|
|
|
Dato: |
||
Besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 34 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 14. februar 2008 efter ønske fra folketingsmedlem Jesper Petersen (SF).
Spørgsmål:
â€Finder ministeren, at der bør indføres mulighed for ved skøn at give opholdstilladelse i sager som Teresa Jessens, hvorved der ses bort fra det objektive krav om at stille garanti, nÃ¥r tungt vejende grunde som tidligere at have haft permanent opholdstilladelse og arbejdstilladelse samt mangeÃ¥rig tilknytning til det danske arbejdsmarked kan lægges til grund?â€
Svar:
Som anført i min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 32 er det ikke muligt at kommentere den konkrete sag, idet en sådan kommentar ville indeholde fortrolige oplysninger af personfølsom karakter. Udvalget har derimod mulighed for at anmode om en fortrolig redegørelse om den konkrete sag.
Jeg kan dog generelt oplyse, at kravet om sikkerhedsstillelse i sager om ægtefællesammenføring, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan fraviges, når der foreligger ganske særlige grunde. Jeg henviser i den forbindelse til min besvarelse af udvalgsspørgsmål nr. 33.
Derudover er der allerede efter de gældende regler mulighed for at meddele opholdstilladelse, til trods for at betingelserne for ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt. Bestemmelsen herom, findes i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, hvorefter en udlænding kan meddeles opholdstilladelse, såfremt ganske særlige grunde foreligger. Efter praksis kan der gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, under henvisning til længden og karakteren af ansøgers ophold i Danmark.