Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. juni 2008

Betænkning

over

 Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for midlertidigt forbud mod at have med dyr at gøre og skærpelse af straffen for grovere uforsvarlig behandling af dyr og dyremishandling

[af Julie Skovsby (S) m.fl.]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. april 2008 og var til 1. behandling den 16. maj 2008. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har sympati for intentionerne i beslutningsforslaget. Vi har desværre set en række uheldige og ubehagelige sager om grov dyremishandling, som fortjener at blive taget alvorligt. Det er i den forbindelse især vigtigt at kigge på de lange sagsbehandlingstider. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder imidlertid, at beslutningsforslaget giver anledning til alvorlige retssikkerhedsmæssige bekymringer. Det er et alvorligt indgreb over for en borger at blive frataget retten til at holde dyr uden at være dømt for dyremishandling, udelukkende ud fra mistanken. Hertil kommer, at Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke mener, at der er behov for hårdere straffemuligheder på området, men at der er flere, som bliver retsforfulgt og dømt for de overtrædelser, der finder sted. Løsningen er således ikke en ændret lovgivning, men derimod en mere effektiv håndhævelse af denne, som den seneste politireform også lægger op til. Venstre og Det Konservative Folkeparti kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget indstiller beslutningsforslaget til forkastelse med følgende bemærkninger:

Dyrevelfærd er for Dansk Folkeparti et alvorligt emne, og man er nødt til at se hele problematikken i et bredere perspektiv.

Dansk Folkeparti fremsatte tilbage i februar 2002 et beslutningsforslag om kulegravning af dyreværnslovgivningen (B 67, 2001-02 (2. samling)), og i beslutningsforslaget blev der peget på en lang række af de forhold, som man er nødt til at få ændret på, hvis man vil forholde sig seriøst til emnet og sikre en bedre dyrevelfærd. Socialdemokratiet stemte nej til beslutningsforslaget.

Desuden fremsatte Dansk Folkeparti i december 2006 et beslutningsforslag om forbud mod seksuelt misbrug af dyr (B 66, 2006-07), et forslag, som Socialdemokratiet ej heller kunne støtte.

I februar 2008 fremsatte Dansk Folkeparti forslag om et dyreværnspoliti (B 60, 2007-08 (2. samling)), et forslag, som ligeledes fik Socialdemokratiets kolde afvisning.

Dyrevelfærd er et alvorligt og seriøst emne. Dansk Folkeparti er derfor af den opfattelse, at en revision af hele dyreværnsloven ville være den rigtige løsning i stedet for enkelte lappeløsninger.

Et mindretal i udvalget (S, RV og NY) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Beslutningsforslaget har nu gennemgået 1. behandling fredag den 16. maj 2008 og efterfølgende udvalgsbehandling. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønsker på den baggrund at sætte beslutningsforslaget til afstemning.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget havde ved 1. behandling i Folketinget forventet et flertal og en opbakning til især den del af beslutningsforslaget, som omhandler politiets udvidede beføjelser til at udstede et midlertidigt forbud mod at have med dyr at gøre, indtil retten har afsagt dom.

Forventningen om et flertal i Folketinget var især baseret på Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordførers udtalelser i Ekstra Bladet den 21. februar 2008 i en artikel om det selvsamme problem og tiltag. Her er ordføreren citeret for følgende: »Jeg håber, at det ender ud i, at der bliver gjort noget ved problemet, for det er jo ikke holdbart, som det er nu. Man lader jo heller ikke et barn bo hos sin far, mens der kører en sag imod ham om pædofili.«

Derfor var Dansk Folkepartis indstilling om ikke at støtte beslutningsforslaget ved 1. behandling både uventet og overraskende. Socialdemokratiet tolker Dansk Folkepartis indstilling som et udtryk for blokpolitik.

Omvendt er Socialdemokratiet tilfreds med, at en række partier i Folketinget, ligesom Socialdemokratiet, finder de lange sagsbehandlingstider (eksempelvis 2 år eller længere tid) på dyreværnsområdet uacceptable og ønsker disse nedbragt.

Socialdemokratiet bemærkede også under 1. behandling, at justitsministeren allerede har taget en række initiativer på området, herunder i flerårsaftalen for politi og anklagemyndighed, den udsendte meddelelse til samtlige statsadvokater og politidirektører, som indeholder et afsnit om pålæg efter dyreværnsloven, og udarbejdelsen af en manual med henblik på at styrke politiets og anklagemyndighedens arbejde med dyreværnsloven.

