru Karen Hækkerup, fru Margrethe Vestager og andre, blive enige om blot en del af undersøgelsen, er det et skridt fremad og et skridt, vi er villige til at tage.

Tredje næstformand ():

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Forretningsordenen. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.