|
|
|
Dato: |
||
Besvarelse |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 30 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. februar 2008 efter ønske fra folketingsmedlem Astrid Kragh (SF).
Spørgsmål:
â€Vil ministeren redegøre for den nærmere begrundelse for, at folk i erhverv, der stÃ¥r pÃ¥ jobkortlisten, kan fÃ¥ ægtefællesammenføring, men ikke kan fÃ¥ familiesammenføring med børn?â€
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der henvises til den situation, hvor en herboende person har beskæftigelse, som er omfattet af positivlisten, men hvor den pågældende ikke er meddelt opholdstilladelse her i landet på baggrund af denne beskæftigelse.
Jeg kan oplyse, at i disse situationer er sagerne omfattet af det traditionelle familiesammenføringsområde.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret (litra a), har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande (litra b), har opholdstilladelse som flygtning (litra c) eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år (litra d).
Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.
Â
Det fremgår blandt andet af ministeriets notat af 26. maj 2003 om anvendelsen af henholdsvis 24 års kravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og tilknytningskravet, jf. § 9, stk. 7, navnlig hvor den herboende ægtefælle eller samlever har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, at 24 års kravet og tilknytningskravet kan fraviges i sager om ægtefællesammenføring, hvis den herboende er beskæftiget inden for et område omfattet af positivlisten.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der meddeles opholdstilladelse til et barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedsindehaveren. Det er en betingelse, at barnet er ugift og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie.
Selvom betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, kan der i visse tilfælde nægtes familiesammenføring med henvisning til barnets manglende tilknytning til Danmark, ud fra hensyn til barnets tarv eller som følge af den herboende forælders eller dennes ægtefælles kriminalitet begået mod børn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 13-16.
For så vidt angår udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, på baggrund af beskæftigelse, herunder på baggrund af beskæftigelse omfattet af positivlisten, kan de pågældende som udgangspunkt medbringe deres ægtefælle, fast samlever og mindreårige børn her til landet, hvis hovedpersonens opholdstilladelse kan forlænges til mindst tre års ophold. Opholdstilladelsen meddeles i så fald efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og betinges alene af, at familien bor sammen, og at familien er selvforsørgende.
Â