B 59 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 6: Materiale fra FTF modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 18/6-08

Retsudvalget 2007-08 (2. samling)
B 59 Bilag 6
Offentligt

04-0630 - JABJ - 18.06.2008

Indlæg ved foretræde for Folketingets retsudvalg i forbindelse med udval-

gets behandling af beslutningsforslag B 59, onsdag den 18. juni 2008

Kontakt: Jakob Bjerre - [email protected] - Tlf: 3336 8815

Tak fordi vi måtte komme.

Indledningsvis vil vi starte med kort at fortælle lidt om FTF. FTF er ho-

vedorganisation for en række faglige organisationer som organiserer cirka

400.000 offentligt og privat ansatte. Som nogen af vores større medlems-

organisationer kan nævnes Politiforbundet, Dansk Sygeplejeråd, Dan-

marks Lærerforening, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund,

Finansforbundet med flere. FTF dækker således over et bredt spektrum af

medarbejdergrupper, om end vores hovedvægt ligger på de offentligt an-

satte – dem der i daglige tale populært betegnes som ”velfærdsstatens ker-

netropper”.

Offentlige ansattes ytringsfrihed er for FTF en naturlig del af et sundt de-

mokrati, men det er også vigtigt at understrege, at ytringsfriheden blandt

de offentlige ansatte har en nytteeffekt.

Offentlige ansattes ytringsfriheds er ikke alene til nytte for den enkelte

ansatte, men tillige til nytte for samfundet som helhed. Når ansatte i stat,

regioner og kommuner ytrer sig, opkvalificeres den offentlige debat, idet

de ansatte kan bidrage med specialviden om, hvordan forskellige forhold

ser ud i praksis.

FTF foretog i 2006 en omfattende undersøgelse om de offentligt ansattes

ytringsfrihed. Vi vil i vores indlæg blandt andet redegøre for nogle af re-

sultaterne i undersøgelsen.

Indlæg til Retsudvalget

- 16.08.2016 - Side 1

B 59 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 6: Materiale fra FTF modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 18/6-08

Indlægget disponeres således, at vi først vil redegøre ganske kort for de

regler, som regulerer de offentligt ansattes ytringsfrihed. Derefter vil vi

beskrive nogle af de konkrete vanskeligheder, som de ansatte møder i

hverdagen. Afslutningsvist vil jeg kommentere den løsningsmodel som

beslutningsforslag B 59 lægger op til.

REGLERNE

De overordnede regler om de offentligt ansattes ytringsfrihed findes i

Grundlovens § 77 samt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

ons artikel 10.

Disse regelsæt specificeres/udmøntes i henholdsvis straffelovgivningen,

forvaltningsretten og den ansættelsesretlige lovgivning.

Den offentligt ansatte har basalt set to muligheder: Enten kan pågældende

udtale sig på myndighedens vegne eller også på egne vegne. Pågældendes

mulighed for at udtale sig på myndighedens vegne kan imidlertid regule-

res af arbejdsgiver. Den offentligt ansattes muligheder for at udtale sig på

egne vegne er derimod som udgangspunkt frie.

Kun få undtagelser gælder:

1. Efter strafferetten må den offentligt ansatte ikke komme med

ære-

krænkelser.

2. Efter ansættelsesretten må den offentligt ansatte ikke komme med

åbenbart urigtige

ytringer, som vedrører

væsentlige

forhold på ar-

bejdspladsen, indenfor sit

eget

arbejdsområde, eller i øvrigt agere

illoyalt.

Indlæg til Retsudvalget

- 16.08.2016 - Side 2

B 59 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 6: Materiale fra FTF modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 18/6-08

3. Efter forvaltningsretten må den ansatte ikke videregive

fortrolige

oplytninger.

Derudover er ordet frit.

KONKRETE VANSKELIGHEDER

Vi vil herefter vende os mod nogle af de vanskeligheder, som den be-

skrevne retsstilling rejser i praksis.

Der hersker generelt enighed om, at grænserne for de offentligt ansattes

ytringsfrihed er rigtige og hensigtsmæssige. Problemet opstår imidlertid

når den

praktiske

grænse ikke er sammenfaldende med den

retlige

ditto.

FTF’s undersøgelse viser, at mere end 60 % af de offentligt ansatte, har stået i en

uholdbar situation på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads, som de mente at of-

fentligheden burde have kendskab til.

Imidlertid viser undersøgelsen også, at kun cirka 1 ud af 10 af disse lønmodtagere rent

faktisk ytrer sig.

Der er med andre ord stor forskel på den teoretiske mulighed for at ytre sig, sammen-

holdt med den praktiske.

De fleste praktiske problemer opstår i forbindelse med ansættelsesretlige

spørgsmål; ikke de strafferetlige. Imidlertid giver strafferetten – en anelse

paradoksalt - et højere beskyttelsesniveau for lønmodtageren, jf. nedenfor.

De strafferetlige regler kan derfor være gode at spejle ansættelsesretten i,

når beskyttelsesniveauet skal vurderes.

Forskellen på regelsættene består primært i den sanktion, den ansatte kan

blive mødt med: Den offentligt ansatte kan blive straffet med bøde eller

Indlæg til Retsudvalget

- 16.08.2016 - Side 3

B 59 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 6: Materiale fra FTF modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 18/6-08

fængsel efter strafferetten. Heroverfor kan den offentligt ansatte blive

mødt med eksempelvis advarsel eller afskedigelse i ansættelsesretten.

Skal offentligt ansatte have

reel

mulighed for at ytre sig offentligt, skal

beskyttelsen indenfor ansættelsesretten styrkes. Friheden til at ytre sig in-

denfor ansættelsesretten møder i hvert fald tre praktiske restriktioner.

