Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5, som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. maj 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for røverier i private hjem (B 117).

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

 


Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for røverier i private hjem (B 117):

 

”Hvad kan ministeren oplyse om den projektgruppe nedsat af Det Kriminalpræventive Råd, som bl.a. skal arbejde med forebyggelse af røverier i private hjem, som ministeren omtalte under 1. behandling?”

 

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har udtalt følgende:

”Til brug for besvarelsen har Rigspolitiet indhentet en udtalelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Det fremgår af denne udtalelse, at Rådet er ved at iværksætte et projekt med det formål at samle, gentænke og formidle Rådets råd og anvisninger omkring forebyggelse af indbrud i private hjem. Det fremgår videre, at udgangspunktet er en helhedsorienteret forebyggelse, hvor man inddrager forskellige metoder, som kan anvendes af borgeren i hans roller som henholdsvis ejer/lejer, medlem af boligorganisationer/foreninger og som borger i en by/bydel mv., og som skal se på rådgivning omkring indbrud i private hjem. Projektgruppen kan efter Rådets opfattelse også arbejde med forebyggelse af røverier i eget hjem.

 

Rådet har videre oplyst, at der endnu ikke er afholdt møde i projektgruppen.”