Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 4:

Forslag til folketingsbeslutning om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen).

(Fremsættelse 28.11.2007).

Forhandling

Formanden :

Forhandlingen er åbnet. Hr. Michael Aastrup Jensen.

(Ordfører)

Michael Aastrup Jensen (V):

Venstre støtter den forholdsvis lille ændring i ordningen for EU's egne indtægter, som er en del af udmøntningen af aftalen om EU's budgetrammer for 2007-2013.

Ifølge forslaget bevares grundelementerne i EU's bestående indtægtsgrundlag, det vil sige indtægter fra moms, en andel af BNI samt indtægter fra told og landbrugsafgifter.

Ligeledes bevares Storbritanniens rabatordning, som dog udfases. Denne rabatordning blev vedtaget i 1985, da landet var den mindst velhavende nettobidragsyder, hvilket i dag har ændret sig markant. Vi så derfor helst, at den rabatordning blev helt afskaffet.

Østrig, Sverige, Holland og Tyskland opnår gennem forslaget en rabat på finansiering af rabatten. Denne rabatordning er heldigvis kun midlertidig.

Vi i Venstre er imod alle disse rabatordninger, og vi mener derfor ikke, at der fremover bør gives særlige rabatordninger til enkelte lande.

Som fru Charlotte Antonsen lagde vægt på under behandlingen af det forslag, der blev fremsat før valget, ser vi i Venstre også positive ting ved forslaget. Bl.a. har Danmark bidraget til at sikre en forøgelse af de årlige forskningsrammer på 75 pct., hvilket kan være med til at sikre velfærden og udviklingen i EU. Selv om vi kunne have ønsket os, at aftalen på nogle punkter var en smule anderledes udformet, må man med 27 medlemslande gå på kompromis.

Vi i Venstres støtter forslaget, fordi vi i vurderingen af det samlede forslag har lagt vægt på flere midler til forskning og færre midler til struktur.

Formanden :

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Nu bemærkede jeg, at hr. Michael Aastrup Jensen sagde, at det, som man var kommet frem til her, var godt. Det, man jo så skal notere sig, er, at Venstre altså synes, det er godt, at Danmark hvert år nu skal donere 0,5 mia. kr. mere til EU. Det er fair nok, det er jo et synspunkt, man kan have.

Men jeg undrer mig over noget. Vi får stribevis af revisionsrapporter, senest i går, om fiskerikontrollen, der viser, at budgetterne sejler, at der overhovedet ikke er tjek på kontrollen med pengene i EU. Hvordan kan det så være, at hr. Aastrup Jensen som ordfører for et ansvarligt regeringsbærende parti overhovedet ikke ønsker at nævne de problemer med revisionskontrollen med et eneste ord, når vi altså nu engang behandler budgettet her?

Jeg synes, det er meget besynderligt, at man prøver at mane sådan et billede frem om, at alting er fryd og gammen i EU, på trods af at vi har at gøre med en organisation, der efter 50 år end ikke kan få en anmærkningsfri revisionsrapport.

Formanden :

Ordføreren.

Forhandling

Michael Aastrup Jensen (V):

Nu ved jeg ikke, hvad hr. Morten Messerschmidt synes er en rosenrød forklaring. Jeg synes, jeg tværtimod prøvede at komme til at fortælle om, at vi i hvert fald er meget imod de forskellige rabatordninger, der er. Og man skal virkelig rose Folketingets formand, der tidligere i sin egenskab af finansminister virkelig fik forhandlet nogle gode ting igennem, som jeg i hvert fald synes er positive. Vi har bl.a. sikret, at Storbritanniens rabatsystem bliver udfaset, så rabatten bliver markant lavere. Så jeg vil ikke stå her og sige: Nej, hvor er det bare rigtig positivt.

Men jeg vil også sige, det er vigtigt, at vi anerkender, at EU altså er 27 medlemslande, og derfor bliver vi nødt til at gå på kompromis en gang imellem - det er forhandlingens kunst - og jeg synes, det er det bedst mulige resultat, som vi kan være tilfredse med.

