Dato:

22. januar 2008

Kontor:

Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret

J.nr.:

2008/4111-308

Sagsbeh.:

TAD

Fil-navn:

Besvarelse

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 18 stillet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 14. januar 2008 efter ønske fra folketingsmedlem Kristen Touborg (SF)

 

Spørgsmål:

 

”Spørgeren ønsker den konkrete begrundelse for, at en ung studerende på 18 år ikke vil kunne få forlænget sin opholdstilladelse for at gennemføre uddannelsen, jf. besvarelse på § 20 spørgsmål nr. S 195.”

 

Svar:

 

Som jeg tilkendegav i min besvarelse af folketingsspørgsmål nr. S 195 var det ikke muligt at kommentere den konkrete sag, som spørgeren henviste til, inden for de rammer, der gælder for spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsorden § 20, idet en sådan kommentar ville indeholde fortrolige oplysninger af personfølsom karakter.

 

Det samme hensyn gør sig gældende for så vidt angår dette spørgsmål. Jeg kan i stedet henvise til, at udvalget har mulighed for at anmode om en fortrolig redegørelse om den konkrete sag.

 

For en generel beskrivelse af reglerne om muligheden for ophold i Danmark med henblik på at deltage i en ungdoms- eller grundskoleuddannelse kan jeg henvise til min besvarelse af folketingsspørgsmål nr. S 195.  Det fremgår blandt andet heraf, at det er det klare udgangspunkt, at man ikke kan få mere end ét års opholdstilladelse med henblik på at følge ungdoms- og grunduddannelser.

 Â