Dato:	7. maj 2008
	Kontor:	Lovkontoret
	J.nr.:	2008/4011-247
	Sagsbeh.:	JVD

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 9. april 2008 (Alm. Del).

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, om hun er enig i konklusionen, som Dansk Avis Omdeling drager af et brev per 31. marts 2008 fra Integrationsministeriet, om at Dansk Avis Omdeling har fået en dispensation til at ansætte avisbude til under gennemsnitligt 30 timer i ugen i en periode på over en måned”

Svar:

Jeg kan oplyse, at Dansk Avis Omdeling ikke har fået dispensation fra den omhandlede 30 timers-regel.

 

Jeg skal indledningsvist bemærke, at besvarelsen af dette udvalgsspørgsmål bygger på de regler, der gjaldt, da spørgsmålet blev stillet.

 

Den 1. maj 2008 trådte en ændring af udlændingeloven således i kraft, hvorefter kravet om mindst 30 timers arbejde om ugen er ophævet for personer, der ansættes til ordinær beskæftigelse, der er dækket af en overenskomst. De ændrede regler udmønter aftalen af 29. juni 2007 mellem forligskredsen bag overgangsordningen om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked.

 

Før 1. maj 2008 gjaldt, at statsborgere fra Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn kunne gives opholdstilladelse med henblik på ordinær beskæftigelse, hvis der var tale om beskæftigelse mindst 30 timer om ugen, og en række yderligere betingelser var opfyldt.

 

30 timers-reglen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 532 af 8. juni 2006. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a.:

 

”Ved en arbejdstid på mindst 30 timer om ugen forstås i almindelighed en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dvs. at en udlænding kan være ansat til 2 ugers arbejde fordelt på 25 timer en uge og 35 timer en uge.”

 

Bemærkningen er ikke udtømmende med hensyn til, hvorledes en ugentlig arbejdstid på 30 timer kan fordeles over en given periode.

 

Integrationsministeriet har fortolket bestemmelsen således, at den periode, som ligger til grund for beregningen af den gennemsnitlige arbejdstid, normalt ikke kan overstige en måned. Perioden kan være længere end en måned, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det beror på en vurdering af hver enkelt sag, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at udgangspunktet om en beregningsperiode på en måned kan fraviges.