Formanden :

Hr. Morten Messerschmidt for en sidste kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg kan også kun med ganske få undtagelser finde rosende ord at sige om den tidligere finansminister. Men et af de områder, hvor jeg måske har svært ved at finde de rosende ord, er, at det skulle være særlig godt, at vi siger til nogle lande, som har indset, at EU misforvalter de midler, som borgerne har betroet dem, at de så ikke skal have lov til at have en rabatordning. Tværtimod burde vi da have gjort os til bannerførere for, at alle lande skulle have rabatordninger. For det logiske er ikke at sige, når man er medlem af en organisation, som efter 50 år ikke er i stand til at komme med et uanmærket revisionsregnskab: Jamen så lad os give dem nogle flere penge. Det logiske ville da være at sige: Jamen så lad os få noget tilbageholdenhed.

Det, som hr. Michael Aastrup Jensen står og taler for, er, at vi nu hvert år skal overføre 0,5 mia. kr. mere til EU, på trods af at de ikke er i stand til at levere et anmærkningsfrit revisionsregnskab. Og der er det bare, at jeg bemærker, at hr. Aastrup Jensen overhovedet ikke nævner det problem i sin ordførertale. Er det ikke en mærkelig vægtning?

Formanden :

Ordføreren.

Michael Aastrup Jensen (V):

Det kan godt være, at Dansk Folkeparti synes, at det med rabatordninger til enkelte lande er en positiv ting. Det synes jeg ikke. Jeg synes tværtimod, det er vigtigt, at vi har en generel nettodrift, sådan at man betaler efter, hvor stort et land man er. Det vil der komme mest gennemsigtighed af, det vil give størst gennemskuelighed - også for de enkelte borgere. Så den rabatordning vil vi blive ved med at kæmpe imod, kort og kontant.

Formanden :

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Den næste ordfører er hr. Svend Auken.

(Ordfører)

Svend Auken (S):

Jeg skal sige, at vi kan støtte det her forslag til folketingsbeslutning, og kan i det hele taget henvise til de bemærkninger, jeg havde, da forslaget var til behandling før valget.

Det her er det bedst opnåelige kompromis. Det har ikke noget at gøre med det, som hr. Morten Messerschmidt taler om. Det drejer sig alene om indretningen af rabatterne på indtægtssiden, det vil sige de penge, som England, Tyskland, Holland og Sverige skal have reduceret deres bidrag med. De ekstra 0,5 mia. kr., vi skal give, går altså ikke til EU's budget, sådan som hr. Messerschmidt siger. De 0,5 mia. kr. går ikke til at kompensere Storbritannien, de går til yderligere kompensation for Tyskland, Sverige og Holland.

Jeg synes ikke, det her er et bagatelagtigt forslag. Faktisk skal vi betale næsten 2 mia. kr. i kompensation til velhavende lande i EU. Det er en uskik. Det er en uskik, at vi skal betale 1,2 mia. kr., som følge af at Margaret Thatcher i sin tid tog hele det øvrige europæiske fællesskab som gidsel i budgetsagen. Og hvorfor kunne hun gøre det? Ja, det kunne hun gøre, fordi der var regler om enstemmighed, og det er jo et godt bevis på, at enstemmighed ikke altid er til fordel for fornuften. I det her tilfælde har et enkelt land altså påtvunget EU et system, der er gennemført utiltalende.

Der er en tabel i beslutningsforslaget, som jeg vil opfordre Folketingets medlemmer til at læse. Af den fremgår det, at Danmark i 2006 betaler næsten 1,3 mia. kr. - næsten 1,3 mia. kr. - til Storbritannien, og derefter, når kredsen udvides til Holland, Sverige, Tyskland og i øvrigt også Østrig, ja, så stiger vores bidrag til knap 1,8 mia. for derefter at vokse til 2,1 mia. kr. og så fremdeles. Det gode ved kompromiset her er, at man har holdt det så langt nede som muligt, og der deler jeg de anerkendende bemærkninger, der tidligere er blevet fremsat.

Det er også godt, at man har fået fjernet den ekstra, perverse kompensation til Storbritannien som følge af udvidelsen; alt det er udmærket, alt det er godt nok. Men tilbage står, at det vel var mere rimeligt, at vi brugte 2 mia. kr. til de fattige lande i verden eller 2 mia. kr. til fornuftige projekter internationalt, 2 mia. kr. på klimaområdet, i stedet for at vi skal give statstilskud til den svenske, den engelske, den tyske, den hollandske og den østrigske regering. Men sådan er vilkårene, fordi vi har disse regler i EU, og Danmark har kæmpet for at få et så godt kompromis som muligt, og jeg synes alt taget i betragtning, at det er acceptabelt under de givne betingelser, og vi kan støtte det.

