Â
Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K
|
Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 164 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. maj 2008.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Â
Spørgsmål nr. 164 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. maj 2008 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del).
Spørgsmål 164
Hvilke initiativer har regeringen taget for at sikre, at den danske fødevareforskning matcher ikke bare de svenske tiltag, men også det generelle voksende behov for forskning og udvikling inden for den vigtige sektor, idet der i starten af maj indledes en satsning på 300 mio. SEK til forskning i levnedsmidler ved Lunds Universitet via bl.a. Lund University Food Service, hvor målet er at gøre Lund til centrum for udvikling af nye fødevarer?
Svar
De danske universiteter har stærke faglige miljøer inden for forskellige aspekter af fødevareforskningen, og universiteterne understøttes af regeringens betydelige forøgelse af midlerne til offentlig forskning og udvikling.
I 2008 udmøntes 2 mia. kr. fra globaliseringspuljen til forskning og udvikling, heraf øremærkes 500 mio. kr. som ordinære basismidler til universiteterne. Det er de enkelte universiteters ledelser, der har ansvaret for prioriteringen af basismidlerne til forskellige fagområder.
Som en del af globaliseringsaftalen blev der i 2006 indgået aftale om at afsætte i alt 1,4 mia. kr. til strategisk forskning, heraf 430 mio.kr. til fødevarer, sundhed og miljø samt 671 mio. kr. til vedvarende energi, miljø og transport. Her er det muligt at søge penge til fødevareforskning på lige fod med andre forskningsfelter.
Herudover uddeles der på forskellig vis midler i konkurrence med henblik på at understøtte opbygningen eller udbygningen af større forskningsmiljøer inden for et bredt spektrum af fagområder.
I øjeblikket vurderes ansøgninger fra universiteterne om investeringer i forskning fra UNIK puljen. Ansøgningerne spænder over et bredt emnefelt. Puljen indeholder i alt 480 mio. kr. i 2008 og 2009 og udmøntes omkring årsskiftet.
Danmarks Grundforskningsfond udbyder med ca. to års mellemrum finansiering af grundforskningscentre inden for alle fagområder. Grundforskningsfonden har i øjeblikket mulighed for at udbetale ca. 250 mio. kr. årligt.
Endelig vedrører flere af de 21 forskningstemaer i det nyligt udsendte FORSK2015-katalog forskellige aspekter af fødevareforskning. Disse temaer vil indgÃ¥ i de kommende politiske drøftelser med forligspartierne om udmøntning af de endnu ikke udmøntede midler i globaliseringspuljen. Â