SITUATIONS- OG TRUSSELSVURDERING FOR AFGHANISTAN.1.Den internationale aftale, Afghanistan Compact, fra 2006 danner den overord-nede ramme for det internationale samfunds støtte til Afghanistan. Aftalen tager sigtepå opbygning af et demokratisk funderet statsapparat, som skal garantere intern sta-bilitet, sikkerhed og et livsgrundlag for den enkelte afghaner. Et afgørende element idenne plan er den NATO-ledede internationale sikkerhedsstyrke ISAF, der siden2003 sammen med de afghanske sikkerhedsstyrker har haft ansvaret for tilvejebrin-gelse af sikkerhed i Afghanistan. Til trods for en række fremskridt inden for sikkerhed,herunder opbygning af de afghanske sikkerhedsstyrker, er den afghanske regeringfortsat stærkt afhængig af støtte fra såvel NATO som resten af det internationalesamfund, såfremt man skal nå målet om en stabil afghansk stat, som kan garanteresikkerhed og livsgrundlag for den enkelte afghaner.2.Opbygningen af et effektivt, demokratisk statsapparat møder modstand framange sider af det traditionelle afghanske stammesamfund. Indre modsætninger, op-rør og narkotikakriminalitet vanskeliggør således opbygningen af den afghanske stat.Nye og gamle stridigheder er igen blusset op, og sikkerhedssituationen er kritisk i de-le af landet. Opbygningen af det afghanske statsapparat er på mange områder stag-neret. Udgangspunktet var dog meget vanskeligt. Fraværet af et sammenhængenderetsvæsen og den omfattende korruption er en hæmsko for opbygningen af et bære-dygtigt statsapparat. Regeringen søger aktivt at inddrage moderate taliban-ledere iden politiske proces. Trods store forhindringer eksisterer der et relativt gunstigt for-handlingsklima frem til præsidentvalget i 2009.3.Afghanistans økonomi er tæt forbundet med opium. Opiumproduktionen er af etomfang, hvor det påvirker alle samfundslag og institutioner. Selvom høsten i 2008 viludvise et fald i forhold til 2007, er det ikke sandsynligt, at opiumproduktionen i Af-ghanistan vil falde markant på mellemlangt sigt. En væsentlig del af Talibans øko-nomiske fundament kommer fra opiumproducenterne.4.Regeringen har reelt ikke en sammenhængende lokalpolitisk strategi. Den haraf mange årsager yderst begrænset lokal kontrol. Præsident Karzai forsøger at ænd-re situationen, men der er ikke udsigt til, at dette vil lykkes på kort sigt.5.Provinserne er generelt kendetegnet ved svagt funderede provinsregeringer,som præges af ressourcemangel, korruption, nepotisme og forbindelser til den illega-le opiumindustri. Helmand-provinsen afspejler dette billede. De traditionelle magtha-vere, herunder stammeledere, narkobaroner og militsledere, er en fremherskende delaf provinsens magtstruktur. Udpegningen af en ny guvernør, viceguvernør og di-striktsguvernør i Musa Qala har givet Helmand provinsen et nyt politisk lederskab,som kan medvirke til en positiv udvikling i provinsen.

