"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. juni 2008 fra Trans-Danmark, jf. B 65 – bilag 9."
Trans-Danmark kritiserer i henvendelsen min besvarelse af spørgsmål nr. 2 (ad B 65). Jeg anførte i besvarelsen, at jeg ikke finder det hensigtsmæssigt at flytte myndighedsansvaret for afgørelser om tilladelse til kastration fra Sundhedsstyrelsen til statsforvaltningerne, som Trans-Danmark foreslog i henvendelsen af 20. april 2008.
Trans-Danmark understreger i henvendelsen af 11. juni 2008, at foreningen ønsker en procedure, hvor statsligt godkendte behandlere skal afgive indstilling til statsforvaltningerne. Det er således efter foreningens opfattelse tilstrækkeligt, at de pågældende behandlere har lægefaglig kompetence.
Jeg er naturligvis enig med Trans-Danmark i, at udredningen af personer, der ønsker et kønsskifte, skal varetages af personer med den rette lægefaglige kompetence. Uanset at udredningsforløbet varetages af lægefagligt kompetente personer, mener jeg imidlertid, at det er mest hensigtsmæssigt, at den myndighed, der skal træffe afgørelse om tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, også besidder sundhedsfaglig kompetence. Dette er ikke tilfældet for statsforvaltningernes vedkommende.
Trans-Danmark anfører endvidere, at udredningsforløbet for personer, der ønsker et kønsskifte, typisk varer længere end 2 år. Trans-Danmark mener derfor, at de oplysninger om udredningsforløbets varighed, som flertallet i Folketingets Sundhedsudvalg har fremsat i beretningen til beslutningsforslag nr. B 65, er urigtige, ligesom foreningen er uenig i flertallets bemærkninger vedrørende proceduren for kønsskifteoperationer.
Det fremgår af flertallets bemærkninger til beretningen, at det efter gældende praksis er en forudsætning for at opnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, dvs. kønskorrigerende indgreb, at ansøgeren i sædvanligvis mindst 2 år har gennemgået et observationsforløb (udredningsforløb). Jeg kan hertil oplyse, at dette følger af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10077 af 27. november 2006 om kastration med henblik på kønsskifte.
Som det også fremgår af Trans-Danmarks henvendelse, findes der ikke beregninger af den gennemsnitlige varighed af udredningsforløb for personer, der ønsker kastration med henblik på kønsskifte. Jeg kan hertil bemærke, at Sexologisk Klinik på Rigshospitalet har oplyst, at det vil være vanskeligt at foretage en sådan beregning, idet mange forhold kan forlænge den samlede behandlingstid. Det kan bl.a. forlænge behandlingstiden, at patienten vælger at afbryde kontakten med klinikken i kortere eller længere tid, og at der kan gå flere måneder til år, før en patient beslutter sig for at leve fuldtids som det ønskede køn. Det kan endvidere bl.a. forlænge behandlingstiden, at patienten kan have en overvægt, der umuliggør mastektomi (fjernelse af brysterne), før vægttab har fundet sted. Rigshospitalets sexologiske klinik har i den forbindelse oplyst, at kønsskifteoperation først gennemføres, når man i en periode har kunnet observere, hvorledes patienten reagerer på fjernelse af brysterne.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har heller ikke oplysninger om den gennemsnitlige varighed af udredningsforløbet i forbindelse med kønsskifte i Norge og Sverige. Efter de oplysninger, som ministeriet har om proceduren for kønsskifteoperationer i Norge og Sverige, strækker udredningsforløbet til og med gennemførelsen af kønskorrigerende kirurgiske indgreb sig i Norge over mindst 18 måneder, mens udredningsforløbet i Sverige som regel foregår over mindst 2 år.
De foreliggende oplysninger tyder således efter min opfattelse ikke på, at varigheden af udredningsforløbet i Danmark adskiller sig væsentligt fra varigheden af udredningsforløbet i Norge og Sverige. Jeg kan tilføje, at udredningen i Danmark sker i overensstemmelse med de internationale standarder på området.
Trans-Danmark giver desuden udtryk for, at foreningen er uenig i de bemærkninger, som et flertal i Folketingets Sundhedsudvalg har fremsat i beretningen over beslutningsforslag nr. B 65 med hensyn til forslaget om, at myndige personer selv skal kunne bestemme, hvilken kønsidentitet deres personnummer skal udtrykke.
Jeg har ingen bemærkninger hertil.