Tilføjelse til betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 4. juni 2008
Tilføjelse til betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af et helikopterdetachement til det militære danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) i Afghanistan
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. maj 2008 og var til 1. behandling den 15. maj 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Beslutningsforslaget var til 2. behandling den 29. maj 2008. 2. behandling blev afbrudt, og beslutningsforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Møder
Udvalget har, efter at 2. behandling af beslutningsforslaget blev afbrudt og forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet det i 2 møder.
Samråd
Udvalget har, efter at 2. behandling af beslutningsforslaget blev afbrudt og forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 1 samrådsspørgsmål til forsvarsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 30. maj 2008. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.
Spørgsmål
Udvalget har, efter at 2. behandling af beslutningsforslaget blev afbrudt og forslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, stillet 17 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og NY) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalgets modstand mod beslutningsforslaget er ikke blevet ændret af den yderligere behandling i Forsvarsudvalget. Tværtimod er det blevet bekræftet, at opgaven for helikopterdetachementet på ingen måde kan afgrænses til de danske soldaters sikkerhed, og at helikopterne i øvrigt ikke vil kunne operere særlig effektivt. Sikkerheden er problematisk, og ikke alle udsendte i detachementet vil være tilstrækkeligt uddannede. Det står endeligt klart, at Fennechelikopterne ikke har været et højt prioriteret ønske hos ledelsen af de danske styrker i Afghanistan.
Enhedslistens medlem af udvalget er fortsat imod denne udsendelse af helikoptere, der er en fortsættelse af en i forvejen fejlagtig strategi i Afghanistan. Der er desuden fortsat uafklarede spørgsmål om baggrunden for forsvarsledelsens valg af denne udsendelse. Ud fra de papirer, Forsvarsudvalget har fået, har der fra de udsendte været mange andre ønsker, herunder en forstærket indsats for civil genopbygning.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til betænkningen
 Hans Christian Thoning (V) fmd. Karsten Nonbo (V)  Kristian Pihl Lorentzen (V)  Gitte Lillelund Bech (V)  Søren Pind (V)  Ib Poulsen (DF)  Søren Krarup (DF)  Tom Behnke (KF)  Jørgen Poulsen (NY)  John Dyrby Paulsen (S)  Jens Christian Lund (S)  Poul Andersen (S) nfmd. Julie Rademacher (S)  Holger K. Nielsen (SF)  Pernille Frahm (SF)  Morten Helveg Petersen (RV)  Frank Aaen (EL)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
47 |
|
Ny Alliance (NY) |
3 |
Socialdemokratiet (S) |
45 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
25 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
23 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
17 |
|
Sambandsflokkurin (SP) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
9 |
|
Uden for folketingsgrupperne |
2 |
Enhedslisten (EL) |
4 |
|
(UFG) |
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 140
Bilagsnr. |
Titel |
5 |
Betænkning over beslutningsforslaget |
6 |
1. udkast til Tilføjelse til betænkning over beslutningsforslaget |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 140
Spm.nr. |
Titel |
35 |
Spm. om folk, der medsendes, som ikke tidligere har fløjet Fennec-helikoptere, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
36 |
Spm. om britiske Lynxhelikoptere, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
37 |
Spm. om helikopternes observationsudstyr, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
38 |
Spm., om de danske styrker i Helmand kæmper om natten, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
39 |
Spm. om udtalelser fra oberst Jens Lønberg i Politiken den 29/5, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
40 |
Spm. om udtalelser fra oberst Lars Møller i Politiken den 29/5, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
41 |
Spm. om den anmodning fra et tidligere hold, som beder om helikopterne, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
42 |
Spm. om, hvorvidt behovet for helikopterne er blevet vurderet, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
43 |
Spm. om »dustlanding«, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
44 |
Spm., om chefen for det foregående hold i Afghanistan har fremsat ønsket om Fennechelikoptere, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
45 |
Spm. om chefen for det foregående hold i Afghanistans »End of Mission-rapport«, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
46 |
Spm. om anmodningen om at få udsendt Fennechelikopterne, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
47 |
Spm. om ekspertrådgivning, før de 4 helikoptere skulle sendes af sted, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
48 |
Spm. om ildstøtte fra allierede, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
49 |
Spm. om oversendelse af talepapir, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
50 |
Spm. om den briefing, som forsvarschefen modtog under forsvarschefens besøg i Helmand, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
51 |
Spm. om den fuldstændige rapport (jf. bilag til FOU B 140 - spm. 45), til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 140
Samråds-spm.nr. |
Titel |
B |
Samrådsspm. om svar på FOU B 140 - spørgsmål 35-48, til forsvarsministeren |
|
|