(Ordfører for forslagstillerne)
Per Clausen (EL):
Jeg synes, at det har været en udmærket debat i dag, også på trods af at det jo er rigtigt, at skatteministeren har fået fuldt afløb for sin kritiske sans i dag, men jeg synes på den anden side ikke, at man skal kritisere unge mennesker, der udviser evnen til at tænke kritisk. Det er faktisk et godt udgangspunkt for med årene at blive et ganske fornuftigt menneske. Så det synes jeg ikke man skal kritisere, og jeg vil heller ikke afvise, at der blandt skatteministerens mange kritiske bemærkninger kunne være enkelte, som kunne fortjene en ekstra undersøgelse.
Jeg synes sådan set også, at det er positivt at kunne konstatere, at for en sag, der jo for et år siden ville have været afvist uden nogen større tvivl af et stort flertal i det her Folketing, må man i dag konstatere, at der hos mange partier er en positiv vilje til at undersøge, om det, det handler om, nemlig at nedsætte momsen på sunde fødevarer og øge afgifterne på usunde fødevarer, er en vej, som sammen med andre initiativer kan medvirke til at skabe større sundhed. Det synes jeg faktisk er positivt. Og så har vi jo i Enhedslisten været så tålmodige i vores beslutningsforslag, at vi har givet regeringen næsten et helt år til at udarbejde et konkret forslag til, hvordan det her kunne komme til at fungere, nemlig til udgangen af 2008, og så vil jeg ikke i den anledning bruge meget energi på at skælde ud over, at vi så har en kommission, der bliver færdig ved udgangen af 2008, og så går der noget tid bagefter.
Jeg vil bare sige, at jeg tror, det er meget vigtigt, at vi holder fast i den politiske diskussion om det her spørgsmål, også ud fra en sundhedspolitisk synsvinkel, for jeg er sådan set ikke i tvivl om, at hvis man har en skatteteknisk indgang til diskussionen, er det nemt at finde vanskeligheder og problemer, men disse skal bare sættes i forhold til de sundhedsmæssige gevinster, der kan komme ud af det.
Jeg bemærkede jo også, at vi fik nogle eksempler på, at EU-regler kan forhindre os i at handle fornuftigt. Jeg valgte i første omgang at opfatte det på den måde, at selv EU-reglerne vel kan laves om, selv i andre EU-lande kan der vel være mennesker, som mener, at det er fornuftigt at have et skatte- og afgiftssystem, som giver mulighed for, at man kan prioritere sundhed højt. Men det er klart, at hvis det skulle vise sig at være umuligt, har Enhedslisten selvfølgelig en række udmærkede og gode argumenter ekstra i forhold til en kritik af EU og endnu et problem, som ikke bliver løst i forbindelse med den nye Lissabontraktat.
Det forslag, som Enhedslisten har lagt frem, og det er der ingen grund til at lægge skjul på, er inspireret af den rapport, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber fremlagde i maj 2007. Jeg sad såmænd og skrev på et af de sædvanlige Enhedslisteforslag, en genfremsættelse af forslaget om ingen moms på økologiske fødevarer, og så kom vi til i forbindelse med den her rapport at diskutere, om det ikke var værd både at inddrage miljø- og sundhedsmæssige aspekter i vores afgiftspolitik, også fordi det jo faktisk på en række områder er muligt at se en sammenhæng, sådan at man kan gøre begge dele, uden at det behøver at komme i konflikt med hinanden, selv om det selvfølgelig også er indlysende, at når man har mere end et hensyn, man skal tage i en afgiftspolitik, så gør det ikke nødvendigvis slutresultatet enklere.
Det, som vi synes man kunne læse ud af Akademiet for de Tekniske Videnskabers rapport var, at der ville være betydelige sundhedsmæssige fordele at hente både for individet og for samfundet som helhed ved, at man anvender økonomiske indgreb og incitamenter. Et eller andet sted synes jeg også, at det ville være underligt, hvis der var ret mange partier i Folketinget, som benægtede, at økonomiske incitamenter spillede en rolle, altså, hvis det kan være besværligt for nogle af de borgerlige politikere helt forstå, hvad jeg mener, så kan man jo tænke på, hvordan man forholder sig til arbejdsløshedsdagpenge og den slags; der er man dog opmærksom på økonomiske incitamenters adfærdsregulerende rolle. Måske gør det samme sig også gældende, når man snakker om køb af fødevarer, og så har det oven i købet kun positive effekter at gøre det her, hvor man kan sige, at man måske i det andet tilfælde straffer mennesker, som i forvejen er motiveret til at opføre sig præcis, som man gerne vil have dem til at gøre.
Det, som vi siger, er, at vi mener, at afgiftsregulering er oplagt for enkelte fødevarer med et højt indhold af fedt eller sukker, der ikke i sig selv er skadeligt. Og det er også rigtigt, som nogle har sagt, at det jo ikke er sådan, at fedt nødvendigvis bare er gift, men man må i hvert fald sige, at et overforbrug er sundhedsskadeligt. Vi har snakket om, at økonomiske incitamenter som afgiftslettelser er oplagte, hvis man vil øge forbruget af f.eks. frugt og grønt.
