Svar på spørgsmål 216 (Alm. del):

I brev af 15. september 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 216:

"Ministeren bedes redegøre for, om personer med handicap bliver kompenseret i forhold til deres handicapbetingede behov, når de studerer i kortere eller længere tid i udlandet, herunder hvorvidt de modtager den nødvendige adgang til tegnsprogstolk, dækning af handicapbetingede merudgifter, adgang til specialpædagogiske hjælpemidler, hjælp til personlig pleje og ledsagelse?"

 

Svar:

I forlængelse af mit svar på spørgsmål 215 kan jeg oplyse, at lovgivningen under Undervisningsministeriet åbner mulighed for, at studerende med handicap bliver kompenseret i forhold til deres handicapbetingede behov, når de studerer i udlandet.

 

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, som administrerer den special-pædagogiske støtteordning oplyser, at erfaringer med studerende med funktionsnedsættelser, der studerer i udlandet, især knytter sig til studerende med ordblindhed, men også enkelte studerende med et synshandicap har gjort brug af muligheden for studier i udlandet.

 

Til gengæld er der gjort meget få erfaringer med studerende med behov for tegnsprogstolk. Formelt er der ingen hindringer for at få adgang til tegnsprogstolk i udlandet, men det begrænsede antal ansøgninger skal formentlig ses i lyset af, at tegnsprog er nationale, idet hvert land har sine egne tegn. Det vil derfor kræve, at den døve studerende tilegner sig det nationale (tegn)sprog i det land, hvor der skal studeres. Anvendelse af dansk tolk vil normalt ikke kunne lade sig gøre af faglige og økonomiske grunde. Det vil således ikke være muligt for tolken på en og samme tid at oversætte fra et fremmedsprog og oversætte til tegnsprog. Ligeledes vil danske tolke ikke kunne anvendes af økonomiske grunde, da udgiften ikke må overskride støtteniveauet ved studier i Danmark.

 

Specialpædagogiske hjælpemidler og studiematerialer på særlige medier udgør sjældent et problem ved studier i udlandet, idet leverance kan ske fra Danmark på samme økonomiske niveau som for studerende på danske uddannelsesinstitutioner. I nogle tilfælde vil der blot skulle ske en mindre tilretning af hjælpemidlet, for at det kan anvendes på det udenlandske uddannelsessted.

 

Endelig rejses der spørgsmål om dækning af handicapbetingede merudgifter, samt hjælp til personlig pleje og ledsagelse. Udgifter af denne karakter anses ikke for omfattet af det undervisningsministerielle sektoransvar.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder