(Ordfører for forslagstillerne)
Per Clausen (EL):
Jeg vil godt sige, at jeg selvfølgelig er lidt imponeret over denne konkurrence om, hvem der kan have det strammeste udspil til finanslov. Nu er det sådan, at så længe man kun skal blive enig med sig selv, er det jo ingen kunst at fremlægge et finanslovforslag, som er godt finansieret. Den kunst kan Enhedslisten også, så det kan man sagtens finde ud af. Det, der bliver besværligt, er jo, når man skal finde en finansiering, man kan blive enig med andre om. Det er der, Enhedslisten indimellem har nogle vanskeligheder, fordi vores opfattelse af, hvem og hvad der skal betale, er anderledes end et flertal her i Folketinget.
Det er sådan set også udgangspunktet for, at vi har valgt at lægge det her forslag frem, som vi har gjort. Som man kan se, ligger det jo i forslaget, at det skal træde i kraft den 1. januar 2009, og det vil sige, at vi sådan set ikke har nogen intentioner om, at vi kan opnå noget i dag, som er bedre end det, at der kommer en tilkendegivelse, gerne fra et flertal i Folketinget, om, at de synes, at det her er en sag, som der skal arbejdes seriøst med - også i forbindelse med de finanslovforhandlinger, der skal være til efteråret. Det er klart, at det er sådan, det må blive.
Der vil jeg sige, at de reaktioner, der er kommet på det principielle og overordnede plan, jo er relativt positive, og det er vel også ud fra, at forslaget jo peger på to helt indlysende kendsgerninger. For det første peger det på, at kunstnerne jo skal kompenseres. For det andet peger det på det, som end ikke regeringspartierne og ministeren rigtig afviser, nemlig at pengene vil forsvinde med den nuværende ordning, fordi der faktisk foregår en meget heftig teknologisk udvikling. Vi har kun haft tal til og med 2006, og vi skal selvfølgelig se tallene for 2007, og hvis nogen kan have et eller andet bud på, hvad tallene kan blive for 2008, er det selvfølgelig også spændende, men når jeg snakker med de folk i KODA, der arbejder med det her, at de altså ikke i tvivl om, at den faldende tendens vil fortsætte. Med mit kendskab til, hvordan mit eget forbrug af kunst, som bliver kopieret elektronisk, har udviklet sig de senere år, vil jeg sige, at når selv jeg begynder at bevæge mig væk fra blankbåndene og over til at kopiere direkte på hardwaren, er jeg bange for, at det har bredt sig til ganske store dele af det danske samfund.
Så er der jo to metoder tilbage til at skaffe penge. Man kan gøre det, at man udvider afgifterne, som vi diskuterede for et par år siden, hvor SF havde et typisk socialistisk forslag om en ekstra afgift, hvor Enhedslisten her prøver sig med et godt borgerligt synspunkt om at afskaffe en afgift. Det er jo ikke nogen dårlig ting. Når det her koster penge, er det, fordi vi vil afskaffe en afgift. Jeg ved godt, at det somme tider kan være vanskeligt i et skattestopplaget land at afskaffe afgifter, for så skal man da have fundet ud af, hvordan man så i givet fald regulerer det.
Enhedslisten havde dengang det synspunkt, som vi stadig har, at vi sådan set også syntes, at det var en dårlig idé at lægge ekstra afgift på it-hardware ud fra det synspunkt, at vi mente, det ville lægge en afgift på it-udviklingen. Senere kan man jo med det medieforlig, der er indgået, konstatere, at modviljen mod at lægge afgifter på brug af it hverken i regeringen eller andre steder er så udbredt, når det åbenbart er nødvendigt for at skaffe nogle penge. Men det var vores synspunkt, og det var vi enige med regeringen om. Derfor har vi så fremsat det her forslag, og det har vi gjort, fordi vi synes, at det er den rigtige måde at gøre det på.
Jeg er sådan set meget enig med fru Ellen Trane Nørby, der for et par år siden sagde, at når det nu var samfundet, der havde besluttet, at det var tilladt at kopiere på den måde, som man nu gør, når det er lovligt, så var det også en samfundsmæssig forpligtelse at skaffe nogle penge til at dække det. Det synes jeg faktisk var en usædvanlig god og klar måde at sige tingene på. Jeg ved ikke, om den er i overensstemmelse med den liberalistiske eller liberale katekismus, men jeg synes faktisk, det var meget fornuftigt, og derfor er vi kommet med et her forslag.
Men en særlig grund til at komme med det her forslag var jo, at vi i hvert fald vidste, at hvis nu vi kom med et forslag om at udvide afgiftsgrundlaget, ville der være et klart flertal imod og ingen ønsker om at få en egentlig debat om det. Derfor har vi altså gjort det på den her måde.
Jeg mener jo at kunne konstatere, at det ikke lyder, som om det er helt umuligt, at vi i løbet af de kommende måneder kan få en snak om, om vi kan indrette en ordning på det her område og så forsøge at se, om vi kan skaffe nogle penge til det. Det tror jeg er meget positivt, og jeg tror også, at det vil blive opfattet som meget positivt af de kunstnere, der er til stede. Så håber jeg ikke, at det bare skyldes det fremskredne tidspunkt, at jeg har opfattet behandlingen af det her forslag relativt positivt.