Dato:

8. april 2008

Kontor:

Beskæftigelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 41 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til integrationsministeren og velfærdsministeren den 22. februar 2008 (Alm. del)

 

Spørgsmål:

”Udvalget udbeder sig en oversigt over de midler, der inden for de sidste 5 år er brugt på integrationsprojekter til eksterne integrationskonsulenter og konsulentfirmaer med angivelser af beløb, beløbsmodtager og projektbeskrivelse. Er projekterne blevet evalueret, og hvilke resultater foreligger der af evt. evalueringer?”

Svar:

Jeg har aftalt med velfærdsministeren, at jeg afgiver en samlet besvarelse af det stillede spørgsmål.

 

Jeg har fra velfærdsministeren fået oplyst:

 

”Spørgsmålet er formuleret meget bredt, og der svares derfor i oversigtsform. Hvis spørgeren har nogle helt bestemte projekter eller bevillinger i tankerne, vil jeg naturligvis gerne komme med uddybende oplysninger om disse projekter.

 

Der vedlægges en oversigt over integrationsprojekter, der har fået støtte fra Velfærdsministeriet i perioden 2003 til 2008, og hvor det positivt kan konstateres, at der har været benyttet eksterne integrationskonsulenter og konsulentfirmaer. 

 

Alle projekter skal afrapportere projektets gennemførelse og resultater, men der er ikke krav om egentlig ekstern evaluering af projekter.

 

Bilag med oversigt over projekter er vedlagt.”

 

På Integrationsministeriets område er der tilsvarende vedlagt en oversigt over støttede projekter i den angivne periode. Oversigten er udarbejdet på grundlag af oplysninger i Integrationsministeriets elektroniske system til puljeadministration. Der foretages i dette system ikke særskilt registrering af, om der er tale om projekter, hvor beløbsmodtager er eksterne integrationskonsulenter eller konsulentfirmaer.

 

For at kunne tilvejebringe den ønskede oversigt er der foretaget en søgning på samtlige projekter, der er ydet tilskud til i perioden 2003-2007. Der er herefter på grundlag af projektets titel eller beløbsmodtager foretaget en frasortering af de projekter, der ikke skønnes at være relevante.

 

Følgende projekter er frasorteret:

 

 

 

 

Desuden er projekter på under 50.000 kr. frasorteret. 

 

Oversigten på Integrationsministeriets område indeholder i alt 382 projekter til et samlet støttebeløb på knap 220 mio. kr. fordelt på 47 forskellige puljeordninger. For hvert projekt er anført beløbsmodtager, projekttitel og tilsagnsbeløb. På grund af det store antal sager er projektbeskrivelse ikke medtaget.

 

Det er Integrationsministeriets vurdering, at oversigten giver et dækkende billede af ministeriets støtte til eksterne integrationskonsulenter og konsulentfirmaer i den angivne periode. Det skal bemærkes, at der er tale om manuel frasortering blandt mere end 2.000 sager, og at den anvendte metode indebærer, at oversigten indeholder projekter, der ikke nødvendigvis gennemføres af eksterne integrationskonsulenter eller konsulentfirmaer, f.eks. projekter, der gennemføres af private produktionsvirksomheder.

 

Hovedparten af projekterne pÃ¥ Integrationsministeriets omrÃ¥de er støttet af midler afsat til ansøgningspuljer i forbindelse med de Ã¥rlige satspuljeforhandlinger. Puljerne har typisk 1-2 Ã¥rlige Ã¥bne ansøgningsrunder, hvor alle har lige adgang til at søge. I forbindelse med de enkelte ansøgningsrunder orienteres satspuljeordførerne om, hvilke projekter der indstilles til henholdsvis tilsagn og afslag. Projekter, der modtager støtte fra ministeriets puljer, skal udarbejde Ã¥rlige statusrapporter og ved projektafslutning desuden revideret regnskab og evaluering. I en række sager – typisk ved større projekter - foretages endvidere en ekstern evaluering.  Evalueringerne offentliggøres pÃ¥ Integrationsministeriets Erfaringsbasen. Til orientering vedlægges fakta-ark om satspuljer pÃ¥ integrationsomrÃ¥det, hvoraf fremgÃ¥r, at Integrationsministeriet normalt ikke yder støtte til rene driftsorienterede projekter og projekter, som iværksættes af enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder.

 

Som det fremgår af vedlagte oversigt over støttede projekter på Integrationsministeriets område, er der tale om et stort antal projekter, der inden for de sidste fem år har modtaget støtte til eksterne integrationskonsulenter og konsulentfirmaer. Såfremt der ønskes yderligere oplysninger om disse projekter, herunder projektbeskrivelser og gennemførte evalueringer, eller om projekter, der ikke er anført på oversigterne, står jeg ligesom velfærdsministeren naturligvis til rådighed med at fremskaffe de ønskede oplysninger.