1. For det første,

er det afgørende, at (kritiske) ytringer om arbejds-

stedet i højere grad er

egnede

til at fremkalde negative følger for

den ansatte, end ærekrænkelserne er det. Det kan i praksis således

være langt mere byrdefuldt for lønmodtageren at miste sit job, end

at blive pålagt en bøde. Kritiske ytringer om arbejdspladsen frem-

kalder gerne ledelsens uvilje og er derfor i høj grad et ledelsesmæs-

sigt spørgsmål.

FTF’s undersøgelse viser således, at 36 % af de offentligt ansatte, som ikke yt-

rede sig, undlod dette på grund af selve risikoen for at skabe problemer på ar-

bejdspladsen. 21 % ville undgå eventuelle konsekvenser for ansættelsen. An-

dre 36 % havde end ikke lysten/modet til at stå frem.

2. En anden

forudsætning for, at de offentlige ansattes ytringsfrihed

kan fungere i praksis er

klare

regler, samt

kendskab

til disse. Det er

forståeligt at den offentligt ansatte er tilbageholden med sine ytrin-

ger, såfremt pågældende skal påtage sig en væsentlig risiko i for-

bindelse hermed – i sidste ende sætte sit job på spil. De strafferetli-

ge regler er som oftest klarere end de ansættelsesretlige, som inde-

holder et videre skøn.

I FTF’s undersøgelse svarer 43 % af de adspurgte således, at de ikke har

kendskab til grænserne for ytringsfriheden.

Indlæg til Retsudvalget

- 16.08.2016 - Side 4

B 59 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 6: Materiale fra FTF modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 18/6-08

3. En tredje

restriktion i de ansattes ytringsfrihed er den manglende

retlige

håndhævelse.

De ansættelsesretlige regler forvaltes ensidigt

af arbejdsgiver. Ofte uden praktisk kontrol.

Det er et problem, at den lønmodtager, som først er afskediget, me-

get vanskeligt kan komme tilbage i sin stilling. Yderligere kan

sanktioner overfor ytringer ofte være maskerede og derfor særdeles

vanskelige at bevise.

Sanktionen overfor arbejdsgiverens ukorrekte indgriben overfor an-

sattes ytringsfrihed skal være effektiv, og adgangen hertil hurtig og

billig for den krænkede lønmodtager.

Eksempelvis viser FTF’s undersøgelse, at 30 % af de lønmodtagere, som fak-

tisk har ytret sig, har oplevet en negativ påvirkning i ansættelsesforholdet. 52

% har været til en ”kammeratlig” samtale.

HVAD KAN GØRES?

Med det fremlagte forslag til folketingsbeslutning (B 59) forslås det at

oprette et nævn med såvel en rådgivende som støttende funktion.

Yderligere skal nævnet videreudvikle måder at fremme de offentligt an-

sattes ytringsfrihed på.

FTF ser lovforslaget som gavnligt. Nævnet kan imødekomme de skitsere-

de udfordringer på følgende måder:

1. Nævnet kan være med til at fremme gode relationer på

arbejdspladsen. Det er centralt, at de offentligt ansattes

Indlæg til Retsudvalget

- 16.08.2016 - Side 5

B 59 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 6: Materiale fra FTF modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 18/6-08

ledere imødekommer behovet for en fri og demokratisk

debat. Udfordringerne med ytringsfriheden i den offent-

lige sektor er således lige så meget praktiske som retli-

ge. Det foreslåede nævn kan på en effektfuld måde

adressere den praktiske virkelighed.

2. Nævnet skal have til opgave at informere. Nævnet kan

være med til at give arbejdsgivere og lønmodtagere for-

ståelse for de rettigheder og pligter som påhviler dem.

Mangel på viden om grænserne for ytringsfriheden, er

en stor forhindring, som skal overvindes. En sikkerhed

for en ytrings retmæssighed, inden denne fremsættes,

vil være af stor praktisk betydning for lønmodtageren.

3. Nævnet har ingen håndhævende kompetence. Udfor-

dringerne på dette område må løftes andetsteds. FTF ser

det for afgørende, at reglerne om offentligt ansattes yt-

ringsfrihed kombineres med

a. En styrket mulighed for fortsat ansættelse, hvis

arbejdsgiverens sanktion har været uretmæssig,

b. Et forhøjet godtgørelsesniveau for krænkelser,

c. Regler om delt eller omvendt bevisbyrde.

--oo00o--

Indlæg til Retsudvalget

- 16.08.2016 - Side 6

B 59 - 2007-08 (2. samling) - Bilag 6: Materiale fra FTF modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 18/6-08

Ansvaret og omsorgen for de offentlige ansattes ytringsfrihed er en opga-

ve der relaterer sig til at fremme lysten til at ytre sig - og dermed af afgø-

rende betydning i et demokratisk samfund.

Lysten til at ytre sig er som regel højest blandt de dygtigste medarbejdere,

med høj faglig stolthed. Disse ansatte

skal

kunne finde attraktive arbejds-

forhold på det offentlige arbejdsmarked.

Opgaven med at skabe sådanne forhold skal derfor tages meget alvorligt –

ikke alene af hensyn til den enkelte, men tillige af hensyn til en fortsat

positiv udvikling af den offentlige sektor og dermed samfundet som hel-

hed.

Det er en opgave, som skal løftes af Folketinget og Regeringen samt ar-

bejdsmarkedets parter i forening. FTF henstiller derfor forslaget til det

høje tings fortsat velvillige behandling.

Tak for ordet. Spørgsmål?

Indlæg til Retsudvalget

- 16.08.2016 - Side 7