Vi er også enige i, at det ikke er ukompliceret at lave den her opdeling i usundt og sundt, men må dog sige, at regeringens egen forbrugerminister faktisk på et tidspunkt har lavet et mærke, som handlede om spis mest og spist mindst. Godt nok har man opgivet at få det mærke ført ud i livet, fordi virksomhederne ikke har ønsket at medvirke, men man har da lavet en opdeling i sunde, mindre sunde og usunde fødevarer, som man selv troede på. Det kan selvfølgelig godt være, at der mangler nogle mellemregninger, når det skal omsættes til skatteministeriel logik, og det er jeg sådan set også indstillet på at vi kan bruge noget tid på.
Det, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber sandsynliggør - og jeg siger, som andre også har sagt, at der ikke er tale om at dokumentere og bevise, der er tale om at sandsynliggøre, og det synes jeg nu også er ganske vigtigt - er, at den omlægning af afgifter og moms, som man kunne gennemføre, faktisk ville kunne føre til ændringer, som er meget tæt på det, der er ønskeligt, i forhold til hvordan befolkningens kost skal være sammensat, hvis man tager udgangspunkt i de principper, der ellers gælder for de officielle kostråd.
Så er der jo også det særlig muntre, at Institut for Miljøvurdering, af nogle kaldt Lomborginstituttet, også blandt meget andet har begået fornuftige rapporter - og nu kan jeg godt forestille mig, at nogle siger: Det er typisk; når han endelig læser noget, han er enig i, bliver de til kloge mennesker. Og jeg vil ikke udelukke, at det kan spille ind; jeg vil til gengæld gerne se den politiker, der ikke har det lidt på samme måde - så det tør jeg godt indrømme nu her, hvor klokken netop har passeret de fem. Men det, som er interessant i Institut for Miljøvurderings rapport, er jo, at Institut for Miljøvurdering i en rapport, der hedder »Fødevarers miljøeffekter - Det politiske ansvar og det personlige valg«, har påvist, at valget af sund kost også ville give en markant miljømæssig gevinst. Det har vi så forsøgt at understøtte, og vi vil også understøtte det ekstraordinært ved at sætte momsen ned på økologiske produkter.
Vi er godt klar over, for vi har jo hørt det før, at vi her er i modstrid med EU-reglerne. Nu bekymrer det os måske ikke så meget, for vi har sådan set ikke noget imod at sætte fingeren på nogle af EU's mindre fornuftige regler, men igen må vi sige, at hvis man synes, at noget er fornuftigt, må man jo arbejde for at få det igennem, også selv om det skulle stride mod reglerne. Det er i hvert fald det, som vi har forsøgt at gøre.
Ændrede afgifter og dermed ændrede fødevarepriser er et virkningsfuldt middel, som naturligvis vil indebære økonomiske konsekvenser for forbrugerne. Det er faktisk forbrugere med lave indkomster, som vil have den største økonomiske gevinst og den største sundhedsmæssige gevinst ved en omlægning af deres forbrugsvaner. Men det er til gengæld også rigtigt sagt, at hvis man er økonomisk dårligt stillet og lever meget usundt og bliver ved med det, så bliver man også ramt af det her. Så det er en ret sådan præcis økonomisk vejledning.
Det er også blevet sagt, og det er vi fuldstændig enige i i Enhedslisten, at økonomiske virkemidler ikke bør og ikke skal og ikke kan anvendes alene; de skal anvendes i samspil med andre virkemidler som oplysning, undervisning og ernæringsmærkning.
Vi har jo foreslået, at man skulle indføre sund, gratis økologisk mad i skoler og daginstitutioner. Når vi har foreslået det, er det ikke bare, fordi vi ville sikre, at også de børn, hvis forældre enten har økonomiske vanskeligheder eller bare ikke lever op til deres forpligtelse, også får sund mad ud fra det grundsynspunkt, og der vel ingen grund er til at straffe børn, der har været uheldige i deres valg af forældre, mere end én gang. Derfor ville jo være helt oplagt at indføre det, og jeg deler fået helt den opfattelse - jeg tror, det var den socialdemokratiske ordfører, der nævnte det - at det ligesom var vigtigt at få integreret alt det her med kosten i pædagogikken og i undervisningen, sådan at det sådan set ikke bare handler om, at man får serveret et måltid sund mad, men at man også indgår i nogle processer, hvor det er en vigtig del af det sociale liv i daginstitutionen og skolen, og at det måske også derved kan være med til at sikre nogle madvaner, som i det lange løb kan føre til væsentlige forbedringer af sundhedstilstanden i Danmark.
Så har vi også sagt, og det står jeg sådan set ved, at inden man gennemfører de her økonomiske virkemidler, bør der gennemføres mere nøjagtige beregninger af afgiftsændringernes størrelse og placering for at sikre, at afgiftsændringerne får de ønskede virkninger. Jeg er lige ved at tro, at det næsten er ordret skrevet af fra Akademiet for de Tekniske Videnskabers rapport - det lyder i hvert fald så sagligt, at jeg må have hentet det et eller andet sted fra.
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg stadig væk synes, at debatten i dag har været positiv. Enhedslistens forslag kan ikke blive vedtaget - det har jeg prøvet før - men til gengæld kan jeg jo konstatere, at vi har gode muligheder for at få en fornyet debat om, hvorvidt og hvordan vi kan indføre et ændret afgiftssystem i forhold til fødevarerne, som sørger for, at sunde fødevarer bliver billigere og usunde fødevarer bliver dyrere. Og det er sådan set min klare opfattelse, at vi har gode muligheder for at få det indført i løbet af 2009-10, og den, der venter længe på noget godt, kan jo godt klare at vente et år eller to.