Dato:

3. april 2008

Kontor:

Internationalt kontor

J.nr.:

2008/4011-235

Sagsbeh.:

cpk

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 54 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. marts 2008 (UUI Alm. Del).

Spørgsmål:

 

”Ministeren bedes bekræfte, at kvoteflygtninge kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.”

 

Svar:

 

Kvoteflygtninge gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8. Udlændingelovens § 8, stk. 1, bestemmer, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international aftale, og som er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.

 

Udlændingelovens § 8, stk. 2, bestemmer, at der ud over de tilfælde, som er omfattet af stk. 1, efter ansøgning gives opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.

 

Kvoteflygtninge får således opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, hvis de opfylder betingelserne i § 7, stk. 2.