Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2008.
Lene Espersen
/
 Ole Hasselgaard
Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57):
â€I hvilket omfang gives der gældssanering i sager, der omhandler sagsomkostninger i straffesager?â€
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 7 vedrørende beslutningsforslaget, hvor reglerne om gældssanering er omtalt.
Justitsministeriet har herudover til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:
â€Det fremgÃ¥r af konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 3, at der i almindelighed ikke kan afsiges kendelse om gældssanering, sÃ¥fremt en ikke uvæsentlig gæld er pÃ¥draget ved strafbare eller erstatningspÃ¥dragende forhold. Det fremgÃ¥r af stk. 3, at der ved afgørelsen skal lægges vægt pÃ¥ gældens alder.
Det fremgår af lovens forarbejder, at sagsomkostninger mv., der er forbundet med en straffesag, i relation til muligheden for at opnå gældssanering henregnes til gæld, der er pådraget ved strafbare forhold.
Bestemmelsen blev indsat i konkursloven i forbindelse med revisionen af reglerne om gældssanering ved lov nr. 365 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. oktober 2005. Indholdsmæssigt svarer bestemmelsen til retstilstanden forud for lovens vedtagelse.
Det følger af bestemmelsen og dens forarbejder, at skifteretten skal foretage en konkret vurdering af skyldnerens forhold og gældens alder. Det er derfor ikke muligt at sige noget om, i hvilket omfang, der meddeles gældssanering i en situation, hvor skyldnerens gæld helt eller delvist angår sagsomkostninger i forbindelse med en straffesag. Det bemærkes endvidere, at langt fra alle afgørelser på området for gældssanering offentliggøres i gængse juridiske tidsskrifter.
At det ikke er udelukket at meddele gældssanering vedrørende gæld, som angÃ¥r strafbart forhold, illustreres af blandt andet Vestre Landsrets kendelse af 27. oktober 2000 i sag nr. B-2116-00, gengivet i UfR 2001.221.â€