Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 28 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 10. januar 2008.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 28 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 10. januar 2008 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del).

 

 

 

Spørgsmål 28

 

Ministeren bedes med udgangspunkt i gennemgangen på mødet i Videnskabsudvalget 9. januar 2008 oversende de enkelte oplægsholderes talepunkter og oversigter vedr. Videnskabsministeriets departement og de enkelte styrelser, herunder gerne inkluderende eventuelle organigrammer, hovedoversigter (f.eks. en forskningsrådsoversigt) med budgettal, grafer mv. Endvidere bedes ministeren vedlægge en oversigt over de EU-rådssammenhænge, som ministeriet indgår i, og herunder de formelle og uformelle rådsmøder, der er planlagt under det slovenske formandskab i første halvår af 2008.

 

Svar

 

Notat om Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Indholdsfortegnelse

 

1      Videnskabsministeriets koncern. 2

1.1        Nøgletal for Videnskabsministeriet 3

2      Videnskabsministeriets departement 4

3      IT- og Telestyrelsen (ITST) 6

4      Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) 9

4.1        Forskningsrådssystemet 12

5      Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) 14

5.1        Akkrediteringsinstitutionen – ACE Denmark. 18

6      CIRIUS. 20

7      Oversigt over EU-rådssammenhænge. 23

8      Videnskabsministerens talepunkter, UVT den 9. januar 2008. 24

 

 

1    Videnskabsministeriets koncern

 

 

Videnskabsministeriets vision er, at Danmark ved en offensiv strategi skal udvikle sig til et førende vidensamfund målt på evnen til at producere, tiltrække, sprede samt anvende viden og på evnen til at samarbejde nationalt som internationalt. Midlerne er bl.a.:

 

·     Uddannelser af høj kvalitet

·     Nyskabende forskningsmiljøer i verdensklasse

·     Flere vækstiværksættere.

·     Digitaliseringen af Danmark.

 

Der skal være et stærkt samspil mellem erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesmiljøerne og en tæt koordination i forhold til erhvervs- og innovationspolitikken.

 

Ministeriet skal i et tæt samarbejde med sine interessenter analysere og anvise løsninger på fremtidens udfordringer. Det skal ske med respekt for den internationale sammenhæng, som Danmark er en del af.

 

Arbejdet i ministeriet skal bygge på tre grundpiller:

-     Udvikling af faglige egenskaber, som respekteres politisk og af omverdenen i øvrigt.

-     Udvikling og pleje af personlige relationer, som skaber gode faglige resultater og understøtter kreativitet.

-     Udvikling af en arbejdsform, som muliggør og letter samarbejdet i hverdagen.

 

1.1    Nøgletal for Videnskabsministeriet

Tabel 1: Videnskabsministeriets nøgletal (bevillingstal)
mio. kr. (FFL08(II))	2006	2007	2008	2009	2010	2011
Bevillinger i alt VTU	14.989	15.231	16.842	17.330	15.720	16.217
Omsætning universiteter	18.562	18.324	19.355	19.511	19.431	19.509
-Uddannelsestilskud	4.522	4.804	5.024	5.087	4.988	4.994
-Basisforskning	4.407	4.430	5.062	5.347	5.088	5.169
-Ekstern forskning	3.579	3.747	4.043	4.227	4.436	4.473
-Øvrige	6.054	5.343	5.227	4.849	4.919	4.874
Forskningsråd i alt	1.501	1.934	2.317	2.217	1.532	1.467
Det Strategiske Forskningsråd	438	660	757	634	439	342
Det Frie Forskningsråd	927	1.036	1.065	1.035	940	920
RTI / Innovationsmidler	640	786	873	836	702	689
IKT midler	53	63	118	86	53	8
Højteknologifonden	195	274	272	272	510	589
Grundforskningsfonden	195	279	318	275	385	347
Globaliseringsreserve §35				1.032	3.718	3.995
UMTS reserve				285	285	285
Forskningsmidler	2003	…2006	2007	2008	2009	2010
Frie	61%	61%	61%	63%	66%	65%
Strategiske	39%	39%	39%	37%	34%	35%
Off. FoU % BNP	0,78%	0,75%	0,83%	0,85%	0,92%	1,00%
Erhv. FoU % BNP	1,84%	1,62%

 

	DEP	ITST	UBST	FI	CIRIUS	I alt
Medarbejdere i VTU	71	292	169	239	80	851
Universitetsuddannelser	2003	2004	2005	2006	2007	2008
Optag	19.315	19.314	20.060	19.893	21.185	21.482
Antal studerende	103.905	104.082	105.598
Heltids STÃ…	65.057	66.737	68.175	70.028	71.091	73.926
KR. pr STÃ…	64.400	64.200	63.600	62.900	66.300	66.300
Fuldførte	Hum	Samf	Nat	Tek	Sund	I alt
Fordeling % (2005)	29%	31%	16%	13%	11%	100%
Alder (median 2005)	29,8	27,8	28,4	26,3	28,4	28,3
N+1 Bachelor (2006)	49%	62%	44%		54%	54%
N+1 Kandidat (2006)	29%	48%	44%		34%	40%
Internationalisering	2001	2002	2003	2004	2005
DK stud. oph. i udlandet	3.342	3.289	3.399	3.455	3.506
UDL. Stud. Oph. i DK	2.968	3.271	3.629	3.913	4.357
Forskel	374	18	-230	-458	-851
Phd	2005	2006	2007	2008	2009	2010
optag	1.403	1.507	1.712	2.063	2.236	2.423
	2002	2003	2004	2005	2006
fuldførte	974	1.053	891	1.036	916

 

2    Videnskabsministeriets departement

 

Nedenstående organisationsdiagram viser departementets opbygning:

 

 

Departementet har ca.70 medarbejdere. Ovenfor er anført, hvem der er ledere af de respektive enheder i departementet.

