Betænkning afgivet af Europaudvalget den 25. januar 2008

Betænkning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter

[af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 28. november 2007 og var til 1. behandling den 6. december 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalgets spørgsmål er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres, Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget støtter forslaget, men ønsker samtidig at fremhæve, at de helt urimelige rabatordninger, som nogle lande har fÃ¥et presset igennem, bør afskaffes hurtigst muligt, sÃ¥ betalingen til EU udelukkende baseres pÃ¥ de grundlæggende regler og ikke rodes sammen med eksempelvis udbetalingerne til landsbrugsstøtten, som partierne ønsker at fÃ¥ afskaffet. I Finansministeriets svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l nr. 1 af 17. januar 2008 er der redegjort for, hvorledes Storbritannien oprindelig fik gennemtrumfet en særlig rabat i 1984, og hvorledes der i 2005 desuden blev indført særskilte rabatter til Nederlandene, Østrig og Sverige i form af midlertidige rabatter pÃ¥ moms- og BNI-bidraget, fordi disse lande nu ogsÃ¥ ville have rabat, nÃ¥r UK ikke ville afgive sin.

 Det fremgÃ¥r af tabel 2 i bemærkningerne til beslutningsforslaget, jf. bilag 2 i betænkningen, hvor stort Danmarks ekstra bidrag er som følge af rabatterne samt størrelsen af de enkelte rabatter.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandlingen.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter ikke forslaget. EU’s vedholdende spild af borgernes penge bør høre op – og af den grund bør særlig landbrugs- og strukturstøtten helt afvikles. Af nogle partier er den britiske rabatordning blevet udlagt som forvridende. DF er af den opfattelse, at tabel 1 i Finansministeriets besvarelse af spørgsmÃ¥l nr. 3 af 23. januar 2008 klart beviser de skævheder, som landbrugsstøtten medfører, idet det eksempelvis fremgÃ¥r, at UK – pÃ¥ trods af sine rabatter - fortsat betaler 12,1 pct. af EU’s samlede budget, men kun modtager 8,7 pct. af den samlede landbrugsstøtte. Det kan pÃ¥ denne baggrund ikke undre, at UK foretager sig det fornødne for at reducere sin betalingsbyrde. Som DF ser det, ville det tjene til Danmarks ære, om ogsÃ¥ vi havde søgt at reducere de urimelig høje udgifter, der hvert Ã¥r afholdes over finansloven, og som ved afskaffelsen af de ovenfor nævnte konti kunne anvendes langt bedre.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Erling Bonnesen (V) Â  Henrik Høegh (V) nfmd.  Karsten Lauritzen (V) Â  Morten Messerschmidt (DF) Â  Martin Henriksen (DF) Â  Helle Sjelle (KF) Â  Lars Barfoed (KF) Â  Svend Auken (S) fmd.  Kim Mortensen (S) Â  Yildiz Akdogan (S) Â  Orla Hav (S) Â  Anne Grete Holmsgaard (SF) Â  Karina Lorentzen (SF) Â  Lone Dybkjær (RV) Â  Per Clausen (EL) 

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

46

 

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

45

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

 

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

 

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne

1

Ny Alliance (NY)

  5

 

(UFG)

 

 

+++NOTER+++

---NOTER---

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 4

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 4

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om rabatter, som nogle EU-lande gennem tiden har opnået på deres bidrag til EU’s budget samt den historiske baggrund for disse rabatordninger, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om udviklingen i EU’s budget siden dannelsen af samarbejdet, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om oversendelse af notat, der redegør for, hvor meget hvert enkelt EU-medlemsland modtager i landbrugsstøtte, til udenrigsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

 

+++NOTER+++

---NOTER---

 

+++Bilag+++Bilag 2

Tabel 2 fra bemærkningerne til beslutningsforslaget

Tabel 2

Bruttorabatter ved fuld udnyttelse af Det Europæiske Råds aftalte udgiftsrammer

Mio. DKK (2004 – priser)

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2007-13

UK

38.690

41.340

51.180

49.820

40.800

39.580

37.660

38.550

42.700

Holland

 

8.270

8.360

8.430

8.510

8.590

8.670

8.750

8.510

Sverige

 

3.130

3.160

3.200

3.250

3.290

3.330

3.370

3.250

Tyskland

 

