Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 39 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 29. januar 2008.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 39 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 29. januar 2008 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del).
Spørgsmål 39
Ministeren bedes oplyse, hvorvidt det er KL eller Danske Handicaporganisationer, der har ret i spørgsmålet om åbne standarder artiklen på epn.dk (se vedhæftede).
Svar
Tilgængelighedsstandarden WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) blev fastsat som en obligatorisk, åben standard for tilgængelighed i den offentlige sektor i aftalen om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, der trådte i kraft 1. januar 2008.
HTML er en af de teknologier, der er omfattet af WCAG. For så vidt angår brugen af henholdsvis HTML- eller PDF-formaterne, anbefaler IT- og Telestyrelsen i vejledningen om WCAG på IT- og Telestyrelsens hjemmeside, at der skal tungtvejende grunde til ikke at benytte HTML.
Fraviges dette princip, skal der benyttes best-practice med hensyn til tilgængelighed for den alternative teknologi, der benyttes.
Det betyder, at PDF-formatet undtagelsesvis kan benyttes som eneste format i forbindelse med offentliggørelse af dokumenter på offentlige hjemmesider, forudsat at dokumentet gøres tilgængeligt efter best-practice for PDF-formatet.
Det indgår i øvrigt som en del af aftalen om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, at offentlige myndigheder fra den 1. januar 2008 skal kunne modtage tekstbehandlingsdokumenter for borgere, virksomheder og andre myndigheder i formaterne ODF og OOXML.
Det er således rigtigt, når KL bemærker, at aftalen ikke betyder, at dokumenter altid skal offentliggøres i HTML. Offentliggørelse af dokumenter i HTML kan ifølge vejledningen således betragtes som en hovedregel, hvortil der er undtagelser.