 

Nøgleordene for departementets arbejde er prioritering og kvalitetssikring af ministerbetjeningen, bedst illustreret ved departementets struktur:

 

Ministersekretariatet (MS):

Står for den direkte ministerbetjening og varetager kontakten til Folketinget og det øvrige politiske system. Har ansvaret for ministerens presserelationer samt for koordinering af koncernens medie- og presserelationer.

 

VTU-Politisk Center (VPC):

Sikrer kvaliteten og koordinationen i betjeningen af ministeren og har ansvaret for den tværgående prioritering og politikudvikling på ministerområdet i samarbejde med styrelserne. Koordinerer ministeriets samlede aktiviteter.

 

Administrationspolitisk Center

Centeret består af stabsfunktioner på økonomi-, jura- og personaleområdet, organiseret i tre kontorer:

 

-     Økonomikontoret (ØKO) har det overordnede ansvar for ministerområdets samlede bevillinger og økonomistyring.

 

-     Juridisk-Administrativt Kontor (JAK) har det overordnede ansvar for den juridiske rådgivning i departementet og koordination af koncernens jurafunktion.

 

-     Sekretariatskontoret (SEK) har ansvaret for departementets løbende udvikling på de indre linier samt for udviklingen af en fælles, relevant opgaveløsning på det administrationspolitiske område på tværs af koncernen.

 

Sekretariatet for Teleklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af ITST på tele- og radiokommunikationsområdet. Nævnet, og dermed også sekretariatet, er uafhængigt af ministeriet.

 

3    IT- og Telestyrelsen (ITST)

 

Nedenstående organisationsdiagram viser ITST’s opbygning:

 

ITST er en styrelse under Videnskabsministeriet. ITST blev oprettet den 1. april 2002 ved en sammenlægning af Statens Information og Telestyrelsen.

 

I dag har ITST cirka 300 medarbejdere fordelt på 13 kontorer, direktion samt Videnskabsministeriets samlede it-afdeling, Koncern IT (KIT). Direktionen består af direktør Jørgen Abild Andersen og to vicedirektører, Finn Petersen og Marie Munk (se ovenstående organisationsdiagram).

ITST’s opgaver

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er det overordnede begreb for de opgaver, som ITST varetager. Finansloven udstikker nærmere de overordnede rammer for styrelsens opgaver. Det følger af finansloven for 2007, at ITST skal:

 

·     medvirke til at reformere den offentlige sektor gennem digital adgang og digitaliseret, sikker infrastruktur, baseret på fælles offentlige standarder og it-løsninger.

·     forbedre rammebetingelserne for IKT-erhverv samt sikre et konkurrencepræget og innovativt marked for informations- og kommunikationsteknologisk infrastruktur.

·     medvirke til, at borgerne gives trygge rammer for adgang til fremtidens vidensamfund, og at der etableres et relevant og nyttigt indhold på internettet. Alle borgere skal sikres en lettere hverdag via IKT.

ITST varetager derudover de danske interesser på it- og teleområdet i internationale organisationer og under internationale forhandlinger mm. ITST har endvidere ansvaret for at koordinere den statslige it-politik.  Styrelsen indgår som en vigtig partner i forhold til udviklingen af fællesoffentlige digitale løsninger, herunder implementering af Digitaliseringsstrategien 2007- 10. Desuden varetager ITST Koncern IT-funktionen på ministerområdet.

ITST’s primære interessenter

Styrelsens primære interessenter omfatter en lang række danske og internationale organisationer, myndigheder, råd og samarbejdsfora, herunder følgende:

·     Teleselskaberne på det danske marked, Dansk Industri, ITEK, Telekommunikationsindustrien (TI), IT-Branchen, Dansk IT, IKT-Rådet, Teleforum, Frekvensforum, Statens IT-råd, KL, Danske Regioner, Forbrugerrådet, samt store dele af den øvrige centraladministration,

·     EU-systemet, alle de europæiske teleregulatorer, OECD, International Telecommunications Union (ITU), International Telecommunications Satellite Organization (ITSO), Conférence Européenne des Administrations des Postes et des Télécommunications (CEPT) og European Telecommunications Standard Institute (ETSI)

 

ITST’s mission og vision

Inden for rammerne af gældende lovgivning og videnskabsministerens politiske udmeldinger har ITST opstillet en mission, vision og strategiske pejlemærker.

 

ITST’s mission er, at ITST skal sikre, at Danmark har optimale vækstvilkår som vidensamfund.

 

ITST’s vision er, at ITST skaber fundamentet for digitaliseringen af Danmark.

 

ITST’s nøgletal

ITST’s bevillingsindtægter (2007)[1]: 250,6 mio. kr. Heraf IT- og Telestyrelsen §19.11.04): 195,8 mio. kr. og Netværkssamfundet (§19.65.01): 54,8 mio. kr.

 

Besøg på borger.dk i 2008: Uge 1: 94.685, Uge 2: 111.054, Uge 3: 105.067. Besøg på it-borger.dk i 2008: Uge 1: 18.204, Uge 2: 21.275, Uge 3: 18.397.

 

Ved udgangen af 2007 var der i alt udstedt 1.050.821 digitale signaturer.

 

Antallet af husstande og virksomheder, der har tilgang til bredbånd er 2.8 mio. Bredbåndspenetrationen er 34,2 per 100 indbyggere, mens mobilpenetrationen[2] er 110,4 per 100 indbyggere.

