1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 26. februar 2008 og var til 1. behandling den 3. april 2008.Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:N. K. J.,Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,Freja Nordam ogTrans-Danmark.SpørgsmålUdvalget har stillet 5 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse til skriftlig besvarelse,som denne har besvaret.2. Politiske bemærkningerEt flertal i udvalget (V, DF og KF) tager til efterretning, at mindretallet (S, SF, RV og EL) fore-slår, at myndige personer frit skal kunne vælge fornavn. Det anføres i den forbindelse, at personermed ønske om en anden kønsidentitet end den ved fødslen tilskrevne er henvist til at vælge et for-navn blandt de ca. 120 fornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne.Det fremgår af navnelovens § 13, stk. 2, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forholdtil den, der skal bære navnet. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti konstatererdog, at det endvidere fremgår af loven, at der kan fastsættes regler, hvorefter der kan ske undtagelseherfra for transseksuelle personer.V, DF og KF konstaterer således, at det i navnebekendtgørelsens § 13 allerede i dag er fastsat, atpersoner, som ikke har gennemgået et kønsskifte, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinikvurderes at være transseksuelle, kan undtages fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsat-te køn.

På den baggrund er transseksuelle allerede i dag sikret en ret til at antage et navn, der normalt be-tegner det andet køn, uanset navnelovens udgangspunkt om det modsatte.Transseksuelle er således ikke – som det anføres af S, SF, RV og EL – henvist til at vælge et af defornavne, som er godkendt som både pige- og drengenavne. Fravigelse af navneloven forudsætterdog en sagkyndig vurdering af, at der reelt er tale om en transseksuel person, hvilket kan siges atsikre respekt om det at være transseksuel.For så vidt angår forslaget om, at myndige personer selv kan bestemme, hvilken kønsidentitet de-res cpr-nummer skal udtrykke, konstaterer V, DF og K, at personer, som har gennemgået en køns-skifteoperation, allerede på nuværende tidspunkt får tildelt et nyt personnummer. Personer, der ikkehar gennemført en sådan operation, har i dag ikke mulighed for at få et nyt cpr-nummer.I dag udgør cpr-systemet i en lang række tilfælde hele grundlaget for offentlig myndighedsud-øvelse. V, DF og KF er således ikke enige i, at personnummeret slet ikke skal indeholde en kønsan-givelse. Forslaget ville i praksis underminere hele cpr-systemet, idet der i så fald ikke længere villevære en klar indikator for, hvorvidt man er mand eller kvinde. Et fuldstændig frit valg af kønsangi-velse i cpr-nummeret ville eksempelvis i den praktiske virkelighed betyde, at kvinder blev indkaldttil værnepligt og mænd blev indkaldt til forebyggende undersøgelser af bryst- og livmoderhalskræft.Forslaget om frit valg af kønsangivelse i cpr-nummeret rummer dog mange gode intentioner, somV, DF og KF er enige i, men er desværre bare svært realiserbart i forhold til den praktiske virkelig-hed.For så vidt angår frit valg af kønsangivelse i pas, konstaterer udvalget, at justitsministeren i med-før af paslovens § 1, stk. 2, fastsætter de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsborge-re.De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International CivilAviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Her fremgår det af specifikationerne, for såvidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav,og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil aleneudstedt pas med betegnelserne M og F.Udvalget konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle perso-ners pas. Eftersom det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvendebetegnelsen X, opfordrer udvalget justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for attillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Ideten eventuel ændring af reglerne vedrørende kønsangivelse i de danske pas forudsætter ændringer idet nuværende pasproduktionssystem, opfordrer udvalget ligeledes justitsministeren til at undersøgede tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.S, SF, RV og EL opfordrer endvidere regeringen til at foretage en grundig undersøgelse og vurde-ring af hele proceduren for kønsskifteoperationer i Danmark, ligesom disse partier også opfordrerregeringen til at inddrage de erfaringer, som man har gjort i bl.a. Norge og Sverige.V, DF og KF konstaterer, at det efter den gældende praksis i Danmark er en forudsætning for atopnå tilladelse til kastration med henblik på kønsskifte, dvs. kønskorrigerende indgreb, at ansøgereni sædvanligvis mindst 2 år har gennemgået et observationsforløb (udredningsforløb), men at derunder forløbet kan iværksættes hormonbehandling. På den baggrund bemærker V, DF og KF, atudredningen sker i overensstemmelse med internationale standarder på området.For så vidt angår erfaringer fra Norge og Sverige m.v., bemærker V, DF og KF, at Indenrigs- ogSundhedsministeriet i forbindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 142 i folketingsåret2006-07 indhentede oplysninger bl.a. fra disse lande om proceduren for kønsskifteoperationer, jf.

