Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg vil også gerne takke Folketinget for den brede tilslutning, der har været til dette beslutningsforslag. Det er jo en sag, der er blevet brugt rigtig mange kræfter på i EU-regi. Som det er Folketingets medlemmer bekendt, har vi jo i en årrække haft en persondatalov og en beskyttelse af persondata, men for så vidt angår EU, har det persondatadirektiv, der har været gældende længe, og som Folketinget kender, jo alene været en lovgivning, der vedrørte det såkaldte søjle 1-samarbejde, altså det gamle EF-samarbejde. Det er alene dér, der har været regler på området.
Der har så været en drøftelse - og en, synes jeg, meget relevant drøftelse - blandt Europas justits- og indenrigsministre om, hvorvidt det ikke også var på tide, at der i det politi- og strafferetlige samarbejde var en beskyttelse af personoplysninger for de borgere, som bliver involveret i noget, der vedrører politi- og strafferetligt samarbejde. Jeg vil ikke lægge skjul på her i dag, at der har været meget, meget langvarige og hårde drøftelser mellem EU-landene om, hvorledes en sådan rammeafgørelse så kunne komme til at se ud. Resultatet er det beslutningsforslag, som er beskrevet her i dag, og som giver os mulighed for efter grundlovens § 19 at opnå samtykke til, at vi kan medvirke til en vedtagelse af det udkast til rammeafgørelse, som vi har forhandlet i ganske lang tid.
Jeg synes, at det helt afgørende i den her sag er, at alle landene nu er blevet enige om en styrkelse af databeskyttelsen, i forbindelse med at der mellem medlemsstaterne foregår en udveksling af personoplysninger som led i det politimæssige og det strafferetlige samarbejde. Der er blevet fastlagt en lang række bestemmelser, som tager sigte på at beskytte den enkelte persons grundlæggende rettigheder i forbindelse med grænseoverskridende udveksling af personoplysninger; der er opstillet en lang række grundlæggende regler for behandling af personoplysninger, for behandlingssikkerhed og datakvalitet; og der er fastsat bestemmelser om registreredes rettigheder, om domstolsprøvelse, erstatning og sanktioner. Jeg vil sige, at jeg synes, at vi er nået frem til et meget flot resultat, når man tænker på, at det er utrolig mange medlemslande med meget forskellige traditioner, der har skullet nå til enighed om noget, der udgør en beskyttelse for den enkelte borger.
Jeg har hørt både fru Karina Lorentzen og hr. Simon Emil Ammitzbøll henvise til Datatilsynets høringssvar, og det er helt korrekt, at Datatilsynet har været kritisk over for dele at det, som rammeafgørelsen er nået frem til, men jeg mener også, at vi i den kommenterede høringsoversigt har gjort os meget umage med at prøve at forklare, hvordan rammeafgørelsen skal forstås, herunder også at vi ikke mener, at Datatilsynet har grund til den bekymring, som man i hvert fald sådan lige umiddelbart godt kunne få indtrykket af at de har, når man læser høringssvaret fra Datatilsynet.
Men det er jo noget meget teknisk stof, det her, og jeg vil sige, at jeg synes, at det bedste ville være, at vi under udvalgsbehandlingen prøver at besvare de spørgsmål, der måtte være. Jeg har det selvfølgelig allerbedst, hvis jeg ved, at folketingsmedlemmerne er trygge ved, at dette beslutningsforslag og den rammeafgørelse, der kommer, også lever op til de forventninger, vi har, og at vi ved, at det er datasikkerhedsmæssigt i orden, men jeg må sige, at jeg føler mig helt overbevist om, at vi er på meget tryg grund. Det er en rigtig, rigtig god lovgivning, som EU lægger op til, og det håber jeg under udvalgsbehandlingen at kunne overbevise de af folketingsmedlemmerne, der var en smule skeptiske, om.