 

 

 

4    Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI)

 

Det følgende organisationsdiagram viser FI’s opbygning:

 

 

FI er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. FI har 220 medarbejdere og består af 6 centre samt en direktion bestående af direktør Inge Mærkedahl og vicedirektør Hans Müller Pedersen.

 

Styrelsen blev oprettet 1. maj 2006, som en fusion af en del af departementet for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og den tidligere Forskningsstyrelse. 1. januar 2007 blev EuroCenter og Dansk Polar Center lagt ind i styrelsen.

 

Forsknings- og Innovationsstyrelsen beskæftiger sig med forskningspolitik, forskningsfinansiering, innovationspolitik, samspil mellem videninstitutioner og erhvervsliv, forskningsformidling, internationalt samarbejde og sidst men ikke mindst varetager vi sekretariatsfunktionen for en række uafhængige råd.

 

Forsknings- og Innovationsstyrelsen arbejder for:

·     Stadig bedre kvalitet og relevans i forskningen

·     Øget udnyttelse og spredning af viden og teknologi

·     Styrket internationalisering af dansk forskning og innovation

 

Det gør styrelsen ved at:

·     Være videncenter for udvikling af forsknings- og innovationspolitik både nationalt og internationalt

·     Forestå en professionel og gennemsigtig administration af tilskudsmidler til forskning og innovation, som sikrer, at tilskud gives på et sagligt grundlag til projekter med høj kvalitet, og som forventes at have stor effekt

·     Facilitere en styrket dialog om forskning og innovation.

 

Opgaver

 Det er FI’s opgave:

·     At yde en kompetent og effektiv sekretariatsbetjening af Danmarks Forskningspolitiske Råd, Koordinationsudvalget for Forskning, Det Frie Forskningsråd, Udvalgene vedrørende Videnskabelige Uredelighed, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland.

·     At yde en kompetent og effektiv service i forhold til styrelsens øvrige brugere så som forskere, forskningsinstitutioner, øvrige offentlige myndigheder og private virksomheder og fonde.

·     At bidrage til formulering af forskningspolitik og innovationspolitik som fremmer forskning af høj international standard

·     At være en kompetent deltager i internationale samarbejder af såvel politikformulerende karakter som internationalt operationelt forskningssamarbejde.

·     At informere om og yde kompetent og effektiv rådgivning om bl.a. EU-programmer rettet mod virksomheder, forskningsinstitutioner og universiteter.

·   At formidle polarforskning og viden om området til forskere.

Overordnet er forskningsrådssystemet reguleret af lov om forskningsrådgivning fra 2003, mens innovationsområdet er reguleret af lov om teknologi og innovation fra 200. Lov om forskningsrådgivning er pt. under revision. Ud over de to nævnte rammelove er der en række særlove på forsknings- og innovationsområdet, som også er henlagt til styrelsen.

 

Interessenter

FI har en meget bred kreds af interessenter, og har i princippet initiativer, der kan være relevante for alle forskere og virksomheder i Danmark. Dertil kommer en række initiativer (ofte forskellige typer af netværk), hvor også kommuner, regioner og interesseorganisationer er interessenter.

 

FI har derudover resultatkontrakter med De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) og innovationsmiljøerne.

 

FI deltager i eller varetager Danmarks interesser i en lang række internationale organisationer, lige fra EU, over CERN, European Space Agency til Nordforsk.

 

FI’s nøgletal

GTS-systemet har ca. 2800 medarbejdere og en omsætning på 2,3 mia.kr.

 

Innovationsmiljøerne har i 2006 260 virksomheder i deres portefølje. Disse virksomheder har skabt ca. 1400 nye arbejdspladser og en omsætning på 800 mio.kr.

 

Der blev i 2006 skabt 15 nye virksomheder baseret på rettighedsaftaler om ny teknologi fra offentlige forskningsinstitutioner. Der blev også indgået 115 nye aftaler om salg af patenter eller option på et sådant salg.

 

Forskningsrådene bevilgede i 2007 mere end 3 mia. kr., jf. nedenstående tabel 2.

 

Tabel 2: Bevillingerne i rådene, tusind kr. (2007)
Det Fri Forskningsråd	1035
Det Strategiske Forskningsråd	660
RÃ¥det for Teknologi og Innovation	760
Grundforskningsfonden	281
Højteknologifonden	274
I alt	3.010

4.1    ForskningsrÃ¥dssystemet

 

Nedenstående diagram viser Forskningsrådssystemets opbygning:

 

 

Det forsknings- og innovationsrådgivende system består af følgende:

 

Bevilgende organer:

·   Det Fri Forskningsråd (DFF) (formand: Jens Christian Djurhus)

     Det Frie ForskningsrÃ¥d (DFF) støtter, inden for alle videnskabelige omrÃ¥der, konkrete forskningsaktiviteter, som er baseret pÃ¥ forskernes egne initiativer, og som styrker kvaliteten og internationalisering af dansk forskning. Det Frie ForskningsrÃ¥d giver endvidere forskningsfaglig rÃ¥dgivning inden for alle videnskabelige omrÃ¥der til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. RÃ¥det bidrager desuden til at styrke formidling og anvendelse af forskningsresultater og deltager i internationalt forskningssamarbejde. Det Frie ForskningsrÃ¥d bestÃ¥r af en bestyrelse og fem faglige forskningsrÃ¥d.

 

·     Det Strategiske Forskningsråd (DSF) (formand: Peter Elvekjær)

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) giver støtte til forskning og rådgiver inden for politisk prioriterede og tematisk afgrænsede forskningsområder. Rådet bidrager til at styrke samspillet mellem offentlig og privat forskning. Rådet opsøger desuden nye forskningstendenser og kan igangsætte initiativer på baggrund heraf. Når de enkelte ministerier udbyder forskningsbevillinger, skal Det Strategiske Forskningsråd godkende uddelingsproceduren og efterfølgende foretage en forskningsfaglig vurdering af ansøgningerne. Derudover rådgiver forskningsrådet videnskabsministeren, Folketinget og andre parter efter anmodning eller på eget initiativ.

