Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 12 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. april 2008.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Ole Hasselgaard

 


Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om mulighed for eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager (B 57):

 

”Hvor mange har fået bevilliget henstand med betaling af sagsomkostninger, i hvor lang tid og med hvilke beløbsstørrelse (gerne angivet i skematisk form)?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst, at Rigspolitiet ikke umiddelbart er i besiddelse af statistiske oplysninger, der kan danne grundlag for en besvarelse af spørgsmålet.

 

Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra SKAT, Inddrivelsescentret, som har oplyst følgende:

 

”Inddrivelsescentret har ved besvarelsen valgt at vise samtlige statuskoder i vores sagsbehandlingssystem. Tabel 3 giver således et overblik over sagernes aktuelle status fordelt på restgæld, antal restanter og antal krav.

 

Bero er en ikke-bevilget udsættelse med betaling af gælden. Der er i disse sager ingen betalingsevne og nye oplysninger afventes om f.eks. indkomst/arbejdsgiver/indfrielse af anden gæld mv.

 

Det bemærkes, at der som udgangspunkt typisk gives henstand frem til der foreligger nye indkomstoplysninger, der tidligst er tilgængelige i starten af indkomståret. ”

 

Den tabel, som Inddrivelsescentret henviser til, er optaget som bilag til denne besvarelse.