Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 107 (Alm. del) stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. april 2008.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Helge Sander

 

 

Spørgsmål nr. 107 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 15. april 2008 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (Alm. del)

 

 

Spørgsmål 107

 

Ministeren bedes orientere udvalget, om der findes andre lande, hvor der i deres universitetslovgivning står, at den politisk ansvarlige minister har ret til at pålægge universiteterne bestemte forskningsopgaver (svarende til §33, stk. 2 i den danske universitetslov)?

 

Svar

I Danmark varetages den forskningsbaserede myndighedsbetjening hovedsageligt af universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

 

Universitetslovens § 33, stk. 2, kan kun anvendes på de typer af opgaver, som indtil 1. januar 2007 blev udført af sektorforskningsinstitutionerne i medfør af § 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner, og som sammenfattes under betegnelsen forskningsbaseret myndighedsbetjening. Bestemmelsen kan således ikke bruges på universitetets øvrige opgaver, som er fastsat i lovens formålsbestemmelse.

 

Endvidere skal to betingelser være opfyldt, før bestemmelsen kan finde anvendelse.

 

Væsentlig samfundsmæssig betydning

De omtalte opgaver skal være af væsentlig samfundsmæssig betydning, som det vil være uforsvarligt ikke at udføre. Bestemmelsen kan således ikke anvendes på alle de opgaver, som universitetet har overtaget på myndighedsområdet men kun på opgaver, hvor den manglende udførelse har afgørende betydning for mennesker, dyr eller miljøet.

 

Undtagelsesvis

Bestemmelsen finder kun anvendelse i tilfælde af uenighed. Det vil sige, hvis et universitet og vedkommende minister trods ihærdige forsøg ikke kan blive enige om at indgå en aftale om opgavens udførelse.

 

Der er således tale om en meget snæver undtagelsesbestemmelse, som kun yderst sjældent vil kunne finde anvendelse.

 

Derfor er det også en regelkonstruktion, som det er vanskeligt at sammenligne med andre lande, idet der typisk vil være tale om en ”force majeure” klausul, ligesom universitetslovens § 33, stk. 2.

 

Vi har undersøgt forholdene i Sverige og Norge. Fra disse undersøgelser kan jeg oplyse, at Norge ikke umiddelbart har bestemmelser, der svarer til § 33, stk. 2. Ifølge den svenske högskolaforordning er der enheder (inrättningar) ved et universitet, der har særskilte regelsæt og varetager opgaver, som regeringen anser for vigtige. Universitetet har derfor fået i opdrag at varetage disse opgaver.