|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
2007/4050-1055 |
||
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Talepunkt til brug for samråd i Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28. februar 2008
- Jeg forelægger dagsordenspunkterne 8-10.
- Jeg kan oplyse, at punkt 8 er taget af dagsordenen for rådsmødet, og jeg vil derfor ikke nævne det her.
- Men det er første gang, jeg får lejlighed til at nævne det her i udvalget.
- Der forhandles intensivt med Europaparlamentet, men formandskabet arbejder for, at der på rådsmødet opnås en fælles holdning til direktivet blandt medlemslandene.
- Rådet er langt hen ad vejen enig om de overordnede elementer i forslaget, og der er ikke sket mange markante ændringer, siden jeg sidst forelagde det.
- Direktivforslagets regler gælder for udlændinge i udsendelsesposition, dog ikke udlændinge, der er udvist på grund af kriminalitet, udlændinge, der skal udleveres til retsforfølgelse, og udlændinge, der afvises ved grænsen.
- Direktivforslaget drejer sig alene om at fastsætte minimumsstandarder og regulering af procedurer for udsendelse af tredjelandsstatsborgere, og direktivforslaget berører dermed ikke mulighederne for at få opholdstilladelse.
- Ifølge direktivforslaget får medlemsstaterne en forpligtelse til at træffe afgørelse om og – ikke mindst – gennemføre udsendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
- Dette er meget vigtigt, da Schengen-samarbejdet medfører, at en tredjelandsstatsborger med ulovligt ophold i én medlemsstat reelt kan rejse rundt i hele Schengen-området.
- Der fastsættes ogsÃ¥ fælles regler om udrejsefrister, udsættelse af udrejsen, indrejseforbud, udlændinges vilkÃ¥r for ophold i medlemsstaten, og frihedsberøvelse af udlændinge, der ikke medvirker til udsendelsen. Â
- Som direktivforslaget foreligger nu, vil det være nødvendigt at ændre udlændingeloven på nogle få punkter for at gennemføre direktivet i dansk ret.
- I den forbindelse vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender, men udgør en delvis udbygning af Schengen-reglerne.
- Danmark kan derfor ikke stemme i sagen, men vil efter seks måneder skulle meddele Rådet, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre retsakten i dansk ret.
- Regeringen agter i overensstemmelse med protokollen om Danmarks stilling at tilslutte sig direktivet på mellemstatsligt grundlag inden seks måneder efter dets vedtagelse.
 [Udrejsefrist]
- Som sagen foreligger, er den væsentligste forskel i forhold til gældende dansk ret fortsat, at der skal fastsættes en passende udrejsefrist, således at den enkelte udlænding har mulighed for at udrejse frivilligt. I denne periode har myndighederne ikke mulighed for at udsende udlændingen tvangsmæssigt.
- Der er forskellige forslag til, hvor længe den passende frist skal være, men det maksimale, der er foreslået er op til 30 dage. Derfor vil en hovedregel om, at udrejsen skal ske straks, ikke være i overensstemmelse med direktivforslaget.
- Regeringen arbejder for, at en udrejsefrist fortsat vil kunne fastsættes til straks.
- Men – som en vigtig undtagelse – vil det være muligt at fastsætte udrejsefristen til straks, f. eks. i konkrete tilfælde, hvor der vurderes at være en risiko for, at udlændingen vil forsvinde i løbet af en længere udrejsefrist.
[Indrejseforbud]
- Der vil også skulle gennemføres en ændring af reglerne om indrejseforbud, således at alle udlændinge med ulovligt ophold, der ikke udrejser frivilligt, vil blive pålagt et indrejseforbud.
- Der vil være tale om et indrejseforbud som en konsekvens af, at en tredjelandsstatsborger ikke vil efterleve en afgørelse om, at den pågældende skal forlade landet.
- Jeg ser det sådan, at der er en balance mellem fastsættelse af en udrejsefrist, der skal sikre en frivillig udrejse, og det forhold, at hvis udrejsen ikke sker i overensstemmelse med fristen, skal der meddeles et indrejseforbud. Balancen er blot forrykket en lille smule i forhold til de allerede gældende danske regler.
- En gennemførelse af direktivet i dansk ret vil ikke ændre på, at der stadig vil være tale om en fast og fair udlændingepolitik.
