Kirkeministeriet Telefon 3392 3390 Dokument nr. 369906 Dato: 27. maj 2008
|
Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg Christiansborg 1240 København K |
|
Politisk-Økonomisk Udvalg har ved brev af 20. maj 2008 (PØU B 49 – spørgsmål 14) bedt om min besvarelse af følgende spørgsmål:
â€SpørgsmÃ¥l 14
Ministeren bedes oplyse, hvor i den juridiske litteratur eller andre anerkendte retskilder, det klart og tydeligt fremgÃ¥r, at grundlovens § 67 har væsentlig betydning for, hvilken regulering af folkekirkelige forhold der kan ske ved lov?â€.
Svar:
Jeg vil primært henvise til selve ordlyden af grundlovens § 67. Jeg kan oplyse at bestemmelsen lyder således:
â€Â§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud pÃ¥ den mÃ¥de, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den offentlige orden.â€
Jeg vil derudover henvise til den kommenterede grundlov (2. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2006, red. af Henrik Zahle). Det anføres bl.a. heri, at bestemmelsen indgår uændret i alle fem grundlove, dvs. også i grundloven af 1849 (§ 81), i grundloven af 1866 (§ 76), samt i grundlovene af henholdsvis 1915 og 1920 (§ 74).
Det fremgÃ¥r desuden af grundlovskommentaren, at § 67 tilføjer â€en egentlig materiel beskyttelse af de foranstaltninger og handlinger, der indgÃ¥r i eller knytter sig til gudsdyrkelsen. Lovgiver (og dermed forvaltning og domstole) kan sÃ¥ledes ikke gribe ind i de aktiviteter, der er omfattet af beskyttelsen, hverken med reguleringer eller forbud og pÃ¥bud.â€.
For en god ordens skyld skal jeg afslutningsvis henvise til mit tidligere svar af 27. marts 2008 på PØU B 49 – spørgsmål 2, samt mine svar af 22. april 2008 på PØU B 49 – spørgsmål 3, spørgsmål 5 og spørgsmål 6.
Birthe Rønn Hornbech
/ Rasmus Paaske Larsen