Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 9 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 

Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57):

 

”Hvad er ministerens kommentarer til Advokatrådets anbefaling om at modernisere adgangen til at pålægge domfældte sagsomkostninger (vedlagt uddrag fra Advokatrådets retssikkerhedsprogram fra 1994)?”

 

Svar:

 

I uddraget fra Advokatrådets retssikkerhedsprogram fra 1994 anføres det bl.a., at sagsomkostningssystemet ikke forekommer rimeligt. Det anføres endvidere, at hvis man principielt ønsker at opretholde ordningen, bør den i hvert fald administreres på en sådan måde, at der er proportionalitet imellem på den ene side forbrydelsens karakter og den anvendte sanktion og på den anden side størrelsen af de sagsomkostninger, der pålægges. Det anføres desuden, at sagsomkostningerne kan skade mulighederne for den domfældtes resocialisering.

 

Justitsministeriet kan oplyse, at politiet efter den såkaldte bødebekendtgørelse efter omstændighederne – pr. kulance – kan give tilladelse til kortvarig henstand med betalingen af sagsomkostninger. Politiet kan desuden tillade, at det skyldige beløb betales i afdrag.

 

Politiet oversender sagen til SKAT, Inddrivelsescentret, med henblik på inddrivelse, hvis skyldneren ikke betaler det samlede beløb inden for betalingsfristen eller den frist, der er fastsat i forbindelse med en henstands- eller afdragsordning.

 

Inddrivelsesmyndigheden har mulighed for efter en vurdering af den pågældendes betalingsevne at tillade henstand med eller afdragsvis betaling af sagsomkostninger. Der tages hensyn til den pågældendes økonomiske levevilkår, således at det sikres, at vedkommende har det nødvendige til sig selv og sin husstands underhold.

 

Efter konkurslovens regler kan der desuden være mulighed for gældssanering, hvis en skyldner godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Der henvises herved til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 7.

 

Det er regeringens opfattelse, at de gældende regler på området bygger på en passende afvejning af på den ene side princippet om, at den dømte som udgangspunkt skal betale straffesagens omkostninger, og på den anden side de resocialiseringsmæssige hensyn til den dømte.

 

Det bemærkes, at skatteministeren i det kommende folketingsår forventer at kunne fremsætte et lovforslag, der samler de regler, der har at gøre med inddrivelse af beløb til staten, herunder regler om eftergivelse, i én lov. Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende beslutningsforslaget.