 [længden af frihedsberøvelse]
- Det er også foreslået, at der skal være en øvre grænse for frihedsberøvelse af personer i udsendelsesposition, der ikke medvirker til udsendelsen. Hertil kommer en længere tidsmæssig grænse for frihedsberøvelse i særlige sager.
- En række lande er enige med Danmark i, at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en absolut øvre grænse for længden af frihedsberøvelsen.
- Derimod skal spørgsmålet om frihedsberøvelse vurderes løbende af domstolene samtidig med, at der arbejdes på at få gennemført udsendelsen af den pågældende.
- Vi er selvfølgelig enige i, at ingen skal være frihedsberøvet en dag mere end nødvendigt, men der er tale om frihedsberøvelse af personer, som ikke vil medvirke til deres udsendelse, og som derfor frihedsberøves for at sikre, at udsendelsen kan finde sted.
[Uledsagede mindreårige børn]
- Allersenest er der desuden sket det, at der er blevet foreslået en bestemmelse om, at uledsagede mindreårige børn, som ikke kan opnå opholdstilladelse i medlemslandene, kun skal kunne udsendes, hvis det sker til modtagelse i hjemlandet af familie, deres værge eller til passende modtagefaciliteter.
- Danmark støtter, at mindreårige børn så vidt muligt sendes hjem til deres familie eller værge i hjemlandet.
- Jeg vil gerne først understrege, at uledsagede mindreårige, der er meddelt afslag på asyl, ikke kan udsendes, hvis den mindreårige vil blive stillet i en reel nødsituation ved tilbagevenden – d.v.s. at der skal være et netværk til stede i den mindreåriges hjemland.
- Andre uledsagede mindreårige tilbydes en forberedt hjemsendelse med støtte ved ankomsten i hjemlandet.
- Efter udlændingeloven er reglerne i øvrigt således, at hvis disse mindreårige ikke medvirker til udsendelsen og afviser tilbuddet om hjælp, så skal udsendelse kunne finde sted alligevel, selv om der ikke er forældre eller en værge til at modtage den mindreårige i lufthavnen, eller hvor der ikke er etableret passende modtagelsesfaciliteter.
- Regeringen arbejder for, at de danske regler kan opretholdes, men kan efter omstændighederne acceptere en sådan ændring af reglerne. Regeringen arbejder således for at etablere modtagelsesfaciliteter i oprindelseslandet med bistand fra relevante internationale organisationer – også for de, der ikke før udrejsen har villet tage imod tilbud om hjælp. Det er i øvrigt sjældent, at der er behov for tvangsmæssig udsendelse af mindreårige.
- USA’s Visa Waiver Program er et program for visumfritagelse af lande uden for USA, der er omfattet af programmet.
Â
- USA har i sommeren 2007 vedtaget en lov om ændring af visumfritagelsesprogrammet, så der for fremtiden fokuseres mere på sikkerhed end på bekæmpelse af ulovlig indvandring.
- USA stiller derfor nu nye krav for deltagelse i programmet med henblik på visumfri indrejse i USA.
- På den baggrund har USA rettet henvendelse til en række EU-lande med udkast til en aftale – et Memorandum of Understanding – som USA forventer, at det pågældende EU-land undertegner sammen med USA med henblik på at påbegynde et bilateralt samarbejde om de nye betingelser for deltagelse i visumfritagelsesprogrammet.
- Det slovenske formandskab har derfor fremsat udkast til en konklusionstekst om en fælles EU-tilgang til USA’s udkast til aftaler.
- De fleste medlemslande tilslutter sig konklusionerne.
- Regeringen finder, at visumpolitikken og spørgsmålet om gensidighed i visumfritagelsen er fællesskabskompetence og støtter i den forbindelse, at EU-landene optræder solidarisk. Regeringen støtter derfor, at alle EU-lande så hurtigt som muligt omfattes af USA’s visumfritagelsesprogram.
- Regeringen finder, at EU bør have en fælles tilgang til drøftelserne med USA om deltagelsen i visumfritagelsesprogrammet og dets gennemførelse.
- Regeringen støtter, at Kommissionen og relevante rådsgrupper opfordres til at undersøge de enkelte dele af gennemførelsen af USA’s nye visumfritagelsesprogram med henblik på at fastlægge en fælles tilgang, og at EU-landene opfordres til at afholde sig fra tiltag, der forhindrer en sådan fælles tilgang.
- Konklusionsteksten forventes fremlagt for USA på et kommende møde i EU-USA Trojkaen den 13. marts 2008, hvilket regeringen støtter.