|
|
|
|
|
Dato: |
||
|
2008/4011-262 |
||
|
HBS |
||
|
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 158 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 16. juni 2008 (UUI – alm. del).
Spørgsmål:
â€Vil ministeren sørge for, at en person, hvor der er mistanke om, at vedkommende er offer for menneskehandel, i stedet for at blive fængslet indlogeres pÃ¥ krisecenter?â€
Den omstændighed, at en udlænding har været udsat for menneskehandel, har ikke selvstændig betydning i forhold til, hvorvidt den pågældende kan frihedsberøves.
Efter udlændingelovens regler kan udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark, bl.a. frihedsberøves administrativt, jf. § 36 – dvs. efter beslutning fra politiet – for at sikre muligheden for udsendelse. Hvis en udlænding, der opholder sig ulovligt her i landet, har været udsat for menneskehandel og ikke ønsker at tage imod tilbuddene om forberedt hjemsendelse, ophold på et krisecenter eller lignende bosted og ikke vil medvirke til hjemsendelsen, vil der kunne være behov for at frihedsberøve udlændingen for at sikre muligheden for udsendelse. I sådanne tilfælde vil det – som tilfældet er i alle sager om frihedsberøvelse efter udlændingeloven – være domstolene, der tager stilling til, hvorvidt frihedsberøvelsen skal opretholdes i mere end 3 døgn. Frihedsberøvelse på denne baggrund forudsætter, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for udsendelse.
Jeg kan derudover oplyse, at en asylansøger, som er udvist ved dom for begået kriminalitet og har udstået sin straf, er omfattet af udlændingelovens regler om varetægtsfængsling, jf. § 35. Dette omfatter også udlændinge, der har været udsat for menneskehandel. Det betyder, at en sådan udlænding kan varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmelsen om udvisning. Beslutning om varetægtsfængsling hører under domstolenes kompetence.
Det er typisk politiet, der i første omgang kommer i kontakt med udlændinge, der kan have været udsat for menneskehandel. I sådanne tilfælde vil en efterfølgende varetægtsfængsling af de pågældende udlændinge ofte ske som led i en politimæssig efterforskning af eventuelle strafbare forhold. Som nævnt hører afgørelse om varetægtsfængsling under domstolene.
Såfremt der i forbindelse med politiets efterforskning opstår mistanke om, at en udlænding kan have været udsat for menneskehandel, skal politiet forelægge sagen for Udlændingeservice med politiets vurdering af, om den pågældende har været udsat for menneskehandel. Udlændingeservice vil derefter træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen har været udsat for menneskehandel. Denne afgørelse træffes på baggrund af politiets vurdering af spørgsmålet, og på baggrund af informationer fra NGO’er, der måtte have haft kontakt til den pågældende udlænding.
Før en udlænding kan blive omfattet af de tilbud til handlede udlændinge, som følger af udlændingeloven og handlingsplanen mod menneskehandel, skal der foreligge en afgørelse fra Udlændingeservice om, at den pågældende har været udsat for menneskehandel.
De tilbud, der gives udlændinge, der har været udsat for menneskehandel, omfatter bl.a. muligheden for ophold på et krisecenter, som passer til de pågældendes konkrete situation.
Hvis en udlænding i forbindelse med en politimæssig efterforskning er varetægtsfængslet, hører spørgsmålet om frihedsberøvelse som nævnt under domstolene, og i disse situationer vil Udlændingeservice ikke kunne træffe beslutning om, at den pågældende skal indkvarteres på et krisecenter. Det samme gør sig gældende, såfremt udlændingen afsoner en straf eller i øvrigt er frihedsberøvet med henblik på effektuering af en udvisningsdom eller for at sikre muligheden for udsendelse.