Justitsministeren (Lene Espersen):
Efter beslutningsforslaget pålægges regeringen at fremsætte forslag om oprettelse af et særligt dyreværnspoliti. Det er et aktuelt og vigtigt emne, som vi i regeringen prioriterer højt, og mediernes bevågenhed og de mange breve, som jeg hver dag modtager om dyrevelfærd, viser, at sager om dyrevelfærd også har en meget stor interesse i befolkningen. Sager om vanrøgt af dyr eller om dyr, der mister livet under transport, får stor opmærksomhed i familiernes snak hen over middagsbordene, i medierne og her på Christiansborg. Og heldigvis, for opmærksomheden er helt berettiget. Når der er eksempler på, at dyr udsættes for smerte og lidelse, må vi som politikere forholde os til problemerne og gennemføre de nødvendige initiativer, som sikrer dyrenes velfærd.
Jeg vil derfor også gerne slå fast, at regeringen fuldt ud kan støtte intentionerne bag beslutningsforslaget, nemlig at vi sikrer en effektiv håndhævelse af dyreværnslovgivningen. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi bedst gør det. Efter forslagsstillernes opfattelse er svaret, at vi skal oprette et særligt dyreværnspoliti, der udelukkende skal tage sig af overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Det svar tror vi i regeringen ikke rigtig på. Vi har jo i Danmark en lang tradition for, at politiet er organiseret som et såkaldt enhedspoliti, hvor retshåndhævelsen ikke er opdelt på forskellige politistyrker. Denne organisationsform sikrer bl.a., at vi effektivt kan udnytte politiets ressourcer, og der skal derfor meget vægtige argumenter på bordet, hvis vi skal bryde med det danske enhedspoliti.
I forbindelse med debatten om oprettelse af et særligt dyrevelfærdspoliti henvises der gerne til de muligheder for håndhævelse af dyreværnslovgivningen, der findes i andre lande, f.eks. USA og Storbritannien, som bl.a. skildres i tv-kanalen Animal Planets programmer om de såkaldte animal cops. Forslagsstillerne har da også i begrundelsen for beslutningsforslaget henvist til, at der i en række lande er oprettet dyreværnspoliti eller korps, der særlig tager sig af dyreværnssager. Det skader jo aldrig at se lidt nærmere på og eventuelt lade sig inspirere af den måde, man i andre lande har valgt at håndhæve dyreværnslovgivningen på. Jeg har bedt mine embedsmænd om at indhente oplysninger fra USA, Storbritannien, Australien og Tyskland, som er de lande, forslagsstillerne har henvist til i begrundelsen for forslaget. Det er korrekt, at der i en række amerikanske storbyer bl.a. i staten New York, samt i Miami, Detroit, San Francisco og Houston findes særlige korps, der håndhæver dyreværnslovgivningen.
Disse initiativer, der beskrives i serien om animal cops, beror på lovgivning, der er vedtaget i de enkelte delstater. Fælles for dem alle er dog, at håndhævelsen af dyreværnslovgivningen er overladt til organisationer, der enten helt eller delvis er privatfinansieret, og der er altså ikke tale om en egentlig politistyrke. Heller ikke i Storbritannien er der i myndighedsregi etableret nogen selvstændig politienhed, der behandler sager vedrørende dyr. Sager om dyremishandling håndteres her som i Danmark af det ordinære politi.
Der er dog i praksis etableret et ganske tæt samarbejde mellem politiet og den rent privatfinansierede velgørenhedsorganisation RSPCA. Det står for Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals. I programmerne på bl.a. Animal Planet optræder der derfor både RSPCA-medarbejdere og ansatte i den almindelige politistyrke. RSPCA's dyreværnspolitifunktion varetages, som det ses på tv, af inspektører, hvis uniformer tager sig officielle og politiagtige ud, og som gennemfører et ganske omfattende 6-måneders-uddannelsesforløb. RSPCA's inspektører kan undersøge sager om misrøgt eller dyremishandling, så længe dyreejeren er indforstået hermed. Men inspektørerne har ingen egentlige beføjelser og kan f.eks. ikke tiltvinge sig adgang til privat område. Hvis dyreejeren modsætter sig undersøgelse, er RSPCA derfor henvist til at kontakte politiet eller de lokale myndigheder. I Australien håndhæves dyreværnslovgivningen på tilsvarende måde i et samarbejde mellem myndighederne og RSPCA. Heller ikke i Tyskland findes der noget særligt dyreværnspoliti, idet det som udgangspunkt er de veterinære myndigheder, der håndhæver dyreværnslovgivningen.
Hvis jeg lige skulle samle op, er der altså i ingen af de fire lande, forslagsstillerne har henvist til, særskilte egentlige politistyrker, der varetager håndhævelsen af dyreværnslovgivningen. De personer, der i tv-programmerne omtales som animal cops, er helt eller delvis ansat af privatfinansierede organisationer enten i samarbejde med det almindelige politi, som i Storbritannien og Australien, eller er tillagt visse beføjelser til at håndhæve lovgivningen som i USA. Jeg håber, vi kan være enige om, at vi i Danmark ikke skal begynde at privatisere retshåndhævelsen. Det er og bør være en myndighedsopgave.