10.600

10.720

10.930

11.150

11.370

11.600

11.820

11.170

Østrig

 

620

630

640

650

670

680

690

650

Samlede rabatter

38.690

63.950

74.050

73.020

64.370

63.500

61.940

63.200

66.290

DK’s finansieringsandel

1.290

1.780

2.090

2.040

1.750

1.710

1.650

1.670

1.810

Anm:    UK-rabatten er beregnet ud fra de nyeste regnskabs- og budgettal for 2006-2008 samt under antagelse om fuld udnyttelse af udgiftsrammen for 2009-2013. Det betyder især, at UK-rabatten i 2009-2013 reelt kan blive mindre. Beregning af UK-rabatten er behæftet med betydelig usikkerhed, idet beregningen er påvirket af de aktuelle udbetalinger og fordelingen af disse på de enkelte lande. Tabellens angivelser for UK-rabattens udvikling er baseret på historiske fordelinger af midler mellem landene. For de øvrige landes rabatter er der ligeledes en vis usikkerhed forbundet ved opgørelsen af moms-reduktionerne, idet de er baseret på fremskrivninger af medlemslandenes momsgrundlag. Beregningerne er i alle årene 2007-2013 baseret på det nye indtægtssystem, idet de første år først vil blive korrigeret efter det nye system, når den nye aftale om EU’s egne indtægter er ratificeret og trådt i kraft. Der er taget udgangspunkt i de seneste godkendte EU-skøn for told- og afgiftsindtægter, moms og BNI fra maj 2007. Danmarks finansieringsandel af UK’s rabat er højere end for de andre rabatter, idet Holland, Sverige, Tyskland og Østrig har 75 pct. rabat på finansieringen af UK-rabatten.

 

 

+++NOTER+++

---NOTER---

 

+++Bilag+++Bilag 3

Udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmålene og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF og SF.

Spørgsmål nr. 1:

Ministeren bedes fremsende et notat, der redegør for de rabatter, som nogle EU-lande gennem tiden har opnået på deres bidrag til EU’s budget samt den historiske baggrund for disse rabatordninger. Notatet bedes ligeledes klargøre, hvilke medlemslande som betaler en større andel til EU’s budget som konsekvens af rabatordningerne.

Svar:

Ved rabatordninger forstås ordninger, der specifikt er møntet på at mindske bestemte landes bidrag til finansiering af EU’s budget. Der ses således bort fra fordele og ulemper for lande ved omlægninger af EU's finansieringssystem som gælder for alle medlemslande.

I 1984 fik UK en rabat ved den såkaldte Fontainebleau-aftale. Aftalen fastslog et generelt princip om, at der kan foretages korrektion til fordel for enhver medlemsstat, som bærer en for stor byrde i forhold til sin relative velstand1)/NREF/SN501/1)/.  Rabatten blev indført under henvisning til UK’s lave »returprocent« fra EU’s landbrugspolitik. Landbrugsudgifterne udgjorde på det tidspunkt omkring 70 pct. af EU’s budget. Samtidig var UK et af de relativt fattige lande i EU.

Rabatordninger har været et tema ved alle efterfølgende forhandlinger om EU’s flerårige budgetrammer. UK-rabatten er bevaret med enkelte korrektioner og modifikationer. Ved Det Europæiske Råds aftale i december 2005 om budgetrammerne for 2007-2013 blev yderligere fire lande, Tyskland, Holland, Sverige og Østrig, tildelt rabatter. En oversigt over rabatordninger og deres finansiering gennem tiden fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1. Oversigt over rabatordninger

Periode

Rabat

Finansiering

1985-1993

UK får en rabat svarende til 66 pct. af deres nettounderskud i forhold til EU.

Alle lande bidrager forholdsmæssigt2)/NREF/FN502/2)/ undtagen UK selv.

1994-1999

UK bevarer en rabat svarende til 66 pct. af deres nettounderskud i forhold til EU, men med en teknisk korrektion, der tager højde for BNI-indtægtens indførelse.

Tyskland får 33 pct. rabat på finansieringen af UK-rabatten. Derudover bidrager alle lande forholdsmæssigt undtagen UK selv.

2000-2006

UK bevarer en rabat svarende til 66 pct. af deres nettounderskud i forhold til EU, men med en mindre korrektion som følge af EU’s udvidelse.