 

·     Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) (formand: Lars Mikkelgaard)

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) skal styrke den fremtidige vækst og innovation i erhvervslivet gennem teknologi- og innovationspolitiske initiativer. Rådets arbejde består af to dele. Den ene er at rådgive videnskabsministeren om teknologi- og innovationspolitik, mens den anden er at administrere de initiativer, som henlægges til rådet af ministeren.

 

·     Højteknologifonden (formand: Jørgen Mads Klausen)

Højteknologifonden er et uafhængigt organ inden for den statslige forvaltning, som giver tilskud i form af medfinansiering til højteknologiske satsninger og projekter inden for forskning og innovation.

 

·   Grundforskningsfonden (formand: Klaus Bock)

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, som blev oprettet i 1991. Fonden arbejder for at fremme dansk grundforskning inden for alle fagområder

  

RÃ¥dgivende organer

·   Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) (formand: Klaus Bock)

Koordinationsudvalget for forskning (KUF) har til opgave at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem alle de statslige forskningsbevillinger – hvad enten de ligger på institutionerne eller i fondsregi.

 

·     Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) (formand: Asbjørn Børsting). Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forskningspolitisk rådgivning. Folketinget og enhver minister kan indhente forskningspolitisk rådgivning fra rådet. Rådgivningen sker efter anmodning eller på eget initiativ. Rådets opgaver omfatter overordnet rådgivning om dansk og international forskningspolitik til gavn for samfundet

 

·   Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) (formand: Poul Lodberg). UVVU behandler sager om uredelighed i forskning. En sag rejses ved klage, og man kan også anmode om at få en sag behandlet for at blive renset for et rygte, der verserer. Videnskabelig uredelighed er i bekendtgørelsen om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed beskrevet som "forsætlig eller grov uagtsom adfærd i form af forfalskning, plagiering, fortielse eller lignende, der indebærer en utilbørlig vildledning om egen videnskabelig indsats og/eller videnskabelige resultater

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5    Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST)

 

Nedenstående organisationsdiagram viser UBST’s opbygning:

 

 

UBST er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Styrelsen blev oprettet 1. maj 2006, som en fusion af en del af departementet for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og den tidligere styrelse Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger.

 

UBST har pr. 1. januar 2008 169 medarbejdere og består af 11 kontorer samt en direktion. Direktionen i Universitets- og Bygningsstyrelsen består af styrelsesdirektør Jens Peter Jacobsen, direktør Lars Ole Hansen og vicedirektør René Bugge Bertramsen.

 

Opgaver

Danmark skal have universiteter i verdensklasse. Universiteter med stærke faglige miljøer, der kan fastholde og tiltrække de dygtigste studerende, lærere og forskere fra ind- og udland. Og som gennem forskning og uddannelse af høj kvalitet kan bidrage væsentligt til hele samfundets udvikling. Det betyder blandt andet at:

 

·     De danske universiteter skal kunne måle sig med de bedste universiteter i verden.

·     Universitetsuddannelserne skal være af høj kvalitet og have et indhold, som dækker samfundets behov for arbejdskraft med en forskningsbaseret uddannelse.

·     Universiteterne skal fortsat udvikle og videreudvikle attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark.

·     Universiteterne skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester.

 

Universitets- og Bygningsstyrelsen skal bidrage hertil.

 

UBST varetager uddannelses- og institutionspolitik, der understøtter ledelsen på universiteterne, som prioriterer og sætter mål. Opgaverne består af både drifts- udviklings- og policy orienterede aktiviteter. En væsentlig del af aktiviteterne vedrører institutions-, personale-, uddannelses- og bygningsforhold samt løbende dialog med universiteter og deres interessenter. Styrelsen varetager finanslovs- og bevillingsarbejde vedrørende universitets- og bygningsbevillinger og statsvirksomhedsordningen på bygningsområdet.

 

Overordnet er universitetsområdet reguleret af universitetsloven fra 2003 med senere ændringer, der omfatter regler for universiteternes udbud af uddannelser, styring og ledelse af universiteterne og økonomi- og personaleforhold. På en række af områderne er der udstedt bekendtgørelser med hjemmel i universitetsloven.

 

En anden central lov på universitetsområdet er lov om akkreditering fra marts 2007. Loven indebærer, at der etableres et Akkrediteringsråd, der skal foretage en faglig akkreditering af eksisterende videregående  uddannelser og forslag til nye uddannelser. Endvidere overflyttes videnskabsministerens kompetence til godkendelse af uddannelser til Akkrediteringsrådet. (Se afsnit 5.1. om akkrediteringsinstitutionen).

 

Udannelsesområdet omfatter de ordinære heltidsuddannelser: bachelor- og kandidatuddannelser, ph.d.-uddannelsen samt efter- og videreuddannelsesaktiviteter (fx masteruddannelser). De ordinære heltidsuddannelser er fuldt ud finansierede af staten, mens efter- og videreuddannelse er finansierede via statslige tilskud og deltagerbetaling efter regler om deltidsuddannelse. Centrale bekendtgørelser på uddannelsesområdet er uddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen, adgangsbekendtgørelsen og ph.d.-bekendtgørelsen.

