|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål 55 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. marts 2008 (UUI Alm. Del).
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes bekræfte, at § 9b i praksis har fundet anvendelse i sager om kvoteflygtninge.â€
Svar:
Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der gives humanitær opholdstilladelse til en udlænding, hvis â€væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningenâ€.
I tilfælde, hvor en udlænding har opholdstilladelse på andet grundlag, foreligger der efter ministeriets praksis ikke humanitære hensyn af en sådan styrke, at der kan gives humanitær opholdstilladelse.
En udlænding, som er meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 8 (kvoteflygtning), kan således ikke gives humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Det kan dog oplyses, at udlændinge, der ikke opfylder betingelserne for meddelelse af asyl efter udlændingelovens § 7 – men som må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser, såfremt de pågældende var indrejst i Danmark som asylansøgere – vil kunne gives opholdstilladelse som kvoteflygtninge efter udlændingelovens § 8, stk. 3. Opfylder en udlænding, der er kommet hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignede international aftale, f.eks. betingelserne for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, vil den pågældende kunne gives opholdstilladelse som kvoteflygtning.
Vurderingen af, om betingelserne for humanitær opholdstilladelse er til stede, kan således finde anvendelse i sager om kvoteflygtninge i de tilfælde, hvor de pågældende ikke opfylder betingelserne for meddelelse af asyl efter udlændingelovens § 7. Er betingelserne opfyldt gives opholdstilladelse efter reglerne om kvoteflygtninge, og udlændingelovens § 9 b, stk. 1, finder dermed ikke anvendelse.