Dato:	30. juni 2008
	Kontor:	Udlændingelovskontoret
	J.nr.:	2008/4011-262
	Sagsbeh.:	HBS

Besvarelse af spørgsmål nr. 157 stillet af Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 16. juni 2008 (UUI – alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Vil ministeren indføre en fast procedure for, at enten sociale myndigheder eller NGO'er med det samme får lejlighed til at tale med en person, når Rigspolitiet har mistanke om, at vedkommende er offer for menneskehandel?”

 

Svar:

 

Samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder og organisationer hører under henholdsvis justitsministerens og velfærdsministerens ressortområder. Jeg har derfor bedt justitsministeren og velfærdsministeren om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet.

 

Justitsministeriet har i den anledning oplyst følgende, som Velfærdsministeriet har henholdt sig til:

 

”Som led i operationaliseringen af Rigspolitiets strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd har Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten udarbejdet en vejledning til strategien.

 

Vejledningen er udformet som en – klassificeret – manual på 43 sider, der skal supplere strategien og benyttes som et arbejdsredskab i politikredsene i forbindelse med den konkrete behandling af sager i prostitutionsmiljøet og mod prostitutionens bagmænd.

 

Vejledningen indeholder en detaljeret gennemgang af de efterforskningsmæssige overvejelser m.v., der kan være relevante i forhold til sager mod prostitutionens bagmænd med henblik på, at samtlige politikredse kan få adgang til og nyttiggøre de erfaringer, som hidtidige efterforskninger på området har givet.

 

Herudover indeholder vejledningen en beskrivelse af sagsbehandlingen, hvor der lægges vægt på skånsom behandling af ofre og vidner. Det fremgår bl.a., at politiet som udgangspunkt bør betragte alle prostituerede kvinder som potentielle ofre for strafbare forhold, og at politiet på den baggrund bør sikre, at kvinder, der træffes i prostitutionsmiljøet, er orienteret om de sociale tilbud, der formidles af relevante myndigheder og organisationer, ligesom politiet bør formidle kontakt mellem kvinden og de relevante myndigheder og organisationer, hvis kvinden giver udtryk for et ønske herom.”

 

Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets oplysninger.