 

Styringsdelen omfatter en række styringsopgaver i relation til de institutionelle forhold på universiteterne. Med universitetsloven fra 2003 blev universiteterne til selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, og der blev etableret bestyrelser for det enkelte universitet, hvilket har givet universiteterne en høj grad af autonomi. Selvejemodellen giver som udgangspunkt universiteterne frihed til at forvalte den enkelte institution i overensstemmelse med de ønsker, som universitetsledelsen har. Universiteterne er dog begrænset af universitetslovens regler om den nærmere forvaltning af universiteterne og er også underlagt videnskabsministerens tilsyn. Centrale styringsredskaber er udviklingskontrakter og universiteternes vedtægter.

 

Økonomi og personaleforhold omfatter dels universiteternes personaleforhold, herunder stillingsstruktur og procedure ved ansættelse af videnskabeligt personale og dels budgetteringen af de faste statslige institutionsrelaterede bevillinger til universiteterne, der falder inden for tre områder: Basisbevillinger til forskning, uddannelsesbevillinger og bevillinger til andre formål.

 

Bygningsområdet varetager ejer- og bygherrerollen for statslige ejendomme til uddannelses- og forskningsformål. Området omfatter foruden universiteterne en række institutioner/bygninger under Kulturministeriet. UBST står for udlejning, forvaltning og vedligeholdelse under den såkaldte SEA-ordning (Statens Ejendomsadministration). UBST varetager ligeledes nybyggeri og ombygninger til statslige uddannelses- og forskningsformål. Derudover varetager UBST på vegne af Undervisningsministeriet administrationen af bygninger og ejendomsforhold for de tidligere amtskommunale uddannelsesinstitutioner, gymnasier, VUC’ere, sygeplejeskoler og SOSU-skoler. Dette sker i tre regionale ejendomscentre, som er placeret i Århus, Middelfart og København.

 

Uddannelsesområdet er EU-retligt national kompetence. Selv om universitetsområdet ikke er reguleret EU-retligt, er området underlagt de generelle EU-retlige principper om fri bevægelighed og ikke-diskrimination. Det betyder bl.a., at studerende fra EU/EØS-lande skal behandles på samme måde som danske studerende, fx når de søger optagelse på en dansk universitetsuddannelse.

 

Interessenter og institutioner under UBST

De primære institutioner under UBST er universiteterne, herunder universitetsledelserne og universitetsbestyrelserne, som samtidig også er de primære interessenter for UBST. I Danmark er der otte universiteter[3]:

 

·     Københavns Universitet (KU) (Bestyrelsesformand: Bodil Nyboe Andersen. Rektor: Ralf Hemmingsen) (Antal studerende i 2005: 33.598)

·     Aarhus Universitet (AU) (Bestyrelsesformand: Jens Bigum: Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen) (Antal studerende i 2005: 25.465)

·     Handelshøjskolen i København (HHK) (Bestyrelsesformand: Anders Knutsen.  Rektor Finn Junge-Jensen) (Antal studerende i 2005: 12.077)

·     Syddansk Universitet (SDU) (Bestyrelsesformand: Johannes Due: Rektor Jens Oddershede) (Antal studerende i 2005: 10.976)

·     Aalborg Universitet (AAU) (Bestyrelsesformand: Frank Jensen: Rektor Finn Kjærsdam) (Antal studerende i 2005: 9.824)

·     Roskilde Universitetscenter (RUC) (Bestyrelsesformand: Dorte Olesen: Rektor Poul Holm) (Antal studerende i 2005: 7.888)

·     Danmarks Tekniske Universitet (DTU) (Bestyrelsesformand: Mogens Bundgaard-Nielsen: Rektor: Lars Pallesen) (Antal studerende i 2005: 4.283)

·     IT-Universitetet (ITU) (Bestyrelsesformand: Mogens Munk-Rasmussen: Rektor Mads Tofte) (Antal studerende i 2005: 987).

 

De danske universiteter er organiseret i Danske Universiteter. Rektor Jens Oddershede er fortsat fælles talsmand for de danske universiteter. Johannes Due er formand for gruppen af bestyrelsesformænd. Danske Universiteter samt gruppen af bestyrelsesformænd er sammen med universiteterne centrale interessenter for UBST.

 

UBST har desuden ansvaret for følgende institutioner/aktiviteter:

·         Den Koordinerede Tilmelding: Koordinerer optagelsen til de fleste af landets videregÃ¥ende uddannelser.

·     Dansk Dekommissionering: Har ansvaret for dekommissionering af de nukle­are anlæg på Risø.

·     Det Administrative Bibliotek: Centraladministrationens bibliotek, der også kan benyttes af offentligheden på særlige vilkår.

·     IT-Vest: Uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

·     Det Danske Institut i henholdsvis Athen og Damaskus: Selvejende institutioner, som har til formål at bevare og videreudvikle de kulturelle bånd.

·     Studenterrådgivningen: Studenterrådgivningen hjælper studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser.

·     Det Europæiske Center for Mindretalsspørgsmål: Forsker og indsamler viden og rådgiver om mindretalsspørgsmål i et europæisk perspektiv.

·         Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze: UBST har ansvaret for administrationen af den danske del af stipendieordningen.

·         Niels Bohr Arkivet: Selvejende institution med ansvar for Niels Borhs efterladte papirer.

 

 

Endelig yder UBST tilskud til Kommissionen for Den Arnamagnæanske Stiftelse til udgivelse af en oldislandsk ordbog, Det Danske Studenterhus i Paris samt til Denmark's International Study Program (DIS).

 

Nøgletal

Universiteternes omsætning var i 2006 på cirka 18,4 milliarder kroner. Tilskuddet fra UBST udgjorde cirka 11,5 milliarder kroner. Heraf udgjorde uddannelsestilskuddet cirka 4,5 mia. kr., forskning cirka 4,4 mia. kr. og kapitaltilskud samt øvrige formål cirka 2,6 mia. kr. (kilde FFL08).

