Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2008.

 

 

Lene Espersen

/

Ole Hasselgaard

 


Spørgsmål nr. 1 af 15. april 2008 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59):

 

”Er der p.t. indhøstet erfaringer i forhold til vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed (2006)?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Personalestyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

 

Personalestyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:

 

”Personalestyrelsen kan oplyse, at der har været iværksat en række aktiviteter med henblik på at informere om offentligt ansattes ytringsfrihed.

 

I efteråret 2006 udsendte Personalestyrelsen vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed til samtlige ministerier. Vejledningen blev udsendt med de udtrykte formål dels at skabe klarhed om, hvilke rammer der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed, dels at give inspiration til, hvordan man på de enkelte arbejdspladser kan fremme den videre debat om offentligt ansattes ytringsfrihed. Ministerierne blev i den forbindelse bedt om at videreformidle vejledningen til de enkelte arbejdspladser og at gøre den tilgængelig for de ansatte.

 

Vejledningen blev samtidigt offentliggjort på Personalestyrelsens hjemmeside og sendt ud til abonnenter på nyheder fra Personalestyrelsen. Offentliggørelsen blev endvidere fulgt op af enkelte temamøder med statslige arbejdspladser.

 

Vejledningen ”God adfærd i det offentlige”, som Personalestyrelsen udsendte i juni 2007, har været med til at sætte yderligere fokus på offentligt ansattes ytringsfrihed med sit særlige kapitel herom. ”God adfærd i det offentlige” er udsendt til statslige arbejdspladser både i papirversion og i elektronisk form og er siden optrykt i en lille dansk såvel som engelsk udgave, der bruges til omdeling ved møder mv. Alle udgaver af vejledningen er tilgængelige på Personalestyrelsens hjemmeside og kan i øvrigt rekvireres i papirversion, hvilket er sket i betydeligt omfang.

 

I forlængelse af offentliggørelsen har der været gennemført flere aktiviteter med henblik på yderligere at udbrede kendskabet til vejledningen, herunder til rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed. Disse aktiviteter omfatter bl.a. briefinger for statens personalechefer samt særlige tema- og debatmøder på institutionsniveau. Derudover vidner antallet af skriftlige og telefoniske henvendelser om en stor interesse for vejledningen på de statslige arbejdspladser.

 

Erfaringerne fra de nævnte aktiviteter viser efter Personalestyrelsens opfattelse, at der generelt er et godt kendskab til rammerne for offentligt ansattes ytringsfrihed på de statslige arbejdspladser.”

 

 

 

 

Danske Regioner har bl.a. oplyst følgende:

 

”Indledningsvis kan det bemærkes, at Danske Regioner ikke udsender love, bekendtgørelser og vejledninger – og således ej heller Justitsministeriets vejledning fra september 2006 om offentligt ansattes ytringsfrihed – på foreningens hjemmeside. Regionerne har alle HR-afdelinger, der løbende følger offentliggørelsen af sådanne publikationer fra de relevante statslige organer.

 

Derimod er konklusionerne fra vejledningen indarbejdet i publikationen ”God adfærd i det offentlige” af juni 2007, som er udarbejdet i samarbejde mellem Personalestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, KL, DJØF og Danske Regioner. Denne publikation er offentliggjort på Danske Regioners hjemmeside og udsendt i et større antal trykte eksemplarer til regionerne.”

 

Kommunernes Landsforening har bl.a. oplyst følgende:

 

"I forlængelse af anbefalingerne fra flertallet af medlemmerne af Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed, som fastslog, at der ikke var behov for at lovgive pÃ¥ omrÃ¥det udover, hvad der allerede gælder i dag, men i stedet pegede pÃ¥, at fokus pÃ¥ offentligt ansattes ytringsfrihed skulle skabes ved en informationsindsats, har KL udsendt betænkningen til alle landets kommuner med opfordring til at drøfte spørgsmÃ¥let lokalt.

 

KL havde herudover sat spørgsmÃ¥let pÃ¥ dagsordenen pÃ¥ de personalejuridiske konferencer i 2007, hvor temaet var drøftet med ca. 250 kommunale personalechefer og direktører.

 

Spørgsmålet er desuden behandlet på alle de regionale ERFA-møder, som KL's lønafdeling afholder med kommunernes ansvarlige chefer og direktører på personaleområdet i landets fem regioner.

 

I tilknytning hertil udgav bl.a. KL og Personalestyrelsen en vejledning om "God adfærd i det offentlige" i juni 2007. Blandt flere emner behandler vejledningen ogsÃ¥ spørgsmÃ¥let om offentligt ansattes ytringsfrihed - hvor der igen sættes fokus pÃ¥ spørgsmÃ¥let. OgsÃ¥ denne vejledning er rundsendt til samtlige kommuner og er behandlet pÃ¥ ERFA-møder.

 

I anledning af Justitsministeriets henvendelse af 17. april 2008 har KL spurgt kommunerne, hvilke initiativer de har iværksat i forbindelse med vejledningen om offentligt ansattes ytringsfrihed.

 

KL har [...] modtaget 28 besvarelser. Det fremgÃ¥r af disse besvarelser, at der er stor variation i forhold til hvilke initiativer, der er iværksat. Nogle kommuner har lagt pjecen pÃ¥ deres intranet, nogle har indarbejdet det i lokale politikker, nogle har drøftet det i samarbejdsorganet, nogle drøfter det pÃ¥ informationsmøder for nyansatte osv. Der er ogsÃ¥ kommuner, der ikke har foretaget sig noget i forbindelse med den udsendte vejledning."

 

Som det fremgår af de indhentede udtalelser, har der – i forlængelse af, at det nævnte vejledningsmateriale om offentligt ansattes ytringsfrihed er udsendt til statslige, regionale og kommunale arbejdspladser – været iværksat en række aktiviteter med henblik på at informere om offentligt ansattes ytringsfrihed.

 

 

Om spørgsmålet om informationsindsatsen på området kan der i øvrigt henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 af samme dato fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed (B 59).