Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 71 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lene Volke Roesen

 

Spørgsmål nr. 71 (alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Hvilke oplysninger kan ministeren bl.a. med henvisning til artikel i Jyllands-Posten 16/10-07: "Politiet sætter ind mod husrøverier" give om røverier mod private hjem m.v.? Ministeren bedes herunder oplyse om:

a) Omfanget af røverier mod private hjem samt udviklingen heri.

b) Strafferammer for røverier mod private hjem samt strafniveauet.

c) Hvilke initiativer ministeren og politiet overvejer på området.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen modtaget udtalelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten, hvortil der henvises:

 

Rigspolitiet har oplyst følgende:

 

”Røverier mod private hjem er et særligt fokusområde for politiet. Det har resulteret i, at Rigspolitiet nu modtager underretning fra politikredsene om sådanne røverier. Dette indebærer, at Rigspolitiet løbende og systematisk indsamler og analyserer oplysninger om røverier mod private hjem.

 

Rigspolitiets foreløbige analyse viser, at der fra 1. januar til medio december 2007 er begået 21 røverier mod private hjem. Det er kendetegnende for disse røverier, at de forurettede enten er velhavende eller f.eks. via arbejdsplads eller virksomhed har adgang til betydelige værdier. Gerningsmændene har i forbindelse med røverierne anvendt vold eller alvorlige trusler mod de forurettede, og gerningsmændene har søgt at få udleveret store kontantbeløb eller ting af stor værdi. Det formodes, at gerningsmændene i langt de fleste tilfælde har foretaget nøje planlægning forud for røverierne.

 

Rigspolitiet er ikke i besiddelse af statistiske oplysninger, der belyser udviklingen i antallet af røverier mod private hjem over flere år. En sådan analyse vil således kræve en omfattende manuel sagsgennemgang.

 

De i forbindelse med moniteringen indsamlede og analyserede oplysninger anvendes som led i planlægningen og udførelsen af den operationelle politimæssige indsats, hvorunder der f.eks. udarbejdes oplæg til målrettede efterforskninger. Rigspolitiets indsats gennemføres i et tæt samarbejde med de berørte politikredse, ligesom Rigspolitiet bistår de berørte politikredse med efterforskningsstøtte og operativ sagsanalyse, såfremt et røveri giver anledning hertil.

 

Rigspolitiet varetager kontakten til og koordineringen med udenlandske myndigheder, såfremt sagerne har internationale aspekter.”

 

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

 

”Det fremgår af straffelovens § 288, at strafferammen for røveri er fængsel i indtil 6 år. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis der foreligger en række nærmere angivne skærpende omstændigheder.

 

Jeg har med henblik på at belyse strafniveauet vedrø­rende røverier begået i private hjem gennemgået afgørelser, som er re­fereret i Ugeskrift for Retsvæsen og Tidsskrift for Kriminalret. Der er kun få trykte domme vedrørende sådanne røverier.

 

Som eksempel kan nævnes U1994.323/1, hvor den tiltalte var iført maskering og i for­ening med en anden indfandt sig hos en pensionist i en ældrebolig og tildelte ham et slag i hovedet samtidig med, at de udtalte, at det var et røveri, og fratog ham vær­dier for 2.100 kr. Sagen omfattede tillige tyveri og brugstyveri. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 6 måneder, der tillige omfattede en tidligere betinget dom uden straf­fastsættelse. Landsretten fandt bl.a. efter karakteren af det begåede røveri ikke grund­lag for at gøre straffen betinget.

 

Jeg kan endvidere henvise til TfK2001.234/2V, hvor den tiltalte i forbindelse med et indbrud blev overrasket af husets beboer. Tiltalte fremsatte trusler over for beboeren og stak ham med en kniv i maven og armen. Sagen omfattede tillige tyveri. Straffen blev fastsat til fængsel i 8 måneder, idet retten lagde vægt på karakteren af kriminali­teten, tiltaltes talrige forstraffe samt det hurtige recidiv.

 

Herudover kan jeg nævne TfK2006.542/2V, hvor den tiltalte i forbindelse med et ind­brud i en lejlighed havde truet en 91-årig beboer med en paraplyspids og væltet ham omkuld, hvorefter tiltalte fratog ham 2.800 kr. Sagen omfattede tillige en række ind­brud. Straffen blev fastsat til fængsel i 1 år og 2 måneder, idet retten lagde vægt på, at røveriet var begået over for en person på 91 år, og på det hurtige recidiv.

 

Sammenfattende bemærkes, at det er vanskeligt præcist at angive strafniveauet for overtrædelser af straffelovens § 288. Dette skyldes bl.a., at sagerne er af meget for­skellig karakter, og at strafudmålingen sker efter en konkret vurdering af samtlige om­stændigheder i sagen, herunder af karakteren af truslen eller volden, om der er med­bragt eller anvendt våben, vindingens størrelse og omstændighe­derne, hvorunder for­holdet blev begået.

 

De ovennævnte domme er således ikke et fuldstændigt billede af straffene på området vedrørende røveri mod private hjem. Der vil formentlig blive idømt noget højere straffe i sager, hvor der er tale om nøje planlægning, hvor der udøves omfattende vold, og hvor der er tale om et større udbytte.”

 

Rigsadvokaten har supplerende oplyst, at han anser det for en skærpende omstændighed, at et røveri sker i et privat hjem, og han med det udgangspunkt vil sørge for, at problemstillingen bliver taget op i fagudvalget for personfarlig kriminalitet med henblik på nødvendig koordinering af sanktionspåstande mv. og med henblik på gensidig orientering om relevante domme.

 

Røverier i private hjem hører efter min opfattelse til blandt de meget grove former for kriminalitet. Det er meget meget ubehageligt at blive udsat for en sådan oplevelse, og derfor skal vi som samfund gøre, hvad der er muligt for at forhindre, at det sker.

 

Som det fremgår prioriteres indsatsen mod røverier i private hjem meget højt af politiet, og jeg er enig med Rigsadvokaten i, at det er en skærpende omstændighed i strafudmålingen, når et røveri foregår i et privat hjem. Vores hjem er vores helle, og derfor skal røverier i private hjem straffes hårdt.