 

Tabel 3: Andel af en ungdomsårgang, der forventes at fuldføre en kandidatudd, pct.
År	Alle	Mænd	Kvinder	Indvandrere og efterkommere
1990	8,2	8,8	7,4
1995	8,5	8,9	8,1	7,8
2000	12,6	12	13,3
2001	13,8	12,7	14,9	10,4
2002	14,4	13,4	15,5
2003	15,1	14,2	16,1	11,9
2004	14,2	12,5	15,9
2005	15	13,6	16,4	11,9

Kilde: Profilmodellen, modelberegninger udført for Undervisningsministeriet af UNI-C Statistik og Analyse

5.1    Akkrediteringsinstitutionen – ACE Denmark

 

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen er en uafhængig institution, som blev etableret 1. september 2007. 

 

Akkrediteringsinstitutionens formål er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en akkreditering af nye og eksisterende uddannelser. Endvidere skal Akkrediteringsinstitutionen samle national og international erfaring af betydning for akkreditering.

 

Akkrediteringsinstitutionen består af et Akkrediteringsråd og tre sekretariater: Rådssekretariatet, som varetager sekretariatsbetjening af rådet, et fagligt sekretariat, som varetager faglige opgaver ved akkreditering af universitetsuddannelser samt et ledelsessekretariat.

 

Direktør for Akkrediteringsinstitutionen er Jette Frederiksen og formand for Akkrediteringsrådet er ledelseskonsulent Søren Barlebo Rasmussen. Medlemmerne af Akkrediteringsrådet er udpeget på baggrund af deres faglige kvalifikationer inden for områderne kvalitetssikring, videregående uddannelse, forskning og arbejdsmarkedsforhold for dimittender.

 

Akkrediteringsrådet

Akkrediteringsrådet skal akkreditere nye og eksisterende videregående uddannelser på Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og Kulturministeriets område. På Videnskabsministeriets område skal Akkrediteringsrådet endvidere efterfølgende godkende nye og eksisterende universitetsuddannelser. Heri ligger også, at rådet har ansvar for legalitetskontrollen og dermed skal sikre, at uddannelserne lever op til blandt andet uddannelsesreglerne.

For universitetsuddannelsernes vedkommende baserer Akkrediteringsrådet sine akkrediteringsafgørelser på akkrediteringsrapporter udarbejdet af Det Faglige Sekretariat under ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen.

For videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Kulturministeriet vil Akkrediteringsrådets akkrediteringer komme til at basere sig på en akkrediteringsvurdering udført af EVA, Danmarks Evalueringsinstitut.

 

Det Faglige Sekretariat

Det faglige sekretariat står for følgende:

• Faglige vurderinger af nye og eksisterende universitetsuddannelser
• Nationale og internationale samarbejds- og udviklingsprojekter
• Sektoranalyser om kvalitetsarbejdet pÃ¥ de danske universiteter

 

RÃ¥dssekretariatet

Rådssekretariatet står for følgende:

• Betjening af AkkrediteringsrÃ¥det
• Forberedelse af AkkrediteringsrÃ¥dets møder
• AkkrediteringsrÃ¥dets kommunikation med operatører
• Kontakt til rÃ¥dets interessenter

 

Akkreditering af universitetsuddannelser

På universitetsområdet blev arbejdet med akkreditering af nye og eksisterende uddannelser igangsat i 2007. På Undervisningsministeriets og Kulturministeriets område forventes arbejdet igangsat i løbet af 2008. De ca. 850 eksisterende universitetsuddannelser skal akkrediteres i løbet af en femårig periode.

 

En akkrediteringsafgørelse baseres på en faglig vurdering af en uddannelse foretaget på baggrund af følgende overordnede, centralt fastsatte kriterier:

1.             Behov for uddannelsen pÃ¥ arbejdsmarkedet

2.             Forskningshøjden (forskningsbasering)

3.             Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)

4.             Uddannelsens resultater

 

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen lever op til internationale standarder for akkreditering.

 

Lovgrundlag

ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionens lovgrundlag er lov nr. 294 af 27. marts 2007: Lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven).

 

Akkrediteringen af nye og eksisterende universitetsuddannelser baserer sig på bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007: Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser. Bekendtgørelsen opstiller proceduren for anmodning fra universitetet om akkreditering og godkendelse af en universitetsuddannelse og Akkrediteringsrådets afgørelse.

 

 

6    CIRIUS

 

Nedenstående organisationsdiagram viser CIRIUS’s opbygning:

 

 

CIRIUS er en styrelse under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og har som overordnet mål at bidrage til at styrke Danmarks position i det globale samfund ved at fremme uddannelsernes internationalisering, interkulturel forståelse, integration og globalt udsyn. CIRIUS arbejder med internationalisering af hele uddannelsesområdet.

CIRIUS er organiseret i tre kontorer og tre administrative enheder. Der er ca. 80 medarbejdere i CIRIUS.

Direktionen består af direktøren. Anders Geertsen tiltræder stillingen som direktør for CIRIUS den 15. marts 2008. Kontorchef Anne Stærk er konstitueret som direktør indtil den 15. marts 2008.

 

CIRIUS’s opgaver

Støtte til internationalt uddannelsessamarbejde

CIRIUS administrerer en række programmer, der gennem økonomisk tilskud stimulerer aktører i uddannelsessektoren til at indgå i internationalt samarbejde eller deltage i international mobilitet.

 

De største programmer er EU-programmerne Aktive unge og Livslang Læring (LLP), der yder tilskud til internationalt samarbejde på ungdomsområdet og indenfor følgende uddannelsesområder: grundskole og ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og voksenuddannelser.

