Udvalget for Videnskab og Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 8 – 15 (Alm. del - bilag) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. december 2007.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 


 

Spørgsmål nr. 8 – 15 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 14. december 2007 til Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. Del)

 

Spørgsmål 8

 

Ministeren bedes bekræfte, at det er korrekt, at ministeriet er i færd med at udarbejde en omfordelingsmekanisme med en ranking 1-8, baseret på udvalgte målekriterier, jf. fremstillingen i Forskerforum (Forskerforum nr. 210, december 2007).

 

Svar

 

Videnskabsministeriet er i dialog med universiteterne om udarbejdelse af en ny fordelingsmekanisme for universiteternes basismidler. Der drøftes en model, der på baggrund af udvalgte kvalitetsindikatorer sammenligner universiteternes præstationer inden for forskning, uddannelse og videnspredning.

 

Spørgsmål 9

 

Ministeren bedes oplyse, hvad der er hensigten med indførelse af et sådant måle- og omfordelingssystem, dvs. hvilket problem, som indførelsen skal løse?

 

Svar

 

Hensigten med den nye fordelingsmodel er at skabe en fordelingsmekanisme for basismidler, der er bedre end den nuværende primært historisk betingede fordelingsnøgle. Regeringen ønsker, at basismidlerne skal drejes over mod de universiteter, der har den højeste kvalitet.

 

 

Spørgsmål 10

 

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af basismidlerne, som skal inddrages i dette omfordelingsspil, dvs. om det bliver 3, 5, 10 pct. Eller en helt anden procentsats, samt hvad der bliver kriteriet for fastlæggelsen af denne procentsats.

 

Svar

 

Der er endnu ikke taget stilling til hvor stor en andel af basismidlerne, der årligt skal omfordeles.

 

Spørgsmål 11

 

Ministeren bedes bekræfte, at konsekvensen af omfordelingen bliver efter de principper og som i den test, som fremstillet i Forskerforum, hvoraf det fremgår af RUC f.eks. kan vinde 5 mio. kr. eller tabe 10 mio. kr. (Forskerforum nr. 210, december 2007).

 

 

Svar

 

De beregninger, der er lavet af Forskerforum, kan ikke bekræftes. Videnskabsministeriet overvejer aktuelt modellens udformning. De anførte resultater kan ikke genkendes.

 

Spørgsmål 12

 

Ministeren bedes oplyse, hvilke nye krav registreringen af målekriterier stiller til universiteterne og til universiteternes ansatte. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvilken arbejdsindsats der forventes forbrugt hertil (opgjort i årsværk), samt hvilke administrative enheder (opgjort i årsværk), der skal opbygges hhv. i ministeriet og på de enkelte universiteter som følge af indførelse af omfordelingsmekanismen.

 

Svar

 

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre universiteternes forbrug af årsværk i forbindelse med registreringer, men det forventes at blive beskedent. De fleste af modellens indikatorer tager således udgangspunkt i registreringer, som foretages i forvejen, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af universiteternes årsrapporter og indberetninger til Rektorkollegiets – nu Danske Universiteters - nøgletal.

 

Spørgsmål 13

 

Ministeren bedes oplyse, om de faglige eksperter fra Center for Forskningsanalyse er inddraget i arbejdet med at udarbejde målekriterier.

 

Svar

 

Der har ikke været inddraget medarbejdere fra Center for Forskningsanalyse. Udvikling af indikatorer og datagrundlag er sket i tæt samarbejde med universiteterne bl.a. i en de arbejdsgrupper, hvortil universiteterne har udpeget relevante eksperter.

 

Spørgsmål 14

 

Ministeren bedes kommentere den protest fra dele af det nordjyske erhvervsliv over afskaffelsen af gruppeeksamen, hvor kritikerne kalder afskaffelsen 'en fejl', og ministeren bedes fortælle, hvem i det nordjyske erhvervsliv som støtter afskaffelsen af gruppeeksamen.

 

Svar

 

Jeg kan oplyse, at det overordnede formål med regeringens beslutning om at afskaffe gruppeprøver er, at det eksamensbevis, som den færdige kandidat skal søge ansættelse på, skal udtrykke den enkelte kandidats faglige viden og kompetencer. En arbejdsgiver skal således kunne ansætte kandidater ud fra eksamensbeviser, som indeholder dokumentation af, hvad den enkelte kan, og ikke ud fra hvad en gruppe studerende i givne sammenhænge har været i stand til at præstere sammen.

 

Regeringen ønsker imidlertid ikke at blande sig i det enkelte universitets faglige profil og arbejdsformer. Hvis indlæringen af uddannelsens faglige mål efter universitetets vurdering bedst opnås gennem gruppe- og projektarbejde, er det den arbejdsform, som skal anvendes. De faglige kompetencer kan derfor godt være opnået gennem en forudgående gruppeproces, men det er den enkelte studerendes faglige viden og kompetencer, der skal måles ved en eksamen.

 

Med de nye regler har vi fået skabt sikkerhed for, at alle studerende er sikret lige muligheder for at demonstrere deres faglige kompetencer ved en individuel eksamen, at hver karakter på eksamensbeviset er udtryk for den enkeltes individuelle præstationer, samt at de studerende fortsat via gruppe- og projektarbejde kan samarbejde om løsning af komplekse problemstillinger.

 

 

Spørgsmål 15

 

Ministeren bedes forklare, hvad der er grundlaget for og årsagen til (bl.a. ansættelsesbekendtgørelse m.m.) til, at et voksende antal professorbesættelser kan ske uden opslag, samt om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med regeringens politik om konkurrenceudbydelse, når f.eks. 43 pct. af alle professorstillinger gennemføres uden opslag, som det fremgår af rapporten ”Fornyelse i forskerstaben” (UNI-C, november 2007).

 

Svar

 

Inden for det naturvidenskabelige hovedomrÃ¥de blev 26 ud af 60 professorstillinger besat uden opslag i perioden 2004-2006, hvilket svarer til 43 pct. Dette tal repræsenterer dog ikke det generelle billede, hvor kun 11 pct. eller sammenlagt 40 professorstillinger blev besat uden opslag.

 

Det er det alt overvejende udgangspunkt, at stillinger ved offentlige institutioner skal slås op. Universiteterne kan dog i visse tilfælde undlade at opslå en stilling, blandt andet hvor eksterne bevillingsgivere har stillet midler til rådighed for ansættelse af en specifik forsker. Ved sådanne ansættelser er der mulighed for at undlade at opslå stillingen, når en positiv faglig bedømmelse har fundet sted. I perioden 2004-2006 blev 38 professorer ansat med eksterne midler.

 

Proceduren for ansættelse af videnskabeligt personale er reguleret af bekendtgørelse nr. 170 af 17. marts 2005 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter. Sidst der blev bedt om bemærkninger til bekendtgørelsen, blev det foreslået, at stillinger i højere grad skulle kunne besættes uden at blive opslået. Blandt andet med henvisning til den omtalte undersøgelse har jeg afvist dette ønske.