|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål 96 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 22. april 2008 (UUI Alm. Del).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke ændringer af udlændingeloven det ville afstedkomme, såfremt Danmark afskaffer sit nuværende retsforbehold?
Svar:
Regeringen agter for nærværende ikke at søge undtagelsen på retsområdet afskaffet, men ændret til en tilvalgsordning.
Lissabon-traktaten åbner for, at undtagelsen på retsområdet ændres, så det bliver en såkaldt tilvalgsordning, hvorefter Danmark får ret til at tilvælge retsakter fra sag til sag, men ikke pligt til at gøre det. Tilvælger Danmark ikke en retsakt, vil Danmark ikke være bundet af den. En ændring af undtagelsen til en tilvalgsordning vil ikke ændre på, at regeringen fortsat vil føre en fast og fair udlændingepolitik i overensstemmelse med flertallet i Folketinget.
En ændring af undtagelsen til en tilvalgsordning kræver, at Folketinget først vedtager en lov herom, som derefter bekræftes ved en folkeafstemning. Lovforslag herom er som bekendt ikke forelagt Folketinget.