Udover de store EU-programmer administrerer CIRIUS de nordiske uddannelsesprogrammer Nordplus og NordBUK og en række andre uddannelsesaftaler, herunder bilaterale aftaler med forskellige lande om udveksling af elever, studerende og undervisere.

Samlet uddeler CIRIUS støttemidler for ca. 100 mio. kr. om året til internationalt uddannelsessamarbejde.

Markedsføring af Danmark som uddannelsesland

Som opfølgning på regeringens globaliseringsstrategi Fremgang, fornyelse og tryghed (april 2006) og aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark (april 2007) har regeringen i juni 2007 vedtaget National strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland. Strategien er vedtaget efter konsultation af forligspartierne. Der er afsat i alt 24 mio. kr. til markedsføring af Danmark som uddannelsesland i perioden 2007-2010.

 

Den nationale strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland iværksætter en statsligt forankret markedsføringsindsats, der skal supplere og understøtte danske uddannelsesinstitutioners egne indsatser for at tiltrække dygtige udenlandske studerende til Danmark. Den nationale indsats varetages af CIRIUS i tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og de uddannelsesansvarlige ministerier – Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet - og andre relevante ministerier, først og fremmest Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Anerkendelse af udenlandske kvalifikationer

CIRIUS vejleder om og vurderer udenlandske uddannelseskvalifikationer på alle niveauer og fra alle lande. CIRIUS’s vurderinger bruges bl.a. i forbindelse med ansøgning om job og videre studier i Danmark af personer med udenlandske uddannelseskvalifikationer.

 

CIRIUS’s vurderinger er bindende i en række tilfælde, blandt andet for optag på danske uddannelsesinstitutioner for personer med en udenlandsk eksamen. CIRIUS har et tæt samarbejde med danske videregående uddannelsesinstitutioner om vurdering af udenlandske gymnasiale uddannelser til brug for institutionernes afgørelser om optag af udenlandske studerende. CIRIUS arbejder desuden tæt sammen med andre myndigheder og organisationer, som beskæftiger sig med integration på arbejdsmarkedet.

 

Siden oktober 2007 har CIRIUS haft til opgave at vurdere udenlandske uddannelseskvalifikationer til brug for udlændingemyndighedernes behandling af ansøgninger om ”green card” (midlertidig opholdstilladelse med henblik på jobsøgning i Danmark).

 

Lovregulerede erhverv

I Danmark har vi ca. 100 såkaldte lovregulerede erhverv,– dvs. erhverv, der alene kan udøves af personer, der har opnået autorisation hertil. CIRIUS er koordinerende myndighed for anerkendelse af udenlandske kvalifikationer inden for de lovregulerede erhvervsområder. På europæisk plan er området reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

 

CIRIUS har som koordinerende myndighed tæt kontakt med EU- Kommissionen og de myndigheder i Danmark, der står for autorisation inden for de lovregulerede erhvervsområder, fx Sundhedsstyrelsen der er kompetent myndighed for autorisation af fx læger og sygeplejersker, Fødevarestyrelsen der er kompetent myndighed for dyrlæger, og Sikkerhedsstyrelsen der er kompetent myndighed for elinstallatører.

Sekretariat for Kvalifikationsnævnet

CIRIUS varetager sekretariatsfunktionen for Kvalifikationsnævnet, der blev nedsat af undervisningsministeren i 2002 som klageinstans for danske uddannelsesinstitutioners afgørelser om merit for udenlandsk uddannelse. Kvalifikationsnævnet har fået udvidede kompetencer pr. 1. april og pr. 1. august 2007 som følge af ændringer i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og visse love på voksen- og efteruddannelsesområdet. Nævnet er nu klageinstans for afgørelser om merit eller forhåndsmerit for dansk såvel som udenlandsk uddannelse på Kulturministeriets og Undervisningsministeriets uddannelser, afgørelser om merit for udenlandsk uddannelse på Videnskabsministeriets uddannelser, samt afgørelser om anerkendelse af realkompetence på visse voksen- og efteruddannelser.

 

Sekretariat for RÃ¥det for Internationalisering af Uddannelserne

Rådet for internationalisering af Uddannelserne blev etableret pr. 1/1 2007 og består af 9 medlemmer. Rådet rådgiver ministeren om fremme af internationaliseringen af de danske uddannelser. Rådet rådgiver om internationalisering på alle niveauer af uddannelsessystemet.

 

7    Oversigt over EU-rÃ¥dssammenhænge

 

Videnskabsministeren har EU-sager på dagsordenen inden for følgende tre rådsformationer:

 

• RÃ¥det for konkurrenceevne, som omhandler indre marked, industri og forskning. Sagerne vedrørende forskning, herunder innovation, hører under Videnskabsministeriet.
• RÃ¥det for transport, telekommunikation og energi, hvor sagerne vedrørende it og telekommunikation hører under Videnskabsministeriet.
• RÃ¥det for uddannelse, ungdom og kultur, hvor Videnskabsministeriet er ressort for de punkter, som omhandler videregÃ¥ende uddannelser og universiteterne. Sagerne om uddannelse behandles i Folketingets Uddannelsesudvalg.

 

Der afholdes følgende rådsmøder i Rådet for konkurrenceevne i 1. halvår 2008:

• 25. - 26. februar 2008
• 14.-16. april 2008 (uformelt rÃ¥dsmøde)
• 29. - 30. maj 2008

 

Der afholdes følgende rådsmøder i Rådet for transport, telekommunikation og energi i 1. halvår 2008:

• 28. februar 2008 (energi)
• 7.- 8. april 2008 (transport)
• 6. juni 2008 (energi)
• 12.- 13. juni 2008 (telekommunikation og transport)

 

Der afholdes følgende rådsmøder i Rådet for uddannelse, ungdom og kultur i 1. halvår 2008:

• 14. februar 2008

·         21.- 22. maj 2008

 

8    Videnskabsministerens talepunkter, UVT den 9. januar 2008

 

Arrangement: Gennemgang af de væsentligste problemstillinger ved nytårsmøde i UVT, Folketinget, vær. 2-145

Hvornår:    Onsdag den 9. januar 2008, kl. 13.30 – 15.00

 

 

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

 

Kære videnskabsudvalg

 

Først og fremmest vil jeg gerne ønske jer alle sammen et rigtig godt nytår og sige velkommen til udvalgets nye medlemmer.

 

 

På mødet i dag vil jeg give et overblik over ministeriets ressortområde.

 

En del af jer kender selvfølgelig allerede området ganske godt, men alligevel syntes jeg, at vi skylder de nye medlemmer en introduktion.

 

Videnskabsministeriet består af et departement og fire styrelser. Efter valget sidste år er der kommet en ny styrelse til, som er flyttet fra Undervisningsministeriet.

 

Det er CIRIUS, der arbejder med internationalisering af uddannelsesområdet.

 

Derudover er de tre andre styrelser: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Universitets- og Bygningsstyrelsen og IT- og Telestyrelsen.

 

Jeg vil nu ganske kort nævne nogle af de emner som jeg gerne ser, at vi drøfter og arbejder sammen om i det kommende år og selvfølgelig også i tiden derefter.

 

På universitetsområdet vil jeg gerne fremhæve:

 

Spørgsmålet om administrative forenklinger for universiteterne, hvor der er nedsat en arbejdsgruppe.

 

Arbejdsgruppen er kommet med en status rapport, hvor de nævner ni anbefalinger til regelsanering på universiteterne. Vi er allerede i gang med at se på en række af disse punkter.

 

Derudover er der spørgsmålet om fleksible stipendier, hvor der er indført en friplads- og stipendieordning målrettet mod dygtige studerende fra 3. lande.

 

Universiteterne har fremført ønske om en endnu mere fleksibel ordning. Det er noget som vi kan se på i den kommende tid.

 

Der er også spørgsmålet om basismidler efter kvalitet, hvor regeringen stiler efter, at universiteternes basismidler skal fordeles på baggrund af kvalitet.

 

Endvidere er der udmøntningen af den nationale strategi for markedsføring af Danmark som uddannelsesland.

 

Den nationale strategi iværksætter en statsligt forankret markedsføringsindsats af Danmark som uddannelsesland.

 

På Forsknings- og Innovationsområdet område vil jeg gerne fremhæve:

 

Kinastrategien som skal præsenteres i starten af året. I denne uge er der en delegation fra Videnskabsministeriet i Kina for at præsentere strategien og få input til den konkrete udmøntning.

 

Derudover er der den såkaldte UNIK pulje, der er en pulje som universiteterne kan søge til større forskningsmæssige satsninger.

 

Der er også spørgsmålet om balancen mellem den frie og den strategiske forskning.

 

Det er et emne som vi har diskuteret meget i 2007 og det vil sikkert også komme op i 2008.

 

Med fare for at gentage mig selv vil jeg sige, at der er sket en væsentlig stigning i bevillinger både på det frie og på det strategiske område.

 

Derudover vil jeg også nævne, at der er sket en procentuel stigning i andelen af de frie midler.

På IT- og Teleområdet område vil jeg gerne fremhæve:

 

Aftalen om offentlige myndigheders obligatoriske anvendelse af åbne standarder.

 

Fra den 1. januar 2008 skal offentlige myndigheder indarbejde krav om åbne standarder når der indkøbes nye it-løsninger. Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til anvendelsen af åbne standarder.

 

Derudover kan jeg nævne, at EU-Kommissionen har fremlagt forslag til revision af de direktiver som reguleringen af telemarkedet er baseret på.

 

Det er noget som vi vil komme til at drøfte i den kommende tid både her og i Europaudvalget.

 

I 2007 fik vi den første barometermåling af danskernes it-færdigheder. I starten af i år kommer der en ny barometermåling.

 

Der har været en del debat henover året, og lige inden jul præsenterede jeg nogle strategiske initiativer på området. Jeg ser frem til at se de nyeste resultater.

 

Derudover ser jeg frem til at se udmøntningen af den strategi for e-læring som regeringen præsenterede i 2007.

 

På it-sikkerhedsområdet skal vi finde en ny model for arbejdet, da kommissoriet for det såkaldte it-sikkerhedspanel udløb ved årsskiftet.

 

Jeg har drøftet den fremtidige organisering med partiernes it-ordførere tidligere i dag.

 

Derudover er der iværksat et udbud om en ny digital signatur, som forhåbentlig kan medvirke til at give endnu flere muligheder for danskerne.

 

På den internationale scene har vi iværksat det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt, der forhåbentlig skal gøre Danmark større og rigere.

 

Kontinentalsokkelprojektet skal identificere de havområder, hvor krav om retten til nye havbundsområder kan fremsættes over for FN.

 

Det er projekt, der kommer til at løbe frem til 2014, hvor Danmark senest skal fremsætte sine krav på udvidede zoner overfor FN.

 

Jeg vil også nævne, at den 31. januar 2008 offentliggør Fremtidspanelet deres bud på de største udfordringer på Videnskabsministeriets område.

 

Jeg glæder mig meget til at se hvilke udfordringer de har identificeret.

 

Derudover er der selvfølgelig også finansloven for 2008 som forhandles i øjeblikket.

 

Nu skal vi jo ikke have en detaljeret drøftelse af alle de emner som jeg har nævnt, men jeg vil naturligvis gerne svare på jeres spørgsmål.