Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 9, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59).

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/7-08 fra Bjarne Kjems, Køge, jf. B 59 – bilag 7.”

 

Svar:

 

I henvendelsen af 8. juli 2008 med bilag fra Bjarne Kjems beskrives en sag fra Beredskabsstyrelsen om offentligt ansattes ytringsfrihed.  

 

Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sig om den konkrete sag.

 

I forhold til de generelle betragtninger om offentligt ansattes ytringsfrihed, som fremgår af henvendelsen fra Bjarne Kjems, vil jeg dog gerne understrege, at regeringen – som der også blev givet udtryk for under 1. behandlingen i Folketinget den 9. april 2008 af forslag til folketingsbeslutning nr. B 59 om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed – deler den opfattelse, at det er vigtigt, at offentligt ansatte bidrager til den offentlige debat.

 

Det skyldes bl.a., at de offentligt ansatte – i kraft af den specialviden, som de besidder inden for deres forskellige fagområder – i en række tilfælde vil kunne medvirke til at nuancere og kvalificere den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således bl.a. kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft på et område.

 

Det er i øvrigt min opfattelse, at debat og åbenhed også bør fremmes på den enkelte arbejdsplads. Her spiller ledelsen en væsentlig rolle for, at der skabes en kultur, hvor det er både legitimt og velset, at man viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold. Både ledere og medarbejdere bør være bevidste om, at loyalitet mod arbejdspladsen ikke blot betyder, at man udviser respekt for de trufne beslutninger, men også at man på konstruktiv vis påpeger eventuelle kritiske forhold.