Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 4, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. juni 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59).

 

 

 

Brian Mikkelsen

Fg. justitsminister

/

 Ole Hasselgaard

 


Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59):

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 10/6-08 fra Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed (DSLY), jf. B 59 – bilag 4.”

 

Svar:

 

1. I henvendelsen af 10. juni 2008 fra Dansk Selskab til sikring af Lægers Ytringsfrihed (DSLY) anfører DSLY bl.a., at de anbefalinger, som det sagkyndige udvalg om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret fremkom med i sin betænkning (nr. 1472/2006), var meget skuffende, at der foruden udstedelsen af Justitsministeriets vejledning i september 2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed ikke blev iværksat andre initiativer på området, at denne vejledning er stort set ukendt blandt offentligt ansatte, og at det er DSLY’s erfaring, ”at tingene ikke har ændret sig nævneværdigt efter at betænkningen og vejledningen er kommet i 2006”.

 

Med henvisning til de nævnte synspunkter anføres det endvidere, at DSLY støtter forslaget til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59).

 

2. I den forbindelse kan jeg oplyse, at regeringen – som der også blev givet udtryk for i forbindelse offentliggørelsen af betænkning nr. 1472/2006 – er enig i de konklusioner og anbefalinger, som udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og meddeleret lagde frem.

 

Det var i øvrigt som en opfølgning på udvalgets anbefalinger, at Justitsministeriet i september 2006 udsendte vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed.

 

Vejledningen blev sendt til statslige, regionale og kommunale arbejdspladser.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der efter udstedelsen af den nævnte vejledning er iværksat andre initiativer på området. Således har Finansministeriet – i samarbejde med bl.a. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner – i juni 2007 udsendt en vejledning om god adfærd i det offentlige. I vejledningen, der indeholder en beskrivelse af grundlæggende værdier og principper for offentlig forvaltning, er spørgsmålet om offentligt ansattes ytringsfrihed også behandlet.

 

Endvidere har – som det fremgår af besvarelsen af 16. maj 2008 af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende beslutningsforslaget (B 59) – Personalestyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening iværksat en række aktiviteter med henblik på at informere om offentligt ansattes ytringsfrihed.

 

Det er regeringens opfattelse, at der med vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed samt vejledningen om god adfærd i det offentlige er skabt klarhed om reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Regeringen mener derfor ikke, at der er behov for, at der fra regeringens side følges op på vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed, f.eks. med yderligere generel information på området. Der bør i stedet fokuseres på at tilvejebringe de rette vilkår for at skabe en endnu mere åben debatkultur. Et egnet initiativ for at virkeliggøre dette vil efter regeringens opfattelse være, at der gennemføres en målrettet informationsindsats om rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed – en indsats som først og fremmest bør forankres lokalt som led i den løbende information til de ansatte på alle niveauer om deres rettigheder.

 

Som eksempler på en sådan målrettet informationsindsats kan der peges på, at indsatsen bl.a. kan ske ved afholdelse af lokale informationsmøder samt indarbejdelse af elementerne fra den udsendte vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed i lokale politikker, personalehåndbøger og informationsmateriale til nyansatte mv.   

 

Det må i øvrigt være overladt til ledelsen og de ansatte på den enkelte offentlige arbejdsplads at tage stilling til, hvilken form for informationsindsats der vil skabe rammerne for en kultur, hvor det både er legitimt og velset, at man viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold.

 

3. For så vidt angår forslaget til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59) skal jeg – som der også blev givet udtryk for under 1. behandlingen i Folketinget den 9. juni 2008 af det nævnte beslutningsforslag – bemærke, at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget. Om baggrunden herfor henviser jeg til besvarelsen af spørgsmål nr. 8 til Folketingets Retsudvalg vedrørende det omhandlede beslutningsforslag.