Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes endeligt svar på spørgsmål nr. 52 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. februar 2008 (alm. del)

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 52 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. februar 2008 (alm. del) til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

 

 

 

Spørgsmål 52

 

Ministeren bedes redegøre for, i hvilke andre EU-lande netværksleverandøren har et ansvar for eventuel ulovlig anvendelse af deres netværk, og at de som følge heraf kan pålægges at lukke for hele forbindelsen til netudbydere, hvis der hos disse forekommer ulovlig aktivitet sideløbende med lovlig aktivitet.

 

 

Svar

 

Som nævnt i min foreløbige besvarelse af 21. februar 2008 hører spørgsmålet om ulovlig aktivitet på internettet under flere ministres ressort, og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling var ikke umiddelbart i besiddelse af de ønskede oplysninger.

 

Siden da har Kulturministeriet oplyst, at det følger af direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (infosoc-direktivet), at medlemsstaterne skal sikre, at rettighedshaverne kan kræve nedlagt forbud over for mellemmænd, hvis tjenester anvendes af tredjemand til at krænke ophavsrettigheder eller beslægtede rettigheder. Infosoc-direktivet blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1051 af 17. december 2002. Det fremgår af lovens forarbejder, at direktivets krav om mulighed for at kunne nedlægge fogedforbud over for mellemmænd, hvis tjenester anvendes af tredjemand til at krænke ophavsretten, er opfyldt ved de almindelige fogedforbudsbestemmelser i retsplejelovens kapitel 57.

 

Da det af udvalget stillede spørgsmål imidlertid ikke ses at været relateret specifikt til ophavsretlige problemstillinger, blev der – som tilkendegivet i den foreløbige besvarelse – via Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union udsendt en anmodning til de 26 øvrige EU-medlemsstater om relevante oplysninger. Medlemsstaterne er konkret blevet spurgt om, hvorvidt de har lovgivning eller anden regulering, som gør det muligt at anmode internetudbydere om at spærre for adgangen til hjemmesider, hvor der sideløbende foregår ulovlige og lovlige aktiviteter.

 

Anmodningen er blevet besvaret af tolv medlemsstater: Cypern, Finland, Italien, Letland, Malta, Portugal, Slovenien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og Østrig.

 

På baggrund af de modtagne besvarelser kan der oplyses følgende om forholdene i de pågældende tolv medlemsstater:

 

Cypern

 

Cypern har ratificeret Konventionen om IT-kriminalitet (Convention on Cybercrime of the Council of Europe – CETS No. 185) vedrørende kriminalitet begået via internettet og andre computernetværk, specielt relateret til ophavsretlige krænkelser, bedrageri, børnepornografi og it-sikkerhed.

 

Finland

 

Finland har implementeret reglerne i direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") i den nationale lovgivning.

 

Parlamentet har i 2006 vedtaget en særlig lov, som giver politiet ret til at videregive oplysninger om udenlandske hjemmesider indeholdende børnepornografisk materiale til finske teleudbydere. Teleudbyderne kan herefter vælge at lukke for adgangen til de pågældende hjemmesider.

 

Italien

 

Der er lovgivning, som gør det muligt at anmode internetudbydere om at spærre for adgang til hjemmesider, som spreder børnepornografisk materiale. Internetudbyderne er forpligtede til at have de nødvendige filtreringssystemer.

 

Derudover arbejdes der for tiden på at få indført ”selvregulering” i forhold til mindreåriges aktivitet på internettet. Dette arbejde koordineres af det italienske kommunikationsministerium.

 

Letland

 

Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester har pligt til at informere brugerne om muligheden for at få installeret et indholdsfilter, som kan begrænse adgangen til voldeligt eller pornografisk materiale, som kan være skadeligt for børns udvikling. Udbyderen skal endvidere sikre installationen af et indholdsfilter, hvis dette er aftalt mellem udbyderen og abonnenten.

 

Letland har ikke specifik lovgivning, som definerer internetudbydernes ansvar. Internetudbyderen har selv ansvaret for indholdet på hjemmesider. Internetudbyderen kan udstede retningslinier om, at anvendelsen af hjemmesider skal være i overensstemmelse med straffelovgivningen, og at brud herpå kan medføre, at brugeren enten får blokeret adgangen eller blive slettet som bruger.

 

Malta

 

Malta har implementeret reglerne i direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") i den nationale lovgivning, herunder reglerne vedrørende formidleransvar for tjenesteudbydere.

Portugal

 

Portugal har implementeret reglerne i direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") i den nationale lovgivning.

 

Slovenien

 

Slovenien har implementeret reglerne i direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel") i den nationale lovgivning.

 

Som følge heraf har den bemyndigede retlige instans eller administrative myndighed i Slovenien mulighed for at påbyde internetudbydere at fjerne eller hindre adgang til hjemmesider med ulovlig aktivitet. Det gælder ikke ved lovlig aktivitet. 

 

Storbritannien

 

Storbritannien har implementeret reglerne vedrørende internetudbydernes ansvar for forpligtelser som følger af direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel").

 

Derudover er der regler i ”the Terrorism Act 2006”, hvorefter en hjemmeside-host af myndighederne kan blive pålagt at fjerne ulovligt terrorisme-relateret materiale.

 

Der er endvidere regler i ”the Serious Crime Act 2007”, hvorefter domstolene under visse forhold kan påbyde internetudbydere at fjerne information for at forebygge seriøse forbrydelser.

 

Domstolene kan endvidere under visse forhold pålægge en internetudbyder at fjerne eller hindre adgang til information for at forebygge eller stoppe brud på en persons rettigheder.

 

Sverige

 

Artikel 8, punkt 3, i infosoc-direktivet er implementeret i svensk lovgivning. En rettighedshaver kan i henhold til de svenske regler anmode domstolene om at udstede et påbud om at stoppe med at bryde de pågældende rettigheder, herunder at assistere med sådanne påbud. Domstolene kan også udstede et foreløbigt påbud.

 

Tjekkiet

 

Tjekkiet har en generel bestemmelse om, at internetudbydere ikke har ansvaret for det indhold, som brugerne kan få adgang til på internettet.

 

Ungarn

 

I henhold til ungarsk lovgivning, er tjenesteudbyderen ikke ansvarlig for den transmitterede information, så længe udbyderen ikke er klar over informationens ulovlige natur. Hvis udbyderen får konkret kendskab til ulovligt indhold, skal udbyderen fjerne dette indhold eller spærre for adgangen til det for at undgå yderligere ansvar i forhold til det ulovlige indhold.

 

Lovteksten specificerer ikke, hvad der skal til for at opnå ”konkret kendskab”. For at undgå juridiske tiltag fjerner ungarske udbydere normalt information, hvis nogen har oplyst til dem, at der er tale om ulovlig information. Det er endvidere i nogle tilfælde muligt at gennemføre administrative procedurer, hvor den relevante myndighed kan bekræfte udbyderens beslutning om at fjerne det ulovlige indhold.

 

I sager om brud på ophavsrettigheder m.v. kan rettighedshaveren over for udbyderen rejse krav om at få lukket for adgangen til det pågældende indhold. Rettighedshaveren skal bevise sin adkomst til rettighederne, hvorefter udbyderen skal lukke for adgangen til indholdet inden for 12 timer.

 

Østrig

 

Der er ikke særlig lovgivning eller regulering vedrørende internetudbyderes ansvar for at hindre adgang til ulovligt indhold. Hvis en internetudbyder skal pålægges et ansvar for at fjerne adgangen til indhold, vil dette ske på baggrund af straffelovgivningen eller den ordinære civilretlige lovgivning.