Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 3 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 


Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57):

 

”Hvad kan ministeren oplyse, om arbejdet i den Arbejdsgruppe, ministeren nævnte under 1. behandling, i relation til straffesagsomkostninger og gældsinddrivelse m.v.?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet i 2004 nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter for Rigsadvokaten, Rigspolitiet, den daværende Politimesterforening og Justitsministeriet til at behandle spørgsmålet om opkrævning af sagsomkostninger i straffesager.

 

Arbejdsgruppen har til opgave at

 

·        overveje mulighederne for administrativt over for politikredsene at præcisere, hvornÃ¥r en udgift falder ind under retsplejelovens § 1008, hvorefter sigtede skal erstatte det offentlige ”nødvendige udgifter, der er medgÃ¥et til sagens behandling”,

 

·        overveje muligheden for administrativt at pÃ¥lægge anklagemyndigheden, at der under domsforhandlingen skal redegøres for, hvilke sagsomkostninger det offentlige vil søge erstattet af den tiltalte efter bestemmelsen i retsplejelovens § 1008 i tilfælde af domfældelse, og

 

·        udarbejde et oplæg til justering af taksterne i bekendtgørelse nr. 371 af 28. juni 1977 om takstmæssigt fastsatte sagsomkostninger i straffesager og overveje, hvorvidt andre udgifter end dem, der i dag efter bekendtgørelsen opkræves hos den domfældte med et takstmæssigt beløb, vil kunne opkræves takstmæssigt.

 

Det forventes, at arbejdsgruppen kan afslutte sit arbejde i 2008. Justitsministeriet vil orientere Folketingets Retsudvalg om resultatet af arbejdsgruppens arbejde, når det er afsluttet.