Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på alm. del – spørgsmål nr. 199 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. juli 2008.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Alm. del – spørgsmål nr. 199 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 4. juli 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

 

 

Spørgsmål 199

 

Idet der henvises til UVT alm. del - bilag 196, bedes ministeren redegøre for, hvilke uddannelser fra EU-lande, Danmark uprøvet må anerkende, ligesom ministeren bedes oplyse, om en anerkendelse følger en ansøgers EU-borgerskab eller stedet, hvor uddannelsen er taget.

 

Svar

 

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der ønskes svar på, hvilke udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer fra andre EU-lande, som Danmark umiddelbart er forpligtet til at anerkende. Endvidere forudsættes det i besvarelsen, at spørgsmålet er rettet mod uddannelsesbeviser/autorisationer udstedt i en EU-medlemsstat.

 

I den forbindelse kan jeg oplyse, at visse udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer i EU er underlagt reglerne om automatisk anerkendelse. Denne anerkendelsesform har hjemmel i Indre Markeds direktiver om arbejdskraftens fri bevægelighed, og i den forbindelse navnlig anerkendelsesdirektivet fra 2005, som er gennemført i dansk ret.

 

Anerkendelsesdirektivet omfatter som udgangspunkt statsborgere fra EU-/EØS-medlemsstater og statsborgere fra lande, som EU har indgået aftale med herom samt uddannelsesbeviser/autorisationer, der er udstedt af disse lande.

 

Direktivet reviderer, samler og erstatter en række af de gældende direktiver for området vedrørende lovregulerede erhverv. Et lovreguleret erhverv er kendetegnet ved, at man skal have nogle bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve sit erhverv - eksempelvis som læge - der kræver en autorisation fra Sundhedsstyrelsen.

 

Direktivet viderefører, at der for nogle uddannelser/erhverv gælder en automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannelseskrav, som på forhånd er aftalt mellem EU-/EØS-medlemsstaterne samt andre lande, som EU har indgået aftale med herom. Kravene er ens i alle medlemsstater, og omfatter følgende erhverv: læge, tandlæge, visse læge- og tandlægespecialer, dyrlæge, almindelig sygeplejerske, jordemoder, farmaceut og arkitekt.

 

Derudover viderefører direktivet reglerne om automatisk anerkendelse inden for visse former for erhvervsvirksomhed på baggrund af relevant erhvervserfaring. Her i landet sker anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring inden for visse erhverv inden for Sikkerhedsstyrelsens område som eksempelvis VVS- og el-installatør.

Med gennemførelsen af direktivet er der som noget nyt mulighed for, at statsborgere fra de nævnte lande kan arbejde her i landet midlertidigt og lejlighedsvist uden at skulle ansøge om dansk autorisation.

 

Det kræver dog, at erhvervet også er lovreguleret i hjemlandet. Konkret betyder det, at for eksempel en erhvervsdykker fra Spanien på baggrund af sit spanske autorisationsbevis umiddelbart kan søge ansættelse og påbegynde et arbejde i Danmark, hvis der er tale om en midlertidig erhvervsudøvelse (fri udveksling af tjenesteydelser). Er erhvervet ikke lovreguleret i hjemlandet, er det et krav, at personen har arbejdet i mindst to år i løbet af de sidste ti år inden for det pågældende erhverv.

 

Det skal bemærkes, at det kan kræves, at personen anmelder sig til den relevante myndighed, inden arbejdet påbegyndes. Der kan i den forbindelse kræves oplysninger om den pågældendes lovlige etablering i hjemlandet og de erhvervsmæssige kvalifikationer.

 

Desuden gælder, at der inden for erhverv, der har konsekvenser for offentlig sundhed og sikkerhed, under visse betingelser er mulighed for en forhåndskontrol af den pågældendes kvalifikationer.