Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 229 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 3. oktober 2008.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 229 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 3. oktober 2008 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del).
Spørgsmål 229
Vil ministeren tage initiativ til, at der ved store it-projekter udarbejdes såkaldt “business case†vurderinger, sådan at afledte forventede besparelser indarbejdes i projektet?
Svar
Det er min opfattelse, at offentlige myndigheder til stadighed skal blive bedre til at gennemføre it-projekter, og business cases bør naturligt indgå i dette arbejde. Der har aktuelt været fokus på anvendelse af business cases for it-projekter i Statens It-råd og i regi af det fællesoffentlige digitaliseringssamarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regioner.
Finansministeriet udsendte den 26. april 2008 et cirkulære, der betyder, at alle statslige virksomheder er forpligtet til at anvende en business case-model i forbindelse med nye digitaliseringsprojekter pÃ¥ ti millioner kroner eller derover. Business case-modellen er et initiativ i â€Strategien for digitalisering af den offentlige sektor 2007–2010†og er udarbejdet i et samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regioner.
Statens It-råd, der består af repræsentanter fra samtlige ministerier, har netop udarbejdet en vejledning om ministeriernes it-strategier, hvori det anbefales, at ministerierne indarbejder retningslinjer for anvendelsen af business cases i deres it-strategier på koncernniveau. Jeg sendte den 2. oktober 2008 vejledningen om it-strategier ud til regeringens øvrige medlemmer.
I forlængelse af Finansministeriets cirkulære anbefales det, at business cases også anvendes i forbindelse med it-projekter under ti millioner kroner, hvor det er hensigtsmæssigt. Omfanget og detaljeringsgraden i business casen bør stå mål med indsatsen og den løsning eller det initiativ, som den skal belyse.
Til udvalgets spørgsmål er vedlagt avisartikler om borger.dk og sundhed.dk. I forlængelse heraf kan jeg oplyse, at der i forbindelse med borger.dk har været udarbejdet en overordnet business case. Samtidig har sundhed.dk til brug for denne besvarelse oplyst, at overvejelser og dokumentation for effektivisering indgår løbende i arbejdet med sundhed.dk.