Må jeg så endelig om den anden side, som det her beslutningsforslag ikke handler om, men som hr. Messerschmidt altså talte om før, nemlig spørgsmålet om regnskabsaflæggelsen, sige, at det, der jo er det karakteristiske, er, at alt det, EU selv har ansvaret for, som Kommissionen selv står for, herunder landbrugsordningerne, er der faktisk kommet styr på. Det, der har givet anledning til Revisionsrettens kritik, er alene de områder, hvor det er landene selv, der administrerer det, især på strukturfondsområdet, og det er på den baggrund, at vi, også støttet, tror jeg, af den nuværende og tidligere regering, har kæmpet så hårdt for, at det er de enkelte landes finansministre, der skal tage ansvaret for anvendelsen af midlerne i de enkelte lande, men det tror jeg kan bekræftes. Det har den tidligere finansminister ikke kunnet komme igennem med i forhold til sine kollegaer, og derfor har vi altså ikke en tilstrækkelig ansvarsplacering. Så derfor skal hr. Messerschmidt rette kanonen et helt, helt andet sted hen. Hvis jeg må give ham en anbefaling, skal han starte med at læse forslaget og finde ud af, hvad det drejer sig om, og derefter rette kritikken derhen, hvor den rettelig hører hjemme.

Formanden :

Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Morten Messerschmidt (DF):

Der var en del af hr. Aukens tale, som nærmest gjorde mig helt opstemt, netop kritikken af det omfordelingscirkus, man har i EU. Jeg synes, det nærmest var, som om hr. Auken havde været inde og kopiere dele ud af mine tidligere taler, og det vil jeg gerne kvittere for. Men når man så ser på selve substansen i det, som hr. Auken siger, så er det jo ikke en kritik af, at man omfordeler penge, så er det en kritik af, at der er nogle lande, som får penge på bestemte vilkår.

Men det, der jo er interessant, er, at Danmark, så vidt jeg husker, på den eksisterende finanslov betaler i omegnen af 16-17 mia. kr. til EU. Vi får 12-13 mia. kr. tilbage og betaler altså netto 2-3 mia. kr., og jeg vil bare sige, at der jo er et kæmpe omfordelingscirkus, som altså går langt ud over Tysklands, Englands og de andre landes grænser, som hr. Auken nævnte.

Men det, jeg gerne vil hæfte mig ved, er spørgsmålet om stemmeregler, for mener hr. Auken virkelig, at man skal gå over til flertalsafgørelser på budgettet, således at et flertal af lande kan pålægge Danmark at betale mere til EU? Det synes jeg ville være interessant at få et svar på.

Formanden :

Ordføreren.

Svend Auken (S):

Altså, jeg har faktisk den opfattelse, at flertalsafgørelser beskytter mindre lande, og jeg synes, at det her er det mest fremragende eksempel på det. Der er jo ingen, der tror på, at Danmark kan gøre det samme, det vil sige misbruge enstemmighedsreglerne, som Margaret Thatcher kunne gøre, men det kan store lande altså gøre, og derfor er jeg tilhænger af flertalsafgørelser, og det er jeg også, når vi kommer til diskussionen om den nye traktat. Det gør det europæiske samarbejde bedre i stand til at træffe afgørelser, det beskytter de små lande, og navnlig beskytter det fornuften.

Formanden :

Hr. Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt (DF):

Vil hr. Auken overhovedet ikke kunne se et problem i, at Danmarks stemmer, særlig med den traktat, som hr. Auken jo gerne vil have gennemført, bliver fuldstændig udvasket i forhold til noget så centralt som spørgsmålet om, hvor stor en mængde penge vi på finansloven skal afsætte til EU's i øvrigt dybt kritisable anvendelse af samme mængde penge? Altså, kan hr. Auken overhovedet ikke se et problem i, at det skal være lande som Frankrig, Tyskland, Polen og andre, der kan gå sammen i et flertal, som skal afgøre, hvordan den danske finanslov ser ud, som skal afgøre, om det i 2008, 2009 og 2010 skal være 16 mia. eller 26 mia. kr., som vi skal aflevere i EU's kasse?

Nu brugte hr. Auken udtrykket halvperverst i sin tale. Jeg vil næsten overføre det til hr. Aukens tankegang i den her sammenhæng, for det er da halvperverst, at man skulle forestille sig, at andre lande med flertalsafgørelser skulle kunne pålægge Danmark, imod måske et enigt Folketings vilje, at levere flere og flere penge til EU. Det er da kun rimeligt, at vi har hånd i hanke med, hvor mange penge der leveres i en klub, som vi har ønsket medlemskab af.

