(Ordfører)
Morten Østergaard(RV):
Den konservative ordfører var meget stolt af vores barselsystem, som altså resulterer i, at en meget beskeden andel af mænd tager barsel, i gennemsnit 3,8 uger. Jeg er meget stolt af at være ordfører for Det Radikale Venstre for et forslag, der sigter mod at gøre noget ved det.
Jeg har hørt et bredt udsnit af partier her, De Konservative undtaget, som mener, at mænd bør tage mere barsel, herunder beskæftigelsesministeren.
Men man må jo sige, at det skorter på ideer, muligheder og forslag til at gøre noget ved problemstillingen. Og det er altså et ganske alvorligt problem, for alt tyder på, at det ikke er, fordi mændene ikke ønsker at tage barsel.
Der kan være en lang række økonomiske problemer, og det har jo også været en diskussion i forbindelse med barselorlov før. Noget af det har man taget hul på med Barselfonden, men det er bestemt ikke løst.
Men der kan altså også være andre problemer, nemlig den kultur, der hersker på arbejdspladsen, som det måske endda også kom lidt til udtryk hos den konservative ordfører, nemlig det, at det ikke er acceptabelt, at mænd skulle vælge at tage helt op til 12 ugers barsel. Det bliver der set ned på, det er en del af en kultur, hvor man altså ikke synes, at den ligestilling, som ligger i, at mændene tager en større del af barselorloven, er den rigtige måde at agere på på en arbejdsplads. Og der må vi jo sige, at det er vi ganske enkelt fundamentalt uenige i i Det Radikale Venstre, og derfor synes vi, det er fornuftigt, at man, præcis som man har øremærket barsel til kvinder, øremærker barsel til mænd, fordi det netop - og med kirurgisk præcision - går ind og siger: Vi ønsker en anden kultur, vi ønsker, at alle arbejdsgivere, alle kolleger, alle chefer skal anerkende, at det er helt naturligt, at mænd, præcis ligesom kvinder, holder 12 ugers barsel, og at de så i øvrigt indretter sig frit.
Ingen bliver med det her forslag tvunget til at gøre noget, de ikke har lyst til; der er ingen ufrihed forbundet med det her. Det, forslaget lægger op til, er alene at sikre, at vi får sat en klar øremærkning på og sendt et signal til hele arbejdsmarkedet om, at det er naturligt, at mænd tager deres del af slæbet, deres del af den fornøjelse, det er, så vidt jeg har forstået, at have barselorlov, og derfor benytter sig af de 12 uger.
Der er altså også, når man hører argumentet om tvang, grund til at understrege, at det jo ikke er mere tvang at øremærke 12 uger til mænd, end det er at øremærke 12 uger til kvinder, som det i forvejen er i lovgivningen.
Derfor er det her et forslag, som man må skrive ind i en ligestillingssammenhæng. Og der synes vi altså, det er ganske rimeligt, at Folketinget beskæftiger sig med de her forhold. Jeg tror ikke, der er nogen i Folketinget, der synes, at vi skal ophæve lov om ligeløn. Det er jo også, kan man sige, et arbejdsmarkedsbeslægtet spørgsmål, som vi her har lovgivet om, i øvrigt på foranledning af EU, eller det daværende EF. Det er jo selvfølgelig, fordi vi ønsker, at der skal være lige løn, og vi ønsker at sikre en beskyttelse omkring det. Og på samme måde er det her, nemlig at vi ønsker, at der skal være lige forhold i forbindelse med barsel, og vi ønsker at sikre en beskyttelse af, at mændene kan tage den del af barslen, som de har lyst til, herunder en øremærkning på 12 uger.
Så vil jeg sige med hensyn til debatten, at vi har hørt, at hr. Jens Vibjerg har konstateret det åbenlyse, nemlig at der er forskel på mænd og kvinder. Men jeg synes også, vi kan se i debatten, at der også er forskel på mænd og mænd.
Der er nogle mænd, som siger: Når der er noget, vi er utilfredse med, så skal der gøres noget ved det. Og så er der nogle mænd, der siger: Ja, det er vi kede af, men vi er løbet tør for ideer og har ikke rigtig noget at bidrage med, og vi håber på det bedste.
Vi i Det Radikale Venstre vil altså gerne, uanset om vi er mænd eller kvinder, indskrive os i rækken af folk, der synes, at hvis man ser et problem og man mener, at man har en måde at gøre noget ved det på, ja, så er man som politiker forpligtet til at gøre det, og det er derfor, vi er medforslagsstillere på det her.
Så tror jeg, man må sige, at vi, når vi ser dagens Gallupmåling og endnu en gang konstaterer, at befolkningen er langt foran de politikere, de tilsyneladende har valgt, og hvor der så måske ikke kan samles flertal bag sådan et forslag, er trygge ved, at efterhånden som vi får overbevist befolkningen, ja, så flytter regeringen sig - som så mange gange før - nok i sidste ende, og ellers må vi jo vente, til flertallet skifter og vi kan få en regering, der rent faktisk vil gøre noget ved problemerne med ligestilling på arbejdsmarkedet.