|
26. maj 2008 |
Ministeren bedes oversende sine talepapirer fra samrådet den 23. maj 2008 om samrådsspørgsmål A.
For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at â€det talte ord gælderâ€. NedenstÃ¥ende punkter lÃ¥ til grund for min orientering af Forsvarsudvalget fredag d. 23. maj 2008 kl. 0900.
· Lad mig starte med at slå fast, at helikopterne udsendes som observationsplatforme til støtte for landstyrkernes opgaveløsning, herunder primært de danske styrker.
· Det drejer sig ganske enkelt om, at helikopterne vil kunne bidrage til at øge sikkerheden samt forbedre de danske soldaters muligheder for at løse opgaverne.
· Fra luften vil man, bl.a. hjulpet af avanceret teknisk udstyr, kunne observere og formidle vigtige oplysninger til enhederne på jorden.
· Observationer fra helikopterne vil kunne indgå i såvel planlægning som gennemførelse af operationer, herunder kunne observere for og lede ild fra andre våbensystemer.
· Vi må forvente, at observationshelikopterne også skal løse opgaver til støtte for enheder, som er i kamp.
· Og helikopterne kan – som det var tilfældet i Irak – anvendes i såvel dagslys som i mørke.
· Jeg vil gerne understrege; der er ikke tale om kamphelikoptere; der er tale om observationshelikoptere.
Sikkerheden for helikopterne:
· For så vidt angår helikopternes sikkerhed, er jeg nød til at sige, at enhver deltagelse i en militær indsats i et konfliktområde indebærer en risiko.
· Der er naturligvis ikke muligt at give en garanti for, at helikopterne ikke vil blive beskudt, ramt eller i værste fald skudt ned.
· Men det ligger fast, at forsvaret - og ikke mindst besætningerne selv - gør alt, hvad de kan for at løse de stillede opgaver med mindst mulig risiko.
· Sikkerheden prioriteres højt. Montering af selvbeskyttelsesudstyr samt muligheden for at medtage en observatør med et let maskingevær i sidedøren er synlige tegn herpå.
· Besætningens personlige håndvåben bidrager også til sikkerheden, såfremt en helikopter får behov for at nødlande i terrænet.
· Integration af helikopterdetachementet i den eksisterende ISAF helikopterstruktur er endnu et eksempel på, at der gøres mest muligt for sikkerheden. Derved tilvejebringes det bedst mulige grundlag for informations- og efterretningsudveksling og dermed for flysikkerheden.
· Det er også vigtig at trække på de erfaringer, som andre helikopterbesætninger har gjort i området. Disse erfaringer indgår også i besætningernes forberedelse af de enkelte flyvninger.
· Operationsmønstret – herunder flyvehøjde og hastighed mv. - vil være tilpasset den enkelte opgave, situationen i området og vejret mv. [Fartøjschefen afgør til enhver tid, hvordan der skal flyves.]
· Såfremt en helikopter måtte blive tvunget til at nødlande, vil der i ISAF være et beredskab, som kan indsættes mhp. at komme besætningen til hjælp.