Formanden :

Ordføreren.

Svend Auken (S):

Jeg kan tit være bekymret for flertalsbeslutninger på budgetområdet. De sidste 6 år har jeg måttet lide under, at et flertal her i Folketinget har vedtaget finanslove, som jeg er dybt uenig i. Men det er ikke det samme, som at jeg ville ændre det system, vi har.

Netop den her sag er jo en glimrende illustration af, hvor lidt glæde vi har af enstemmigheden. Hvad glæde havde vi haft af, at den danske finansminister havde blokeret for den enighed, der opstod på det her område? Ja, så ville vi bare have sat hele det europæiske samarbejde i stå. For de af os, der er tilhængere af det europæiske samarbejde, er det også vigtigt, at der skal kunne træffes flertalsafgørelser. Det bliver der ikke på budgetområdet. Derfor må man forhandle sig frem til et kompromis, og i det her tilfælde er det altså det bedst opnåelige resultat, og det er vi tilfredse med.

Formanden :

Tak til hr. Svend Auken. Den næste ordfører er hr. Morten Messerschmidt.

(Ordfører)

Morten Messerschmidt (DF):

Jeg synes, det er et spændende tema, der er til debat her i dag, nemlig hele diskussionen om, hvordan EU skal finansieres, hvad det er, EU skal have af indtægter, og følgelig også hvordan EU skal bruge sine midler. Man kan selvfølgelig ikke tale om indtægter uden også at tale om måden, man anvender midlerne på.

Jeg vil i øvrigt opfordre til, at de ordførere, der måtte komme på efter mig, tilkendegiver et synspunkt i forhold til det spørgsmål, som Socialdemokraternes ordfører netop har talt om: hele spørgsmålet om, hvorvidt vi ønsker et EU med en budgetordning, ifølge hvilken det er flertalsafgørelser, som kommer til at afgøre, hvor meget Danmark skal bidrage med til EU's fælles kasse.

I øjeblikket bidrager vi med i omegnen af 17 mia. kr., men overgår det - på linje med linjen i forfatningen og Lissabontraktaten generelt - til flertalsafgørelser, betyder det naturligvis, at Danmark kan stemmes ned. Det betyder, at vi reelt ingen indflydelse har på, hvor mange skattekroner der skal ind og ud af landet. Det viser jo i virkeligheden, hvor dybt paradoksal hele tankegangen bag den nye traktat er, og i hvilken retning man ønsker EU skal gå. Og det understreger i øvrigt behovet for, at vi naturligvis skal have en folkeafstemning om Lissabontraktaten.

Nuvel. Når man ser på, hvordan EU bruger borgernes midler, så tror jeg, at de fleste efter at være dykket ned i revisionsrapporterne og analyserne vil blive temmelig nedslåede. Ser man på den måde, som strukturstøtten forvaltes på, kan man se, at de primære modtagerlande er gamle medlemslande. Tanken om, at strukturstøtten skulle være noget, man gav, for at lande i en midlertidig krise kunne komme ud af den og komme videre og få opbygget en god industri, stemmer ikke overens med virkeligheden. For virkeligheden er, at de primære modtagerlande af omfordelingspuljerne i EU er Grækenland, Portugal og en række andre sydeuropæiske lande, som har været medlemmer i rigtig mange år. Derfor er strukturstøtten snarere over en sovepude, end den er et egentligt incitament til at få reformer gennemført, og derfor bør strukturstøtten hurtigst muligt afvikles.

Endnu mere grelt står det til, når man ser på landbrugspolitikken, hvor man subsidierer landbruget langt, langt mere, end det med nogen som helst samvittighed i behold kan forsvares. Det fører til højere fødevarepriser for os europæere og formodentlig også ringere kvalitet, fordi man fuldstændig lammer landbruget og sætter den fri konkurrence ud af kraft. Og måske værst af alt skader det den tredje verden, skader de afrikanske landes muligheder for at eksportere deres varer til det store marked i EU.

Derfor har vi fra starten af klart sagt til regeringen, at vi ønsker en grundlæggende omlægning af EU's budgetter. Vi vil ganske enkelt ikke acceptere et budget, som vi er imod, hvad angår 70 pct. af de midler, der bliver anvendt.