6.Afghanistans problemer forværres af, at de gensidigt overlapper og forstærkerhinanden. Landets voldelige konflikter og de involverede aktørers alliancer er oftestdelelementer i større konflikter, som rækker ud over statens grænser. Konflikt- ogproblemløsning i Afghanistan er således sjældent et rent afghansk anliggende.7.Pakistans uløste grænsestridigheder i forhold til Afghanistan og Indien (Kash-mir) vil også fremover påvirke sikkerhedssituationen i Afghanistan negativt. Disseforhold og tilstedeværelsen af personer og grupper, der med base i Pakistan aktivtkæmper mod Vesten, forhindrer udbredelsen af stabilitet i hele regionen.8.Iran og Afghanistan har traditionelt haft gode relationer. Iran har et bredt og dybtnetværk i Afghanistan. Det vil Iran også fremover benytte sig af i en nøje afbalance-ret håndtering af de trusler og muligheder, som der set fra Teheran udspringer af Af-ghanistan.9.Taliban er en lokalt forankret pashtunsk oprørsbevægelse. Taliban ønsker atvælte den afghanske regering, fordrive de udenlandske styrker og genindføre denstyreform, som Taliban praktiserede i Afghanistan indtil 2001. Trods disse overord-nede mål er Taliban en særdeles uhomogen bevægelse, hvis operationer kun delvister styret fra centralt hold. Talibans oprørskamp har et langt sigte. ISAF står over foren vanskelig modstander, der hverken er uniformeret eller følger krigens love.10. Hverken oprørerne eller de afghanske sikkerhedsstyrker med støtte fra ISAFhar hidtil været i stand til at tilkæmpe sig et afgørende, vedvarende overtag. I detsydlige Afghanistan har regeringshæren og ISAF generelt kontrollen i distrikterne,hvor provinshovedstæderne ligger, og hvor ISAF har baser, mens Taliban generelthar kontrollen i de landlige distrikter.11. Taliban er ude af stand til militært at generobre Kabul eller den strategisk vigtigeKandahar by, så længe ISAF opretholder tilstedeværelsen på det nuværende niveau.For det flertal af afghanere, som bor i landområderne, har Kabul eller Kandahar dogikke afgørende betydning. Det er i landområderne, at kampen om Afghanistan vil bli-ve udkæmpet på kort sigt.12. Taliban har i 2007 lidt betydelige tab af ikke mindst flere prominente ledere. Dethar været medvirkende til, at Taliban ikke har kunnet koordinere indsatsen eller opnådet erklærede og afgørende mål om en generobring af Kandahar by. Antallet af an-greb med improviserede bomber og selvmordsangreb er steget relativt i takt med, atoprørerne er blevet presset. Det er sandsynligt, at denne tendens vil fortsætte på kortog mellemlangt sigt. Taliban har formået at opretholde en kritisk sikkerhedssituation istore dele af det sydlige og østlige Afghanistan.13. Hovedparten af angreb mod vesterlændinge i Afghanistan gennemføres af op-rørsbevægelsen Taliban, men transnationale netværk af militante sunniekstremisteropererer i provinserne langs grænsen til Pakistan, især i den østlige del af landet, oghar også gennemført angreb i Kabul. Ekstremisternes angrebsmetoder er fortrinsvisimproviserede bomber, herunder selvmordsbomber, og kidnapninger af civile udlæn-dinge. Det er sandsynligt, at såvel oprørs- som terrororganisationer på kort sigt i sti-gende grad vil rette deres angreb mod civile udlændinge. Det er sandsynligt, at ad-gangen til fristeder på pakistansk territorium på såvel mellemlangt som langt sigt er

afgørende for de militante sunniekstremisters evne til at fortsætte deres angreb i Af-ghanistan.14. FE vurderer, at truslen fra angreb og terrorhandlinger mod danske mål i Kabul-området er

MEGET HØJ

HØJ

i den resterende del af landet.15. Truslen fra miner og ueksploderet ammunition varierer lokalt fra

LAV

til

HØJ.

16. Truslen fra beskydning af luftfartøjer i Afghanistan varierer fra

LAV

til

HØJ

afhængig af flyvehøjde og område. Fly og helikoptere, der flyver i Afghanistan, risike-rer at blive beskudt fra jorden med missiler, luftværn, raketter og håndvåben. Denprimære del af beskydningerne finder sted med lette håndvåben. Disse forekommertypisk i forbindelse med landmilitære operationer, hvor helikoptere i støttefunktioneropererer i lav højde og med lav hastighed.17. FE vurderer, at truslen fra kidnapninger er

HØJ.

FE vurderer, at truslen fra or-ganiseret kriminalitet er

HØJ

i det nordlige Afghanistan, mens den er

LAV

i resten aflandet.18. FE vurderer, at truslen fra spionage er

HØJ,

og at truslen fra sabotage er

LAV

ihele Afghanistan.19. Truslen fra undergravende virksomhed mod danske enheder vurderes som

MIDDEL

i hele Afghanistan.20. Truslen fra civile uroligheder er

MEGET HØJ

HØJ

LAV

HØJ.

LAV

HØJ

HØJ.

HØJ

LAV

HØJ,

LAV

MIDDEL

MIDDEL.