Jeg er enig med forslagsstillerne i, at overtrædelse af dyreværnsloven i mange tilfælde kan være vanskelig at vurdere og derfor kræver en særlig ekspertise hos det politipersonale, der modtager anmeldelse og efterforsker sagerne. Regeringen mener derfor også, at vi frem for at oprette en særskilt politistyrke, der skal håndhæve dyreværnslovgivningen, skal give det ordinære politi bedre redskaber i den retning. Der har vi allerede taget en række initiativer. Som det første vil jeg nævne, at regeringen i 2006 indgik en flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden med en række af Folketingets partier, herunder Dansk Folkeparti. Aftalen indebærer bl.a., at dyreværnslovgivningen skal være et af otte prioriterede indsatsområder for politiet, og at dyreværnslovgivningen skal håndhæves ensartet og effektivt over hele landet.
Som led i udmøntningen af flerårsaftalen er der i alle landets politikredse oprettet særlige enheder, der skal behandle sager vedrørende overtrædelse af dyreværnslovgivningen. Lad mig understrege, at disse særlige dyreværnsenheder, hvis oprettelse i høj grad er Dansk Folkepartis medansvar, for mig at se har alle de kvalifikationer, som forslagsstillerne efterspørger, samtidig med at vi bevarer enhedspolitiet. Medarbejderne i dyreværnsenhederne er ganske vist ikke alene beskæftiget med dyreværnssager, men de er specialiseret på området og har altså en særlig ekspertise i at behandle disse sager. En anden fordel er, at disse medarbejdere sidder ude i kredsene, der, hvor overtrædelserne sker, frem for i en central afdeling.
For at sikre, at personalet i dyreværnsenhederne har den fornødne viden på området, har rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten og Fødevarestyrelsen gennemført særlige kurser for disse betjente. I løbet af efteråret 2007 deltog i alt 80 personer fra politikredsene i disse kurser, hvor de bl.a. blev undervist i dyreværnsloven og regler for transport af dyr samt i behandling af dyreværnssager, herunder reglerne for tvangsfjernelse af dyr. Ud over undervisningen i de mere efterforskningsmæssige skridt såsom bevisførelse og sikring af dokumentation blev betjentene også undervist i, hvordan man vurderer dyrenes behov for foder, vand og pasning i det hele taget, ligesom de blev undervist i håndtering og pleje af syge og tilskadekomne dyr.
Jeg vil endvidere i denne sammenhæng nævne, at der for at styrke politiets og anklagemyndighedens arbejde i dyreværnssager er udarbejdet en manual til politikredsene om dette emne. Manualen, der hvert år revideres af rigspolitiet efter høringer bl.a. i Justitsministeriet, hos Rigsadvokaten og i Fødevarestyrelsen, er lagt ind i politiets interne elektroniske sagsbehandlingssystem, så der er let adgang til informationerne.
Forslagsstillerne har i beslutningsforslaget peget på, at der for at styrke indsatsen i dyreværnssager i selve politiuddannelsen burde integreres et fag om dyreværnsloven, dyreadfærd og dyrs rettigheder og behov. Jeg vil i den forbindelse understrege, at alle nye betjente, der gennemgår politiets grunduddannelse, allerede i dag undervises i emnet dyrevelfærd i sammenhæng med en række andre emner og fagområder. Jeg kan her nævne, at undervisningen i politiets samarbejde med andre myndigheder også omfatter undervisning i politiets samarbejde med fødevaremyndighederne, herunder undervisning i, hvordan politiet assisterer dyrlægen i forbindelse med tilsyn med dyrehold. Herudover undervises der bl.a. i, hvordan politiet skal drage omsorg for kæledyr eller dyrehold i sager om dødfundne personer og enlige personer, der hospitalsindlægges. I forbindelse med undervisning om jagtloven undervises betjentene bl.a. i opsporing af anskudt og undløbet vildt.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der i den praktiske uddannelse i politiets grunduddannelse indgår en række temadage, hvor et anbefalet tema er dyrevelfærd og samarbejde med fødevareregionen. Vores betjente kommer altså allerede i dag på en række områder i berøring med emnet dyrevelfærd under deres uddannelse på politiskolen. Jeg kan i øvrigt i tilknytning hertil oplyse, at det i forbindelse med gennemførelsen af politiets uddannelsesreform, der er et element i politireformen, overvejes, om undervisning i dyrevelfærd skal udbygges eller ændres.
Som jeg startede med at understrege, er regeringen helt enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at sikre en effektiv håndhævelse af dyreværnslovgivningen, men vi lægger stadig væk meget stor vægt på, at dansk politi fortsat er et enhedspoliti. Jeg mener faktisk, at det er lykkedes for os at forene disse hensyn med oprettelsen af de særlige dyrevelfærdsenheder i alle politikredse. En styrkelse af håndhævelsen på dyreværnsområdet bør derfor efter regeringens opfattelse først og fremmest ske gennem disse enheder og ikke ved at oprette en særskilt politistyrke. Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.