Derfor har vi insisteret på, at Danmark skulle melde sig i klubben af 1-procent-lande, sådan at vi står som strammere, når det kommer til EU's budget. Vi vil ikke acceptere, at der år for år skal overføres flere og flere penge til et EU-cirkus, hvor brugen af pengene ikke bliver kontrolleret, hvor man ikke ved, hvem der bruger dem. Man ved ikke rigtig, hvad vi får for dem, men man ved, at vi skal betale mere og mere.

Vi vil ikke acceptere den måde, EU's budgetordning fungerer på, og følgelig kan vi heller ikke stemme for et beslutningsforslag, som skal føre til, at EU kan få overført flere midler.

Formanden :

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Næste ordfører er fru Anne Grete Holmsgaard.

(Ordfører)

Anne Grete Holmsgaard (SF):

Der findes jo penge, som man betaler med tilfredshed, fordi de går til noget, som man synes er fornuftigt, og så findes der penge, som man betaler med meget stor ulyst, fordi man synes, de går til noget, der er helt urimeligt. Vi betaler selvfølgelig penge til og lægger stemmer til, at EU har et budget, og det gør vi med tilfredshed, fordi vi er tilhængere af EU. Men jeg må sige, at det er med meget stor ulyst, at vi også kommer til at skulle betale penge til en rabatordning, som først var en separat britisk rabatordning, som Thatcher gennemtvang i 1984, og som nu er udvidet, sådan at Holland, Østrig og Sverige nu også har fået en rabat.

Som det flere gange er blevet sagt heroppefra, har vi en merudgift på i snit 0,5 mia. kr. om året på grund af disse fuldstændig urimelige rabatordninger. Det fremgår faktisk meget klart af beslutningsforslaget, hvor stor rabatten er, og hvor stor Danmarks finansieringsandel er. Alt i alt snakker vi om hen imod 40 mia. kr., og det er jo sådan set også en slat penge.

Fra SF's side synes vi, at det vil være en god idé, at vi i forbindelse med behandlingen af forslaget efterfølgende i udvalget skriver en beretning, som gennemgår historien bag de her rabatordninger, for det er jo typisk her, offentligheden vil gå ind og se på, hvad det her handler om. Vi synes, at det vil være en god måde at give offentligheden en enkel fremstilling af, hvad det egentlig er, der er historien bag rabatordningerne, og hvad vores holdning er til at få dem afviklet.

Men som sagt kan vi støtte beslutningsforslaget.

Formanden :

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. Næste ordfører er hr. Lars Barfoed.

(Ordfører)

Lars Barfoed (KF):

Der er jo her tale om, at vi skal ratificere en rådsafgørelse om rammerne for EU's indtægter i de kommende år. Og det er jo, som også andre har været inde på, et kompromis, der er tale om, men et kompromis, som også vi i Det Konservative Folkeparti kan godkende. Der er naturligvis principielle betænkeligheder ved, at nogle lande skal have rabatter - også store rabatter - i en årrække. Men det har jo altså været nødvendigt for at finde en samlet løsning, og det må vi så acceptere.

I Det Konservative Folkeparti har vi noteret os, at Danmark og en række andre lande har afgivet en erklæring i forbindelse med rådsafgørelsen, hvor vi netop beklager, at rabatterne udformes på en sådan måde, at finansieringen ikke deles af alle medlemsstater. Vi siger så i den forbindelse, og jeg citerer:

Fremtidige ændringer af ordningen med egne indtægter bør bevæge sig i retning af en regelbaseret ordning for finansiering af de udgifter, der er aftalt i fællesskab, og som er enkle og gennemsigtige og uden justeringer for bestemte medlemsstater.

Det er en erklæring, som vi i Det Konservative Folkeparti kan tilslutte os.

Med de bemærkninger skal jeg sige, at Det Konservative Folkeparti kan anbefale vedtagelse af forslaget.

Formanden :

Tak til hr. Lars Barfoed. Næste ordfører er fru Lone Dybkjær.

(Ordfører)

Lone Dybkjær (RV):

Også Det Radikale Venstre kan støtte beslutningsforslaget. Jeg er sådan set meget enig med fru Anne Grete Holmsgaard i hendes betragtninger om, at der er penge, man betaler med lyst, og penge, man ikke betaler med lyst. Sådan er det. Men det er jo så en del af det europæiske samarbejde. Jeg synes også, det kan være en udmærket idé at lave en beretning.

