|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål 97 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 22. april 2008 (UUI Alm. Del).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om der siden retsforbeholdets introduktion har været tilfælde, hvor Danmark - eventuelt som følge af domme fra EF-domstolen eller andre afgørelser fra EU’s institutioner - har måttet foretage ændringer i udlændingeloven eller den dansk praksis herom?
Svar:
Â
Danmarks undtagelse på retsområdet vedrører på Integrationsministeriets område– med undtagelse af enkelte regler på visumområdet – retsakter, der er vedtaget med hjemmel i afsnit IV i Traktaten om det Europæiske Fællesskab om visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den frie bevægelighed for personer. EF-domstolen har ikke kompetence over for Danmark for så vidt angår de retsakter, vi har undtagelse over for. Derfor har Danmark ikke måttet ændre i udlændingeloven eller praksis som følge af sager, hvor dommen har drejet sig om retsakter, som er omfattet af den danske undtagelse på retsområdet.
EF-domstolen har afsagt domme i sager, der bl.a. har drejet sig om rækkevidden af EU’s regler om fri bevægelighed for EU-borgere og deres familiemedlemmer. Her er der tale om regler, der ikke er omfattet af vores undtagelse. Danmark er derfor forpligtet til gennem nødvendige ændringer i lovgivning og praksis at sikre, at Danmark på dette område lever op til EF-domstolens praksis – akkurat som det er tilfældet på de øvrige dele af EU-samarbejdet, hvor vi ikke har undtagelser.
Hertil kommer Schengen-området. Danmark deltager som bekendt i Schengen-samarbejdet. Som følge af undtagelsen på retsområdet deltager vi dog kun på mellemstatsligt grundlag. Danmark har hidtil tilsluttet sig alle undtagelsesbelagte retsakter på mellemstatligt grundlag efter forelæggelse af spørgsmålet om en sådan tilslutning for Folketinget. En sådan efterfølgende mellemstatlig tilslutning kan kræve, at vi ændrer udlændingeloven eller praksis. Et eksempel er ved lov nr. 134 af 20. marts 2002, hvorved man sikrede dansk gennemførelse af Rådets forordning nr. 1091/2001 af 28. maj 2001 om fri bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold. Ændringen vedrører udlændingelovens § 2 b, stk. 3, der etablerer retten til at tage ophold i Danmark i op til tre måneder for personer, der har et visum, der er udstedt af et andet Schengenland til et ophold af længere varighed i det pågældende Schengenland.
Der har ikke været afsagt domme fra EF-Domstolen på Schengen-området, som har givet anledning til ændringer i udlændingeloven og tilknyttet praksis.