besvarelsen af spørgsmål nr. 13, 15 og 30 til B 142. Heraf fremgik det, at de norske myndighederbl.a. oplyste, at det i Norge er en forudsætning for hormonel behandling af transseksualisme, at pa-tienten i mindst 6 måneder forud for hormonbehandlingen har levet som det modsatte køn eller hargennemført et psykoterapiforløb efter de indledende undersøgelser, hvorved patientens ønske ombehandling er konsolideret. Endvidere er det i Norge en forudsætning for kønskorrigerende kirur-gisk behandling, at patienten i 1 år uafbrudt har været i hormonbehandling og i mindst i 1 år succes-fuldt og kontinuerligt har levet som det modsatte køn. I Norge strækker det samlede behandlingsfor-løb for transseksuelle til og med gennemførelsen af kønskorrigerende kirurgiske indgreb sig såledesefter det oplyste over mindst 18 måneder. De svenske myndigheder oplyste, at udredningsforløbet iSverige som regel foregår over mindst 2 år.På den baggrund konstaterer V, DF og KF, at oplysningerne om proceduren i Norge og Sverigeikke tyder på, at proceduren i Danmark er væsentligt længere. Det kan tilføjes, at udredningsforlø-bet i Storbritannien også typisk varer op til 2 år.V, DF og KF konstaterer, at udredningsforløbet i Danmark varetages i henhold til Sundhedsstyrel-sens vejledning fra 2001 om specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæse-net af Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. V, DF og KF bemærker i den forbindelse, at Sundheds-styrelsen er ved at foretage en specialegennemgang af hvert lægeligt speciale for at opstille kravenetil specialfunktioner i det pågældende speciale.V, DF og KF opfordrer på den baggrund regeringen til at lade spørgsmålet om den fremtidige til-rettelæggelse af udredningen af personer, der ønsker at gennemgå et kønsskifte, indgå i Sundheds-styrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området. På den baggrund er det dissepartiers opfattelse, at der ikke er behov for at iværksætte en særskilt undersøgelse af proceduren forkønsskifteoperationer.Idet et mindretal i udvalget (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) konstaterer, at denlovgivning, vi i dag har vedrørende transseksuelles og transkønnedes rettigheder, ikke synes at værefulgt med tiden, opfordrer partierne regeringen til at tage en række initiativer, der kan forbedretranskønnedes rettigheder. Partierne opfordrer til at arbejdet med disse problemstillinger kan værefærdiggjort så tidligt, at de nødvendige lovændringer kan gennemføres i folketingsåret 2008-09.For det første bør det sikres, at en person frit at vælge sit fornavn uden binding og hensyn til køn.I dag findes der to lister over umiddelbart godkendte navne, en for kvindenavne og en for mande-navne. Omkring 120 af navnene findes på begge lister. Personer med ønske om en anden kønsiden-titet end den ved fødslen tilskrevne er derfor i dag henvist til at vælge et nyt fornavn blandt disseomkring 120 navne.Samfundet er præget af nye strømninger, og vore vante normalitetsbegreber falder som følge afmanglende sammenhæng og mening. Tiden og forandringerne i vores samfund synes derfor at væreløbet fra denne begrænsning til 120 navne, hvorfor navnevalget bør gøres frit for voksne, myndigepersoner.For det andet bør lovgivningen ændres sådan, at voksne, myndige personer selv fastsætter denkønsidentitet, der skal være registreret i offentlige registre og hos myndigheder, og som derfor skalfremgå af eksempelvis pas og kørekort. Hvordan disse ændringer så konkret skal udmøntes i cpr-registeret, hvis et sådant register fortsat skal være kønsopdelt, må bero på en nærmere teknisk vur-dering. Som flere har påpeget, vil en del personer med behov for en anden kønsidentitet givetvisfinde det tilstrækkeligt at blive imødekommet på disse to punkter, altså frit at kunne vælge fornavnsamt retten til selv at kunne bestemme, hvilket køn der skal være registreret hos offentlige myndig-heder. Kan en imødekommelse af disse to punkter forbedre transseksuelles og transkønnedes rettig-

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 65TitelBilagsnr.1Kopi af SUU alm. del – svar på spm. 227, fra ministeren for sundhedog forebyggelse2Henvendelse af 8/4-08 fra N. K. J.3Henvendelse af 14/4-08 fra Trans-Danmark4Henvendelse af 16/4-08 fra Freja Nordam5Henvendelse af 15/5-08 fra Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske61. udkast til beretning72. udkast til beretning83. udkast til beretning9Henvendelse af 11/6-08 fra Trans-Danmark10Henvendelse af 12/6-08 fra Landsforeningen for Bøsser og LesbiskeOversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 65Spm.nr.1234TitelSpm. om kommentar til omdelt fortrolig henvendelse, til ministerenfor sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 14/4-08 fra Trans-Danmark,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 16/4-08 fra Freja Nordam, tilministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 15/5-08 fra Landsforeningenfor Bøsser og Lesbiske, til ministeren for sundhed og forebyggelse, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 11/6-08 fra Trans-Danmark,til ministeren for sundhed og forebyggelse, og ministerens svar herpå