Disse initiativer og implementeringen af disse vil Socialdemokratiet følge nøje – ligesom også den generelle udvikling på dyreværnsområdet vil have Socialdemokratiets fulde opmærksomhed i den kommende tid. Såfremt ministerens initiativer ikke har den forventede virkning eller på anden vis er mangelfulde, vil Socialdemokratiet genfremsætte beslutningsforslaget.   

Det Radikale Venstres medlem af udvalget er meget positiv over for beslutningsforslagets gode intention - at forebygge dyremishandling.  

Det Radikale Venstre har en bemærkning til den del af beslutningsforslaget, der drejer sig om forslag om skærpelse af straffen.

Det Radikale Venstre mener ikke, at truslen om en skærpet straf – fængselsstraf – er et redskab, som vil have nogen effekt for så vidt angår forebyggelse af dyremishandling.

De sager, der afdækkes om grov dyremishandling, er meget ofte forårsaget af mennesker, der er pressede af den ene eller anden grund eller er syge. Vi har set sager, hvor det har været menneskers sygdom, der har været årsag til vanrøgt eller værre af de dyr, der var i deres varetægt. I sådanne tilfælde vil en skærpet straf ikke virke forebyggende.

Det Radikale Venstre mener, at der bør sættes ind med andre tiltag, der har fokus på det sociale og det sundhedsmæssige i dyreejerens situation.

Samtidig må Det Radikale Venstre slå fast, at hvis det påvises, at dyr er blevet påført lidelse med fuldt overlæg, vil Det Radikale Venstre meget gerne være med til at tildele en straf, der står i et rimeligt forhold til forbrydelsens karakter.

Med disse bemærkninger stemmer Det Radikale Venstre for beslutningsforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget tager på det kraftigste afstand fra dyremishandling og er enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt at have effektive midler til at forebygge, at overgreb på dyr sker.

  Socialistisk Folkeparti finder derfor, at det er nødvendigt at kunne udstede et midlertidigt forbud mod at have med dyr at gøre, hvis der verserer en dyremishandlingssag, selv om der ikke er faldet dom. En dyremishandler skal ikke gå ud og anskaffe sig et nyt dyr, inden der er faldet dom.

  Socialistisk Folkeparti er klar over de retssikkerhedsmæssige udfordringer ved, at et forbud udstedes, før der er faldet en dom, og personen er kendt skyldig. Men Socialistisk Folkeparti er overbevist om, at Justitsministeriet kan finde en løsning på udfordringen, idet en lignende praksis allerede eksisterer på færdselsområdet, hvor en person kan fratages retten til at køre bil i visse sager, også inden der er faldet dom.

  Socialistisk Folkeparti ønsker desuden en revision af straffene for dyremishandling, idet en del straffe tilsyneladende ikke er proportionale med forbrydelsen. Socialistisk Folkeparti forestiller sig, at straffe for dyremishandling eventuelt kunne være at deltage i kurser, der øger empatien for dyr og andre levende væsener. Det er nemlig vigtigt, at straffe forebygger og forbedrer indsatsen for at undgå fremtidig dyremishandling.

  Socialistisk Folkeparti gør opmærksom på, at straffe for dyremishandling og midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre ikke kan stå alene. Der er mange eksempler på, at vanrøgt og mishandling sker af uvidenhed, og det er vigtigt, at der her sættes ind med vejledning og rådgivning tidligt, f.eks. på tidspunktet for køb af dyret.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

 

 

  Kim Andersen (V) Â  Søren Pind (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Peter Skaarup (DF) fmd.  Marlene Harpsøe (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Vivi Kier (KF) Â  Naser Khader (NY) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Magnus Heunicke (S) Â  Mogens Jensen (S) Â  Julie Skovsby (S) Â  Anne Baastrup (SF) nfmd.  Karina Lorentzen (SF) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Line Barfod (EL) 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	47		Ny Alliance (NY)	3
Socialdemokratiet (S)	45		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Dansk Folkeparti (DF)	25		Siumut (SIU)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	17		Sambandsflokkurin (SP)	1
Det Radikale Venstre (RV)	9		Uden for folketingsgrupperne	2
Enhedslisten (EL)	4		(UFG)

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 126

Bilagsnr.	Titel
1	Udvalgsbehandlingen indtil videre
2	1. udkast til betænkning