Tyskland, Sverige, Holland og Østrig får 75 pct. rabat på finansieringen af UK’s rabat. Øvrige lande bidrager forholdsmæssigt undtagen UK selv.

2007 – (ingen slutdato)

UK bevarer en rabat svarende til 66 pct. af deres nettounderskud i forhold til EU, men med en reel udvidelseskorrektion, der betyder, at bevillinger der tilgår de nye medlemslande (eksklusiv landbrugsudgifter) ikke medregnes i UK’s nettounderskud. Korrektionen er fuldt indfaset fra 2011.

Tyskland, Sverige, Holland og Østrig har fortsat 75 pct. rabat på finansieringen af UK’s rabat. Øvrige lande bidrager forholdsmæssigt undtagen UK selv.

2007-2013

Sverige og Nederlandene får reduceret deres momsbidragssats fra den generelle sats på 0,3 pct. til 0,1 pct. mens Tyskland og Østrig tilsvarende får reduceres deres momsbidragssats til hhv. 0,15 pct. og 0,225 pct.

Alle lande bidrager forholdsmæssigt, men UK bliver kompenseret fordi UK-rabatten automatisk stiger.

2007-2013

Sverige og Nederlandene får reduceret deres BNI-bidrag med hhv. 150 mio. euro og 605 mio. euro pr. år.

Alle lande bidrager forholdsmæssigt.

 

Indførelsen af nye midlertidige rabatordninger ved aftalen om de finansielle perspektiver for 2007-13 til Tyskland, Sverige, Nederlandene og Østrig skete med henvisning til Fontainebleau-aftalen fra 1984. Politisk var rabatterne primært knyttet op pÃ¥, at disse lande har dÃ¥rligere nettostillinger3)/NREF/SN503/3)/ end andre tilsvarende velstillede lande.

Begrundelsen for at bevare UK-rabatten ved aftalen om EU’s budgetrammer for 2007-2013 var ligeledes knyttet op på UK’s nettoposition, som ville være den dårligste i EU, hvis man fjernede deres rabatordning. UK-rabatten er dog modificeret som opfølgning på EU’s udvidelse i 2004 for at sikre, at UK-rabatten ikke stiger som følge af at de nye medlemslandes tiltræden.

En nærmere beskrivelse af korrektionen af UK-rabatten samt en beregning af rabatternes størrelse i 2007-2013 fremgår af den uddybende beskrivelse i forslag til folketingsbeslutning om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Spørgsmål nr. 2:

Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for udviklingen i EU’s budget siden dannelsen af samarbejdet.

Svar:

I figur 1 fremgår EU’s budget som andel af EU’s BNI for perioden 1958-2006. Der er tale om de faktisk implementerede betalingsbevillinger for denne periode. Betalingsbevillinger er udtryk for de faktiske udbetalinger, som EU kan foretage i et givet budgetår. Endvidere viser figur 1 de årlige lofter for betalingsbevillinger fra de syvårige rammebudgetter (de finansielle perspektiver) for henholdsvis 2000-2006 og 2007-2013.

Spørgsmål nr. 3:

Ministeren bedes sende udvalget et notat, der redegør for, hvor meget hvert enkelt EU-medlemsland modtager i landbrugsstøtte, samt hvor meget de enkelte lande bidrager med til budgettet.

Svar:

I tabel 1 fremgår medlemslandenes EU-bidrag samt fordelingen af landbrugsmidlerne for 2006, der er det seneste år, hvorfra Kommissionens endelige budgetrapport foreligger.

 

Medlemsstaternes EU-bidrag og fordeling af EU’s landbrugsmidler 2006 (mio. kr.)

 

 

 

Landbrug 1)

Andel (pct.)

EU-bidrag

Andel (pct.)