Jeg vil så i tilknytning til det sige, at jeg synes, vi også i den beretning skal prøve at få en oversigt over, hvad de enkelte lande rent faktisk bidrager med i EU-sammenhæng; hvem får, og hvem giver? Det synes jeg er et nyttigt supplement til det her, som jo kun handler om, at der er nogle, der får nogle rabatter, men jo ikke viser en udvikling. Hvis vi nu endelig skal begynde at gøre noget ved det, skulle vi måske også kigge på, hvor meget Danmark selv har modtaget via sine landbrugsstøtteordninger igennem tiderne. At vi så nu er blevet nettobidragyder, er en anden snak. Men der er altså en budgetudviklingshistorie, og principielt synes jeg, det er en god idé, hvis vi kaster os ud i at lave en beretning. Vi skal jo sådan set lave en betænkning, da det her jo vedtages, så det er jo ikke en beretning. Men i betænkningen kan vi jo simpelt hen tage det ind som bilagsstof, eller hvad ved jeg, så vi måske får en lidt mere fyldestgørende betænkning, end vi normalt ville få, når vi skiber sådan en af sted. Det afhænger selvfølgelig også af behovet for, hvornår vi skal være færdige med det, men det går jeg ud fra vi godt kan nå.

Formanden :

Tak til fru Lone Dybkjær. Næste ordfører er hr. Anders Samuelsen.

(Ordfører)

Anders Samuelsen (NY):

Ny Alliance kan også støtte forslaget her. Jeg synes, det i den her forbindelse er værd at huske på, hvad det var for en diskussion, som var oppe og køre i hele det europæiske hus i forbindelse med vedtagelsen af de nye budgetter, hvor netop også rabatterne kom ind som en del af det spil. Der blev faktisk gjort et reelt forsøg fra Storbritanniens daværende premierminister, Tony Blair, på at få rejst debatten om nogle af de ting, som Dansk Folkeparti også har rejst en diskussion om i dag, nemlig det, som vi stort set alle i Danmark er enige om ikke fungerer ordentligt, nemlig landbrugsstøtteordningerne. Den debat blev faktisk rejst fra Tony Blairs side, og det blev forsøgt at få drejet budgettet i en anden retning.

Min konklusion er, og den tror jeg slet ikke jeg er ene om, at der blev taget de første skridt hen imod, at vi nu - man kan sige - flytter budgettet i retning af det, som vi fra dansk side gentagne gange har plæderet for, nemlig at vi begynder at flytte midlerne væk fra landbrugsområdet og over i forskning, udvikling, uddannelse osv. Så den del af historien synes jeg også skal med i den her sammenhæng. Så vil jeg selvfølgelig også konkludere, at vi skal huske at have med, at på lang sigt ender den engelske rabat også på et lavere niveau, end den er i 2009. Så Ny Alliance kan støtte forslaget.

Formanden :

Finansministeren.

Finansministeren (Lars Løkke Rasmussen):

Jeg skal gøre det kort, dels fordi en række af ordførerne, bl.a. hr. Svend Auken, jo så glimrende har redegjort for forslaget, dels fordi denne første behandling er en slags genopførelse af den første behandling, som fandt sted, før valget blev udskrevet.

Jeg kan af det referat af debatten, som jeg har læst, se, at en række af de synspunkter, der også er gjort gældende her i debatten, også blev gjort gældende ved den lejlighed, og at den daværende finansminister i den sammenhæng også har redegjort for den danske forhandlingsposition og i øvrigt - det kan jeg jo notere mig - modtog en pæn portion ros fra en række af Folketingets medlemmer for den indsats, der blev ydet i forbindelse med det kompromis, der er indgået, som nuvel vil opretholde rabatterne, men jo også tegner et fremadrettet perspektiv, og som i øvrigt sikrede, at den danske satsning på at forøge midlerne til forskning blev gennemført succesfuldt.

Jeg kvitterer for indlæggene og stiller mig til rådighed for det efterfølgende arbejde i udvalget, idet jeg håber, at vi kan fremme det her beslutningsforslag til hurtig vedtagelse. Der er tale om at udleve en beslutning, der er givet mandat til i Europaudvalget, så vi står altså her med et stykke opfølgningsarbejde, som vi er forpligtet til at bringe i mål, og det håber jeg kan ske hurtigt.

Formanden :

Tak til finansministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Europaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.