 

 

Belgien

7.131,6

1,9

31.000,8

4,1

 

 

Cypern

383,4

0,1

1.143,5

0,2

 

 

Danmark

8.688,4

2,3

16.357,8

2,1

 

 

Estland

563,9

0,2

971,9

0,1

 

 

Finland

6.103,0

1,6

11.635,5

1,5

 

 

Frankrig

75.275,0

20,3

124.088,8

16,3

 

 

Grækenland

22.908,4

6,2

13.680,7

1,8

 

 

Holland

9.100,8

2,5

45.735,5

6,0

 

 

Irland

12.952,0

3,5

11.054,4

1,4

 

 

Italien

40.920,6

11,0

100.748,6

13,2

 

 

Letland

1.018,9

0,3

1.156,9

0,2

 

 

Litauen

2.303,4

0,6

1.743,9

0,2

 

 

Luxembourg

345,4

0,1

1.620,1

0,2

 

 

Malta

70,1

0,0

374,4

0,0

 

 

Polen

15.974,4

4,3

18.249,4

2,4

 

 

Portugal

7.095,8

1,9

10.281,6

1,3

 

 

Slovakiet

2.069,9

0,6

2.995,6

0,4

 

 

Slovenien

1.192,7

0,3

2.081,8

0,3

 

 

Spanien

49.837,2

13,4

73.096,9

9,6

 

 

Storbritannien

32.132,3

8,7

92.348,1

12,1

 

 

Sverige

6.896,7

1,9

20.122,4

2,6

 

 

Tjekkiet

3.716,9

1,0

7.722,4

1,0

 

 

Tyskland

48.983,2

13,2

152.920,5

20,0

 

 

Ungarn

6.272,4

1,7

5.836,7

0,8

 

 

Østrig

9.509,6

2,6

16.478,6

2,2

 

 

EU-25

371.446,0

100,0

763.447,1

100,0

 

 

1) Kategori 1 i de finansielle perspektiver som i 2006 omfattede landbrugsstøtte (herunder direkte støtte og markedsordninger) og landdistriktsstøtte mv.

Kilde: EU Budget 2006 – Financial Report, EU-Kommissionen 2007.

Anm: Ved omregning fra euro til danske kroner er Nationalbankens gennemsnitlige eurokurs for 2006 anvendt, Danmarks Nationalbank: Beretning og regnskab 2006.

 

 

+++NOTER+++

/NPKT/SN501/1)/ Ordlyden af den centrale del af Fontainebleau-aftalen er følgende: »Expenditure policy is ultimately the essential means of resolving the question of budgetary imbalances. However, it has been decided that any Member State sustaining a budgetary burden which is excessive in relation to its relative prosperity may benefit from a correction at the appropriate time. The basis of the correction is the gap between the share of VAT payments and the share of expenditure allocated in accordance with the present criteria«.

/NPKT/FN502/2)/ Finansieringen fordeles på de øvrige lande svarende til, at der var tale om øgede udgifter. Frem til 1988 var den marginale finansieringskilde momsindtægten og efterfølgende har den marginale indtægtskilde været BNI-indtægten.

/NPKT/SN503/3)/ Nettostillinger er et beregnet forhold mellem de konkrete pengestrømme fra det enkelte land til EU (bort set fra told og landbrugsafgifter som følger direkte af anden EU-lovgivning) og pengestrømmene tilbage til virksomheder, enkeltpersoner og myndigheder i det enkelte land. Der ses helt bort fra afledte resultater og effekter af midlernes anvendelse. Beregninger af nettostillinger fremgår af Kommissionens finansrapport for 2006.

---NOTER---

 


2) Finansieringen fordeles på de øvrige lande svarende til, at der var tale om øgede udgifter. Frem til 1988 var den marginale finansieringskilde momsindtægten og efterfølgende har den marginale indtægtskilde været BNI-indtægten.


1) Ordlyden af den centrale del af Fontainebleau-aftalen er følgende: »Expenditure policy is ultimately the essential means of resolving the question of budgetary imbalances. However, it has been decided that any Member State sustaining a budgetary burden which is excessive in relation to its relative prosperity may benefit from a correction at the appropriate time. The basis of the correction is the gap between the share of VAT payments and the share of expenditure allocated in accordance with the present criteria«.

3) Nettostillinger er et beregnet forhold mellem de konkrete pengestrømme fra det enkelte land til EU (bort set fra told og landbrugsafgifter som følger direkte af anden EU-lovgivning) og pengestrømmene tilbage til virksomheder, enkeltpersoner og myndigheder i det enkelte land. Der ses helt bort fra afledte resultater og effekter af midlernes anvendelse. Beregninger af nettostillinger fremgår af Kommissionens finansrapport for 2006.